Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi tilbage i Bangkok og dagen idag har stået på sejltur på Klong-floden. Sejlturen var ikke noget specielt i sig selv, men gav os et godt billed af hvordan de indfødte i Thailand bor og arbejder langs kanalerne i Bangkok. Det er utroligt at se hvordan store, smukke huse er placeret side om side med små skure af pap, bananblade, skrald og plastik. På turen besøgte vi smukke templer med kæmpe guld Buddhaer og figurer i forskellige dyre-motiver. Vi så derudover ofrings- og bedesteder samt hvor de døde blir brændt og "begravet". 94% af befolkningen i Thailand er buddhister og lever derfor efter et kaste system der inddeler folk i klasser. Buddhisterne tror på at vi alle vender tilbage til et nyt liv efter døden. Det betyder at karma spiller en stor rolle i deres hverdag og at det anses som en konsekvens af at man har været et dårligt menneske i et tidligere liv, hvis man f.eks. fødes som handicappet, er fattig eller man har et dårligt liv idag.
Efter besøget i templerne, fodrede vi fra båden de kæmpe fisk der lever i kanalen. Fiskene flokkedes om os og lå i sådan et tæt lag, at de blev presset op over vandoverfladen. Grunden til de mange fisk netop omkring templerne er, at det er ulovligt at fiske på de hellige områder. Det har fiskene helt sikkert gennemskuet, da kanalerne stort set er tomme alle andre steder. Sidst på turen besøgte vi et lille "kunst-hus" samt en stor orkide farm.
Herefter stod eftermiddagen på en kæmpe bøf med pomfritter og shopping i MPK, da vi manglede både rygsække, lange bukser og myggespray til den trekking tur vi tager afsted på allerede i aften via natbussen.
- comments
Anna Hjortshøj Hej alle 4 hvor i dog oplever en hel masse spændende Nanna var du nervøs da du sad på den store elefant ,var det dig der skulle styre den.Sjovt at se billederne og høre om turen jeg glæder mig til at læse hvert afsnit .Håber i fortsat alle har det godt og husk nu at nyde det hele og at i er sammen .Slut herfra håber på fortsat god tur til jer .Mange kærlige hilsener far og mor .
Anna hjortshøj Hej alle fire Tusind tak for blomsterne det var vel nok flot at få blomster af jer når i sidder i Tailand mange tak håber det fortsat går på skinner for jer kan i have det godt .Mange hilsener herfra .far og mor