Profile
Blog
Photos
Videos
Vi vågnede efter en god nats søvn.
I dag stod det på en beachtur og vores skifte til 2 bungalows på monkey Island.
Vi startede på Ti top Island opkaldt efter en russer, som besøgte øen sammen med Ho chi Minh for mange år siden. Det er en ø, som er lavet om så turister kan bade i bugten. Så en mindre strand, det er indhegnet, hvor hver båd gæster har en time til at bade og/eller gå op til et udsigtstårn. Vi valgte at bade det var heldigvis det børnene helst ville og de skal jo også have lov at bestemme (læs: vi orkede ikke at gå til toppen)
Kristoffer skulle dog mega meget på toilettet. Det klarede han fint med mig Jesper der forsynede ham løbende med blade, da vi ikke havde medbragt toiletpapir.
Men vi nød det varme vand.
Derefter gik turen til Ca bat Island, hvor vi blev smidt af og transporteret med minibus til den anden side af øen.
Her blev vi sammen med en familie på 10-15 stk vietnamesere sejlet over på Monkey Island Resort.
Her skulle vi bo en enkelt nat.
Men der var ingen aber. Vi spurgte efter og vi fik afvide, at vi skulle følge en sti om på den anden side af øen for at se/opleve dem.
Så vi startede en klatretur uden lige. Det var stejle klipper indenunder junglen. Vi svedte, som vi aldrig har svedt før og vi har svedt en del. Da vi nåede toppen mødte vi en del backpackere. De var gennemsvedte og det løb af dem alle sammen.
Kristoffer var lidt utryg med hans tidligere fald taget i betragtning. Samt at tanken om at vi skulle ned på den anden side. Også igen op og ned igen, så vi droppede aberne og gik forsigtig ned af bjerget - endnu mere svedende. Min trøje kunne vrides - jeg tror mindst at den indeholdt 2-5 liter. Jeg måtte tage et koldt bad i 20 min bare for at komme mig.
Aftenen stod på BBQ og ikke mindst pommes frites. Vi tog lidt skærmtid og lagde os til at sove.
- comments