Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle
Vi har nu været i Bolivia i næsten 2 uger. Vi startede i Uyuni hvor vi var på jeep-tur i Saltørkenen, hvilket var helt fantastisk. Turen var på 3 dage hvor vi udover saltørkenen så 5 forskellige farvede søer, flamingoer, smukke bjerge, vilde landskaber og overnattede på et hostel lavet af salt.
Da vi mødte to søde piger fra Danmark på turen besluttede vi at følges med dem til hovedstaden La Paz, som er verdens højst beliggende hovedstad. Her har vi været siden i lørdags. Vi er vilde med byen med dens bakkede gader med mange små butikker med uldtrøjer, halstørklæder, tæpper og meget mere.
Vi har været på det såkaldte Heksemarked hvor man kan købe alle mulige former for spirituelle ting som f.eks. tørrede lama-unger, forskellige ting til ofringer og follow me follow me pulver, som skal få folk til at forelske sig i én. Vi har dog ikke prøvet det endnu.. Vi var på en Walking Tour rundt i byen, hvilket giver én mulighed for at få en forståelse for landets og byens historie, dets befolkning og se nogle af byens gemmesteder, man ikke ville finde alene. I går var vi på Coca museum hvor vi lærte en masse om brugen af cocablade de sidste mange år og hvordan man laver det til kokain. Bolivia har verdens anden største kokainproduktion men alligevel er straffen for at blive taget med stoffer mindst 8 år.
Det har været en rigtig god og festlig uge i La Paz. Vi har været ude og spise lækker sushi med de to danske piger fra Uyuni og to svenskere, som det ses på billedet :-)
I morgen tager vi til Santa Cruz hvor vi bliver et par dage.
Vi snakkes ved!
Knus Eva og Emma
- comments
Trine Medhora Hvor oplever I dog en masse! Skønt I har haft det så hyggeligt med de to danske piger:-)
Mulle Lyder bare så fantastisk. Fortsat god rejse I to <3