Profile
Blog
Photos
Videos
De seneste dage har vi nydt livet i byen og den store lejlighed. Det har været dejligt for os alle, at vi lige har kunnet trække os lidt fra fællesskabet.
Vi har været på en fantastisk strand. Vandet var så lækkert, sandstrand og dejligt vejr.
Drengene og Jesper var prøvede para sailing på stranden. De var helt vilde af begejstring. De var meget højt oppe og sluttede med en mini tur på jet ski.
Desværre blev alle tre lidt skoldede, da de slap deres bare rygge fri i solen.
Om aftenen var vi i en forlystelses park. Hmmm den var temmelig kedelig. Der var stort set ingen mennesker og mange forlystelser var lukkede. Dog prøvede de noget, de troede svarede til ormen i bon bon land. Tja den var ret vild og Jesper og Markus kom noget medtagede ud derfra, og Kristoffer synes, at den var skøn.
Vi var også i deres pariserhjul. Det er det 10. Højeste i verden, og puha den var høj. Selv jeg fik lidt højdeskræk at sidde i den kurv så højt oppe. Jesper var nu overraskende rolig.
Ellers blev der prøvet lidt småting og så sluttede vi af med at lege i en spillehal, hvor det var gratis. Det var nok det sjoveste ved turen.
Ellers har vi været på et krigs museum og set fly og tanks og en del våben.
Vi skulle også se den berømte dragebro spy ild og vand.
Trods regnbyger gik vi afsted mod broen tidligt, da vi jo skulle finde noget aftensmad først.
Vi spiste på et lokalt køkken, hvor man får en gril ned i bordet og så griller man selv sin mad. Det var lækkert.
Da vi var færdige trodsede vi en regnbyge og begav os videre. Vi nåede broen i tide. Og kl 21 startede showet. . . . På den anden side af broen. Vi stod ved halen ikke ved hovedet. SKUFFENDE
På vej hjem drak vi en hurtig cola på et fortov imens vi så slutningen af 1. Halvleg i England- Belgien kampen.
Vi så den færdig på hotellet.
I morgen går turen til Hoi An.
- comments