Så kom vi til NEW ZEALAND! Og New Zealand er jo bare gennemført smukt. Snedækkede bjerge, isblå søer og grønne skove - bedre bliver det jo ikke. Jeg blev noget overrasket af Linville i Christchurch lufthavn, som ventede på mig en uge før, jeg troede, han kom, så det var noget af en overraskelse! De første tre nætter i Christchurch tilbragte vi i fængsel, nemlig hostellet Jailhouse, som er et nedlagt fængsel (Det blev sidst brugt i 1999, så helt gammelt er det heller ikke.) Torsdag mødtes Ida, Linville og jeg med John og Claire fra Peru, og tilbragte dagen i kolde (!) Christchurch med at lege turister. Vi brugte det gratis internet på biblioteket, gik en tur i botanisk have, studerede kunst på Art Gallery Center, spiste pizza og drak øl på en bar. Ganske fornøjelig dag. Næste dag fandt Linville og jeg ud af hvilken bil, vi skulle køre New Zealand tyndt i, og det var alt for den dag. Om aftenen tog vi et smut i byen og mødtes med en af Linvilles venner hjemmefra, så det var ganske hyggeligt.

Lørdag var vi klar til at forlade Christchurch! Efter lidt handlen ind og et par timer i botanisk have, var vi af sted på vej mod Oamaru syd for Christchurch. Hostellet vi havde booket viste sig at være mere af et gæstehus, så det var ganske hyggeligt med gratis morgenmad! Om aftenen gik vi ned på stranden for at kigge på blå pingviner, som kommer ind på stranden om aftenen. Vi så godt nok ikke så mange, men en enkelt sæl blev det til. Næste dag kiggede vi lidt rundt i Oamaru, inden vi kørte videre mod Mt Cook, New Zealands højeste bjerg. På vejen stoppede vi ved the Elephant Rocks, hvor nogle scener fra Narnia blev optaget, så det var ret spændende. Derefter ved en dæmning, hvor himlen lige pludselig gik løs på os med regn, hagl, lyn, torden og storm. Ret så glad for at være inden døre i bilen der. Det blev bedre hen ad aften, hvor vi ankom til campingpladsen nær Mt Cook. Her tilbragte vi natten i bilen, så vi kunne være de første på vandrestien næste morgen i Hooker Valley. Vi vågnede klokken syv og begav os ud på den tre timer lange vandretur, som førte os forbi svingbroer, fantastisk smukke bjerge, brusende floder, alt i alt helt ekstraordinære landskaber, som man troede kun fandtes i film. Wauw. Det var et stort plus, at vi var oppe så tidligt, for vi havde hele naturen for os selv. På vej tilbage mod bilen af mødte vi mange, som var på vej af sted mod Mt Cook, så naturen var helt uspoleret for os. Det eneste minus var den bidende kulde, og da jeg var så dum at smide det meste af mit varme tøj ud i Australien (For der er jo så varmt på New Zealand om sommeren - Nå ja…), var det ganske koldt. Men så var det også ekstra dejligt at komme ind i den varme bil igen. Efter den forfriskende morgenvandretur gik turen videre mod Dunedin i sydøst, hvor vi tilbringer de næste to dage, før vi kører videre længere mod syd.