Profile
Blog
Photos
Videos
Så nåede vi til Cuba, hvor vi skulle på en arrangeret tur i 8 dage rundt og se den store ø. Vi havde to dage i hovedstaden Havana inden turen med guide og 15 andre gik løs. Havana er på en speciel måde, charmerende. Set fra gaden er den meget flot grundet de høje huse og de mange farver, men hvis man kommer over tagene og ser ud over ligner det ét stort ghetto område. Efter samarbejdet mellem Cuba og USA er blevet bedre er der kommet utrolig mange turister, og man kan tydelig se at cubanerne lever af turismen.
Vi havde på forhånd booket vores cuba-tur, som blev kaldt "YOLO-trip". Man måtte maks være 27 år og gruppen ikke større end 20 mennesker.
Det kunne vi jo godt lide lyden af, da det lød ungt og vildt. Mojitos og cigarer i lange baner, var tanken.
Da vi så møder vores gruppe på hotellet, er vores guide 40 år og har begyndende måne... For slet ikke at tale om gruppen! Da vi skal introducere os selv i bussen ved navn, alder og nationalitet bliver vi en kende overrasket. 3 par, alle i alderen 28-31 og resten lå mellem de 26-30 år. Det er sgu ikke så YOLO-tur.
Nå, dårlig start, men vi skulle bare give den gas alligevel, have det sjovt og ligge på stranden. Og så selvfølgelig få det bedste ud af det. Det prøvede vi ihvertfald på.. Hvad fanden skal man snakke om med et 30-årigt par fra Finland!?!? Der var et par fra Manchester og to australske drenge som vi snakkede godt med, men resten kunne man ikke snakke længere end 2 minutter med, så var den død.
Vores guide, Julio, var en pengeslugende gammel gris. Han dansede tæt salsa med en af pigerne og havde bare et smil så man tænkte fy for helvede. Han krævede 5 dollar pr.person da vi skulle tage en "omvej" til en strand.. Som så alligevel lå på vejen der hvor vi skulle hen. Han præsenterede de steder vi skulle være, og ellers snakkede han i telefon eller var sammen med sine andre venner, som han kendte her og der. Virkelig upersonligt og uprofessionelt. Taget i betragtning af, at vi brugte de samme arrangørere i Cusco, hvor det var top professionelt og virkelig godt, var der her ikke hvad vi forventede.
Det er rigtig mange negative ord, men vi havde sgu også forventet mere af Cuba. Horseback-riding, strandene og Havana var super sjovt og smukt. De homestays hos de lokale familier vi havde var også rigtig hyggeligt, og de behandlede os meget godt, men vi ville nok ikke vende tilbage hvis vi havde chancen.
-Firkløveren
- comments