Profile
Blog
Photos
Videos
New York er alt, hvad jeg har fået fortalt, har læst og forventet og måske endda mere til. Byen går lige i hjertet og man kan ikke andet end holde af byen, der rummer alt.
Vores 4 dage er suset afsted og vi har kun set en brøkdel af byen, så der er ingen tvivl om at jeg skal tilbage, så snart chancen byder sig. Det er absolut ingen hindring at have børnene med. Selvfølgelig har man ikke samme mulighed for at gå ud om aftenen og man er nødt til at tage tingene i et roligere tempo og ikke sætte ambitionerne for højt, men vi har trasket, cyklet og kørt rundt fra tidlig morgen til sen aften hver dag.
Børnene elskede cykelturen over Brooklyn Bridge og rundt i Central Park, som har nogle spændende legepladser og hvor man kan få oceaner af tid til at gå med at kigge på mennesker. American Museum of Natural History var et kæmpe hit for både børn og voksne og udsigten over Manhatten fra Top of the Rocks kan tage pusten fra enhver. Den største mindblower for børnene har dog været ToysR'us og M&M's butikken på Times Square.
Nu går turen videre til New England, hvor de bliver mere ro og tid til at fordøje alle indtrykkene.
- comments
Lene Sidder og drømmer med....lyder fantastisk:)
Bedstemor Tak for den spændende beskrivelse. Vi glæder os til at høre Viktor og Gustav fortælle om Jeres oplevelser.