Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen allesammen!
Saa er vi kommet til Thailand og vores sidste del af rejsen. Vi landede i Bangkok d. 8. april og var saa dumme at tage en "taxi-service", som vi fandt ud af var dobbelt saa dyr som bare at tage en offentlig taxi. Men vi ankom til det hostel vi havde booket, HQ hostel, som laa i Bangkoks "business"-kvarter. Der var sindssygt koldt paa det vaerelse vi boede i, saa Fabi fik en omgang forkoelelse med feber og hele baduljen. Det var ikke saerlig sjovt, men varede heldigvis "kun" i et par dage. Derfor brugte vi de foerste par dage i Bangkok paa vores hostel og fik ikke set saa meget andet end gadekoekkenerne, naar vi vovede os ud for at faa noget at spise. Torsdag d. 11. april besluttede vi os for at skifte hostel, fordi vi havde hoert at Khao San Road skulle vaere stedet for backpackers. Vi havde fra Australien hoert om en Travelbugs i Bangkok, som var til at stole paa mht. booking af ture rundt i Thailand, saa den ville vi finde! Det endte med at vi bookede resten af turen rundt i landet og tilfoejede lige et smut til Cambodia (for at fixe det der med visum). Egentlig havde vi mistet al haab om at komme til Chiang Mai pga. Song Kran (Thai nytaar), men de soede ansatte i Travelbugs fik os paa en bus dertil 3 timer efter - saa lige pludselig fik vi travlt!
Turen til Chiang Mai tog omkring 13 timer med natbus (thai natbusser = ikke velegnet til normal stoerrelse personer!), og var altsaa ikke en fornoejelse. Endelig ankom vi til Chiang Mai naeste morgen og fandt hurtigt det foerste og det bedste guesthouse, Nice Place 2 (de er ikke saa opfindsomme med deres navne hernede). Med det samme blev vi kastet ud i Song Kran, som vi fandt ud af var en 5 dages lang vandkamp. Det var skide sjovt de foerste par dage, men derefter blev det mere og mere traettende! Vi vovede os ud paa 4. dagen og skulle til Tiger Kingdom, som Fabi havde ventet paa hele sit liv! Saa dumme som vi er, tog vi en aaben Tuk-tuk derhen og blev sjask hamrende vaade (inkl. al vores elektronisk udstyr!). Fabi insisterede paa at vi selvfoelgelig skulle se alle stoerrelserne, saa vi vovede os ind i hele 5 forskellige bure med tigere. Nogle stoerre end andre og nogle mere legesyge end andre (gisp!). Det var virkelig en stor oplevelse og vi har faaet en masse flotte billeder selvom det var en ambivalent foelelse man gik derfra med, da man udmaerket vidste at tigerne var bedoevede.
Om tirsdagen burde Song Kran officielt vaere slut, men det sked thai'erne hoejt og helligt paa og fortsatte deres vilde vandplaskeri. Suk. Vi skulle paa trekkingtur et par timer nord for Chiang Mai og moedte i bilen paa vej derhen 3 andre danskere, hvilket var meget usaedvanligt, da vi saa var 5 danskere ud af 10 i vores "gruppe". Efter vi stoppede et sted for at spise frokost gik turen ellers lige paa og haardt op og ned af et forholdsvist stort bjerg. Det tog dog kun et par timer foer vi var ved den camp vi skulle bo i og til vores store overraskelse boede der lige 6 elefanter! Om aftenen fik vi alle lov til at ride paa dem og gud, hvor var det skaegt! Vi lavede en lille danskerhytte og boede i meget primitive, men hyggelige bambushytter. Om morgenen blev vi vaekket og skulle straks ned til floden for at vaske og bade elefanterne! De opfoerte sig som smaa hundehvalpe i vandet, men var bare lige et par tons tungere, saa man skulle passe paa ikke at faa en vaad elefant over sig... Men hold nu op, hvor var de soede! Vi var allesammen helt tryllebundede af de fantastiske dyr. Dernaest ventede den kedeligeste saakaldte "riverrafting"-tur os. Igen var vi os 5 danskere og 1 thai-guide, som skulle styre showet, men endte med at blive saa traet af os at vi naermest selv overtog styringen. Vi er gaaet fra wetseason i Australien til total dryseason i Thailand, saa det der med at riverrafte paa denne tid af aaret er bare no-go (ved vi saa nu).
Sidste dag i Chiang Mai brugte vi paa en oekologisk farm, hvor vi skulle laere at vaere gode thai-koner og lave mad hele dagen. Menuen stod paa: Gul karry pasta, coconut soup, gul karry, foraarsruller, Chicken cashewnut og mango sticky rice til dessert! Pyha for en omgang mad! Vi var fuldstaendig proppede da vi gik derfra. Det var en rigtig sjov og laererig oplevelse, saa nu skal vi hjem og afproeve vores nye viden om thai madlavning. Om aftenen tog vi ud paa et stort night market i Chiang Mai og koebte et par forskellige souvenirs. Det har vaeret super fedt at opleve Nordthailand samt Song Kran, som gjorde hele byen meget mere livlig og festlig end den ellers ville have vaeret.
Saa-wat-dee kaa! :-)
- comments