Hej Alle!
Jeg endte med at tage mod til mig og leje en Downhill MTB, noget beskyttelse og instruktør i 2 timer! Og det var sjovt (og fuldstændig sindsygt (men sjovt!)) Så nu har jeg været ned af de bakker jeg har kigget på hele ugen og tænkt var crazy... Der ligger i øvrigt et billede på bloggen af det :) Man får udleveret en motercykelhjelm og benskinner kombineret med knæbeskyttere og armskinner kombineret med albuebeskytter. Og så tager man liften op, for der er sat cykelstativer på til sommerbrug.
Og så går det ellers nedad! Rundt i skarpe sving, hen over store sten, store huller, alt muligt dårlig og stejl vej. Det handler om at holde vægten det rigtige sted og så lade cyklen hælde i stedet for selv at hælde med den rundt i svingene. Når man ellers gør det rigtig kan man faktisk tage de sving i meget meget høj fart. Det er ret sjovt. Når man kikser det på den eller den anden måde kan man ofte mærke det en af disse måder:
1: ens baghjul skrider håbløst rundt og man mister kontrollen og må bremse
2: man kan ikke dreje skarpt nok og er på vej ud over kanten (ret skidt på en bjergside hvor der tilmed er bygget små volde for at man kan tage svingene ekstra hurtigt) og man må bremse
3: man kommer med ret lav fart fordi man failede sidste sving og det gør det meget svært at gøre det rigtigt. Det kræver simpelthen lidt fart.

Men man bruger en hel del koncentration på det. Efter de 2 timer var jeg sindsygt træt. Og sulten. Det krævede chokolade. Og ret meget af det, på vej op med gondolen (Mit foretrukne pausested i Whistler)

Og så var jeg jo på ATV-tur her til morgen! Det var også vildt fedt!! En ATV er mere et monster end en maskine tror jeg. Eller også er det en monstrøs maskine. Det er nok mere rammende. Den kører som om alting er lige meget. Store sten, stejle bakker, store huller (gerne med vand i...) Det er lige meget. Den kværner ufortrødent igennem det hele, bare man holder gassen lidt inde. Det der kværner lidt mindre ufortrødent gennem alting er en selv. Det kræver faktisk lige lidt øvelse at blive ved med at holde retningen når man bumler hen over sten på størrelse med en motorcykelhjelm. Indtil jeg lige fik taget på det var jeg nogen gange lige lovligt tæt på buskadset... Men de stopper utroligt hurtigt bare man giver slip på gassen (som man styre med tommelfingeren) Så det var ikke et problem. Man skal bare være opmærksom. Og når man har prøvet det et par gange ved man hvordan man skal sætte sig for at kunne holde retningen. Og så bliver det for alvor sjovt... Tricket er at læne sig fremad og rejse sig lidt op. Så har man meget bedre kontrol.

Nu kom jeg lige til at falde i snak med en pige fra Island som er flyttet til Vancouver for at studere. Det viser sig at hun har været på højskole tæt på Randers, så for en gangs skyld skal jeg ikke forklare hvad det er :)

Lige nu er jeg tilbage i Vancouver for en nat. I morgen går turen mod først Kelowna for en nat og så Banff.