Profile
Blog
Photos
Videos
Dagbog fra et tog, del 6
11:05 3/10
Det er nu lidt trælst at blive vækket af en højtaler der fortæller dig at uret skal stilles en time frem... Havde lige besluttet at jeg godt kunne sove videre fordi klokken kun var 7:15. Men hva'. 8:15, tid til at stå op og tage et bad.
Brusebadet her på toget er større end på de fleste hostels og på mange måder bedre, bortset fra et der er en komplicerende faktor at toget skramler lidt rundt.
Og skramler, det gør det en del, når vi altså er i bevægelse. Vi er i øjeblikket 8 timer forsinket, så de prøver at hente noget tid.
Men jeg har jo ikke noget jeg skal nå, så jeg kan jo være ligeglad. Faktisk er det kun rart at få lidt mere tid til at lave ingenting, side oppe i panoramavognen og nyde udsigten og snakke med pensionister. Tror jeg er den eneste under 35 på dette her tog. Og alle på 35 synes at rejse sammen med deres mor...
Jeg trækker aldersgennemsnittet heftigt ned. Men det er nu meget hyggeligt. Jeg nyder virkelig denne her togtur.
Om lidt er der frokost. Det foregår i 3 skift, og jeg er på det første hold.
Landskabet har ændret karakter igen. Minder ret meget om Sverige, sådan oppe i det nordlige skåne. Søer og løvskove, enge og sumpområder og store klippeblokke med græntræer og mos afløser hinanden. Vejret er gråt og regnfyldt, men det gør jo ikke noget når man sidder inden for hele dagen.
Men er er noget koldere end i Vancouver. Da vi stoppede i Saskatoon igår var det let snevejr. (Det lignede i øvrigt lidt et hul i jorden. Absolut ikke en station bygget til luksus-passagertoge. Det var en godstogsstation der så også kunne komme passagerer i. Men okay, banen her og også primært bygget til fragt)
Nu holder vi sørme stille igen... Jeg vil absolut anbefale toget her, men det er helt sikkert en meget større fornøjelse hvis man ikke har en stressfaktor i den anden ende...
- comments