Profile
Blog
Photos
Videos
Så er dagene her i Palm Springs ved at være slut, vi skal forlade hotellet inden kl. 12 i dag søndag, og så går turen videre til San Diego. Her har været super dejligt med så godt vejr at vi alle er blevet enige om at det er det varmeste vi nogen sinde har oplevet. Der er 42-44 grader i skyggen, vores telefoner går ud p.g.a. varmen, og vi ville aldrig kunne overleve uden aircondition på værelset.
Men vi skal ikke klage her er dejligt og man vænner sig faktisk rimelig hurtigt til klimaet når bare man kan tage en dukkert i poolen
Fredag var vi på stor shopping i et stort fabriks outlet ca. 20 min. herfra 130 butikker med alle de kendte mærker, waw der blev shoppet og vi fik nogle gode sager (se billede) Om aftenen var vi så trætte at vi ikke orkede andet end at hente noget take away og spise på terrassen.
Lørdag var det jo en vis persons fødselsdag, og her var vi først til noget de kalder Farmers Marked, det er de lokale som udstiller og sælger deres grøntsager, frugt, blomster, honning, dadler, mandler m.m. men for det første var det inde i en idrætshal og for det andet var der ikke ret mange lidt skuffende når man kender de lokale markeder sydfra.
Herefter spiste vi sen morgenmad/brunch på et dejligst sted her i Palm Springs, så blev jeg (Helle) sat af på en negle salon og fik lavet franske gel negle meget fin og tilfreds tilbragte vi resten af dagen ved poolen. Om aftenen var vi på Ricks Desert Grill at spise T-bone steaks uhmm. det var godt.
- comments