Kuala Lumpur d. 16.06.11

Dagen I dag skulle bruges på sightseeing i Malaysias hovedstad - Kuala Lumpur. Vi havde ikke booket noget, og kunne derfor stå op og gå i gang når vi havde lyst, så vi forlod hotellet omkring klokken 9. Vi er: Robin, et amerikansk par kaldet Jeff og Kirsten, en engelsk pige kaldet Jolanda og så mig. Vi tog en taxa ud til Batu Caves, der er en kæmpe drypstenshule, som er blevet lavet til et tempel. Ham skal op ad en 100 km lang trappe for at komme der op, og hele veje op af den, er der fyldt med aber. Vi var dog en smule bange for dem, for guidebogen sagde at de kunne finde på at bide - og det ville betyde rabiesinjektioner for en sikkerheds skyld. De var dog søde, og vi fik taget nogle skøre og sjove billeder af dem. Jolanda havde en masse frugt med i hendes taske, og hun gav dem en banan hvilket startede verdens største madkrig. Det var ret sjovt at se på, men vi fik lige flyttet os, da den flyttede ned på trappen nær vores fødder.

Taxaen derud havde kosten 40 ringgit (80 kr) så vi besluttede os for at tage toget hjem for kun RM2 J i stedet. Det var også fint nok, bortset fra at det tog 117 år at komme frem. Da vi so kom frem til togstationen, skulle vi så finde vej, hvilket viste sig at være lige så irriterende for alle de veje der var tegnet på kortet var motorveje, og der måtte vi jo ikke gå, så det tog os rimeligt langt tid at finde hen til parken. Vi måtte spørge om vej 3 gange, og hver gang fik vi noget forskelligt at vide. Til sidst talte vi dog med en taxachauffør, der kunne pege på en bro vi skule gå over, og så var vi der faktisk. Nede under broen var der et slags cafeteria, og da vi var dødsultne, gik vi derind. Vi gik dog hurtigt igen, for alle derinde bar tørklæde og andet islamisk tøj, så vi følte os ret indtrængende og forkerte.

Henne i parken gik vi rundt om søen og hen til en lille minizoo for at se noget de kalder et mousedeer - nogle bittesmå dådyr. Efter det gik vi rundt i parken for at finde alle mulige små parker inde i parken - så som sommerfugle parken og fugleparken. Men kortet vi kiggede på var virkeligt dårligt, og vi vandrede rundt i heden. Tilfældigvis kom vi forbi endnu et lille cafeteria, og der satte vi os ned og fik noget at spise. Jeg havde bare glemt at sige not spicy, så min bund brændte og min mave gjorde ondt, men jeg var vildt sulten.

Da vi havde fyldt maven begav vi os med fornyet gåpåmod ud for at finde fugleparken. Da vi endelig fandt den kostede der RM45 for at komme ind, og det var altså lige lidt for meget for alles budget. Jolanda havde købt en hop-på-hop-af bus bilet, og hun tog bussen fra fugleparken, så vi var kun 4 der begav os af sted mod sommerfugleparken håbende på bedre held - men nej. Det var lige så dyrt, så vi tilbragte tiden i gaveshoppen i stedet ;)

Efter det ville Jeff og Kirsten tilbage til hotellet, så Robin og jeg tog selv af sted i en taxa mod Petrona Towers. Vi bad vores taxachauffør - som var helt vildt sød og god til engelsk - om at sætte os af ved det bedste udsigtssted, og det vidste sig at være en hyggelig lille park. Så begav vi os ellers af sted mod tårnet og det shoppingcenter der ligger nedenunder det. Det var dog MEGA dyrt, så det var som et upperclass Magasin - og det siger altså en del. De butikker vi gik ind i var ikke til at betale sig fra, så vi kiggede bare, bange for at røre noget. Da klokken nærmede sig 6 tog vi en taxa tilbage til hotellet, for så at tage en taxa med de andre tilbage til Petrona Towers. Vi vidste ikke hvor vi skulle møde dem, så det var den eneste måde vi kunne finde dem på, selvom det var en smule bøvlet! Der fik vi noget og spise, og efter det tog vi tilbage til Chinatown, for at finde en taske hvor vi kunne putte nogle af vores for mange kg i.

Det vidste sig, at politiet havde været der om formiddagen og havde lavet en razzia, havde smidt alle fake varer ud og sat sælgerne i fængsel, så der var en smule mindre i forhold til dagen før, men stadig up and running. Det er ellers ikke noget de gør ret tit. Der gik også politi rundt mellem boderne da vi kom om aftenen, og det må være lidt frustrerende at bruge hele dagen på at lukke et sted ned der er oppe at køre igen om aftenen. Måske kun på halv styrke - men alligevel.

Det endte som altid med at jeg brugte for mange penge, og til sidst måtte vi tage os selv ved albuen og føre os hen til Reggae baren vi var på i går, for der var de andre. Vi blev der dog ikke så længe, for alle vores ting lå spredt ud over hotelværelset, og vi skulle pakke i laaang tid før vi kunne gå i seng.