Profile
Blog
Photos
Videos
Penang d. 11.06.11
I dag har været en laaang rejsedag! Vi tog af sted klokken 7:30 i en minivan, og kørte i et par timer og jeg fik spist en god del af det slik jeg havde købt dagen før inden vi stoppede til frokost på en lille lokal halal restaurant. Det var ret billigt, hvilket var heldigt, for jeg havde kun 100 bath tilbage, og 30 af dem skulle bruges på at komme over grænsen. Så gik det lige op med et måltid til 50 og en vand til 20 ;)
Efter frokost skulle vi skifte minivan, så ud med alle vores ting og over i en ny! Efter det ventede endnu en times kørsel til grænsen. Ved grænsen måtte alle stå ud af minivanen og stemple ud af Thailand, hvorefter vi skulle tilbage og køre gennem ingenmandsland ned til den malaysiske del af grænsen og stemple ind der. Der skulle vi have vores bagage med os, for det skulle scannes for stoffer. Det var en smule uhyggeligt, for der er mange historier med folk der har fået plantet noget i deres bagage, og straffen for at tage stoffer med ind i Malaysia er døden. Der var dog intet, og vi kunne bære vores bagage ud til minivanen igen. Da vi kom derud fandt jeg ud af at alle havde fået et lille klistermærke i deres pas under deres stempel - undtagen mig. Da vi gik tilbage for at tjekke at alt var okay, vidste det sig at de andre havde afgivet deres fingeraftryk så de kan tjekke når de skal ud af landet om det er den samme person, der bærer passet. Det var dog kun stikprøver, så det var fint - bare lidt underligt at jeg var den eneste der ikke skulle - det er nok fordi jeg er så nuttet ;)
Et stykke kørsel efter grænsen holdte vi ind på en resteplads hvor de havde en hæveautomat for at hæve penge, men mit kort virkede ikke. Der var flere af de andres der heller ikke virkede første gang, men de fik alle hævet penge på et tidspunkt - undtagen mig… jeg ville rigtigt gerne smage nogle tørrede mangoer, og Linda købte nogen til mig, for jeg havde jo ingen penge. Desværre havde de proppet dem fule af sukker, så det smagte i hvert fald ikke af mango mere!
Da vi ankom til hotel Mingood i Georgetown var klokken blevet halv otte om aftenen (vi skulle også sætte uret en time frem da vi krydsede grænsen), så efter en halvtimes opfriskning på vores hotel værelser gik vi ud for at få og noget aftensmad. Der hvor vi spiste var bare vildt fascinerende! Det var en åben plads fyldt med borde og stole, og så satte man sig ved et og gik derefter rundt i periferien og kiggede alle de forskellige madstande der omkredsede pladsen. Der kunne man så bestille hvad END man ville have, og alle kunne finde noget de ville have for der var virkeligt noget for en hver smag. Så gav man dem bare ens bordnummer og så kom de med maden. Der gik også en dame rundt og tog imod drikkevarebestillinger, der var en stand for sig. Så var der også et liveband! Det var virkeligt fedt! Jeg fik mig en Carlsberg, der åbenbart er en kæmpe ting i Malaysia! Det føltes næsten som hjemme med alle de skilte der hang over det hele med "Carlsberg - by appointment to the royal Danish court". Så alle kunne også en lille smule dansk når jeg fortalte at jeg var fra Danmark. "Hvordan har du det?" og andet i den stil. Min Carlsberg, og alle andres øl, var en hel liter, så der kom hurtigt en lystig stemning, og vi endte med at tage videre til en Reggae bar for nogle flere drinks :)
- comments