Og så til højdepunktet i Peru, Inka-trail!

Vi blev hentet i bus fra vores i hotel i Cusco, som befinder sig 3000 meter over havets overflade.
Her blev vi fragtet til startpunktet ved inka-trailet hvor vi skulle vise pas og have soveposer, madras og briefes om de kommende dage.
Vi skulle gå 44 km, det højeste punkt skulle bestiges ved 4200 meters højde og det tog 4 dage til at nå til den forglemte by.

Machu Picchu blev brugt som summer residence af Inka-folket og var bosat fra 1430-1470. Måden de kommunikerede med omverdenen foregik på den måde, at der var "runners", som gik fra f.eks Cusco, og hele vejen til Machu Picchu med beskeder. Beskederne var i form af snore som havde forskellige farver, og hver farve havde en betydning. Det var kun de vigtige personer, som f.eks præster, som kunne læse disse snores betydning.
Da spanierne invaderede Peru, blev beskeden bragt videre til de nærtliggende byer om, at de er blevet invaderet og at de skulle flygte. Heriblandt folket i Machu Picchu. De flygtede til en by 80 km derfra, men her kom spanierne altså også og plyndrede og dræbte dem. Men spanierne opdagede aldrig Machu Picchu. Hvorfor ikke? Fordi Machu Picchu er rigtig godt skjult. Det ligger skjult blandt bjerge og det ligger på en bjergskråning, og derudover gik spanierne aldrig på Inka-stierne og fandt derfor aldrig byen.

Nok historie!

Man kan enten gå inka-trailet til Machu Picchu eller tage tog dertil. Vi tog selvfølgelig hardcore-vejen.
Vi begyndte vores 4-dags tur og vi skulle ikke bære vores sovepose mm. på hele turen. Det havde vi vores 31 "porters" til. Porters er dem som bære alt det vi skal bruge undervejs. Mad, vand, telte, stole, pander, gasblus, osv osv. De må max have 20 kilo at bære på, så det gav sig selv at vi ikke måtte pakke for mange kilo i vores tasker, som de skulle bære på. 6 kilo max.
Man skulle tro at vi skulle have pasta eller ris 4 dage i træk, men det er helt utroligt hvad de formåede at kokkerere. Vi fik quinoasuppe, fisk, bagt pasta, kød og en masse andre ting, som man ikke troede var muligt at lave i en gryde. Til morgenmad var der brød, marmelade, Smør, kaffe og te og i nogle tilfælde omelet eller andet. Meget imponerende!
Så var det ellers bare ud på ruten med vores guides, som selvfølgelig havde historier til alt vi så. Vi gik alt fra 4-10 timer om dagen. Der var lokale damer, som solgte snacks og vand så man ikke gik sukkerkold. Og hvis man ikke havde snacks, kunne man købe cocoblade, som også bliver brugt i fremstillingen af kokain. Selve bladet indeholder mange proteiner og mineraler, som gør at man kan gå flere timer uden at blive tørstig eller sulten. Det er derfor rekorden at gå inka-trailet er 3 timer og 20 minutter. En mand har klaret det vi gik på 4 dage, på 3 timer... Kun vha. cocoblade og sine hurtige ben. Det er helt sindssygt!!!

På hele turen var vækkeuret sat til 05.30 og så bare derud af. Sophie blev desværre ramt af en mavevirus, så hun var ikke så frisk i 1.5 dag, men vores guides var meget hjælpsomme og fik hende til læge.
De første dage gik ud på, at nå til det højeste punkt på trailet på 4200 meters højde. KUN op ad. Vi gik igennem regnskov og så orkidéer (som der er over 200 slags af i området!), hummingbirds og over 200 år gamle træer.
Luften er så tynd oppe i højderne så der skulle ikke så meget til at gøre en forpustet. Så med tunge ben, sved på panden og hårdtarbejdende lunger fik vi kæmpet os op på 4200 meters højde!
Herfra var det bare ned ad bakke med en masse arbejde til knæ og lår, ned til et af vores campingsites hvor vi blev klappet i mål af vores porters.

På sidstedagen var det tid til at sætte slutspurten ind mod Machu Picchu. Vækkeuret var nu sat til der hvor vi normalt kommer hjem fra en bytur... 03.30. Og vi havde en LANG dag foran os. Vi ville være hjemme kl 19 på vores hotel i Cusco.
Men det var bare op, varmt vand i hovedet og så afsted. Igennem tusmørket og trapper med en hældning på 65-70 grader ankom vi til Sungate, som er milepælen inden Machu Picchu og der hvor solopgangen kaster sit lys på Machu Picchu. Et fantastisk syn, men vi var ikke helt fremme endnu.

Efter 40 minutters gå gang ned ad bakke, så vi endelig hvad vi har brugt 4 dage på at nå til. Maveonde, ødelagte ben, urealistiske tider at stå op på, utallige bandeord over uendelige bakker, you name it... Det var det hele værd!
Man skulle lige stoppe op og pudse brillerne for at tro sine egne øjne.
Flere hundrede år gammel historie og arkitektur lå og gemte sig i den tidlige morgentåge, som så småt blev brudt af morgensolen.
Der blev fortalt historier om folket og arkitekturen, og selvfølgelig blev der taget en sejrs-selfie! Det er utroligt hvad det folk har formået at bygge med så få materialer. Alle bygninger er f.eks bygget af sten, som allerede befandt sig på stedet. Intet er fragtet dertil og det er helt uberørt. Det der nu må være kolapset har arkæologer så fint stablet på plads igen. Ikke noget cement, eller byggemateriale til at holde det på plads. Det siger også bare lidt om inka-folkets viden om arkitektur! Imponerende at det stadig står så flot, selvom mellem 2500-3000 mennesker hver dag besøger ét af verdens syv nye vidundere.

Så var det bare tilbage med tog igennem bjergene og bus til Cusco, hvor jeg våge vil påstå, at vi ville få den mest velfortjente nattesøvn længe.

Den var lang! ;-) nu er vi i Cusco i lidt tid endnu inden vi rejser til Nicaragua og skal bade, surfe og slappe af efter en masse trekking!

Mange hilsner fra os❤️