Profile
Blog
Photos
Videos
Så har vi fået overstået parents day og har været på en uges ferie i Chitwan nationalpark og buddhas fødested Lumbini.
Parents day gik rigtig godt. Børnene fik sunget den velkomstsang (nogenlunde :) som jeg havde lært dem, og de blev sminket op og fik danset.
Vi fik også danset vores nepalesiske dans, og fik et stående bifald til gengæld :) Dejligt. Vi blev også rigtig dresset op og fik en masse makeup i hovedet. En speciel og sjov oplevelse.
Om søndagen stod vi tidligt op for at vandre en tur og se bjergene i baggrunden. Rigtig flot, men det blev hurtigt varmt. Om eftermiddagen købte vi is og tog ud til en tibetansk bydel hvor vi blev vist rundt i et kloster af en ung munk. Meget sjovt og lærerigt. Om aftenen fik vi pizza. Det var så lækkert! længe siden man har fået det sidst.
Om mandagen tog vi så bussen mod Chitwan., Vi skulle bo på et resort med alt inklusiv og maden var faktisk rigtig god.
Dagene blev brugt på vandreture i junglen, kanotur, jeepsafari, elefantridning og fuglekigning samt et kulturelt show. Der var desværre ikke så mange dyr i parken, men vi fik da set nogle krokodiller, hjorte og næsehorn. Alt i alt var det nogle rigtig hyggelige dage. Især elefantridningen var sjov :)
Om torsdagen tog vi så videre med bussen til Lumbini, der er buddhas fødested. Den første aften så vi et tempel der er bygget hvor buddha er født og fik taget mange billeder med ivrige turister der gerne ville have billeder af os. Meget spøjst :) Dagene efter lejede vi cykler og cyklede rundt for at se resten af de mange templer. Der var meget varmt og generelt rigtig mange myg dernede! øv øv. Men et dejligt fredfyldt sted.
I dag har vi så taget den 8 timer lange bustur hjem til Pokhara, så nu har jeg fået taget et bad og vi har fået Dal Bhat (det havde jeg også savnet).
I morgen skal vi paraglide. Jubi :) det bliver sjovt. Og i overmorgen er det så tilbage til skolen, hvor vi skal starte med at undervise børnene på en lidt mere vestlig måde håber vi. Glæder mig til at se hvad det bliver til.
- comments
Gerda Kæreste Fie.. Vidunderligt alt hvad du dog oplever, og du er god til at skrive om det, tak skal du ha`, og du skal jo videre til nye oplevelser ,så held og lykke fremover. Stort knus fra Mormor. <3