Profile
Blog
Photos
Videos
..Fredag var skiftedag. Torsdag havde vi skaffet billetter ti Pattaya i Thailand - 20 $ pr. styk.
Mødetid ved bussen var kl. 12, det var en langsom morgen med morgenmad på terrassen - det varme vand til kaffe hentede vi på en restaurant - det østerlandske morgenmad passer ikke helt til vores måde at starte dagen på: Suppe med ris eller risnudler. Restauranten havde pandekager på menuen, det prøvede vi torsdag morgen, det smagte godt, men var pandekage pakket om noget hakket kød og med en stor skål grøn salat.
En tuk-tuk kørte os til bussen og bussen kørte os til grænsen til Thailand og ikke længere. Grænsen var langsom - cambodianerne skulle have fingeraftryk af alle fingre og foto. Hva d de skal bruge det til er ikke nemt at regne ud - vi havde ikke afleveret hverken aftryk eller foto ved indrejsen, men godt nok betalt 5$ for foto som aldrig blev taget - alle andre afleverede visumansøgning med foto - bare ikke os - hvor mon de 5$ er blevet af?
Bagagen var blevet læsset på en trækvogn og et par damer stod ved vognen da vi endelig fandt det igen, nu skulle der betales for at få det udleveret. Det gjorde vi dog ikke og fik senere ballade for det.
Endelig færdig med en besværlig udrejse - ingen tjekkede dog passene da vi gik ind i ingenmandsland.....! Men de har vore fingeraftryk, hvis de skulle få brug for dem?
Thaierne tjekkede tasker og en land ankomstseddel skulle udfyldes - pasmandens vigtigste opgave var at lægge disse sedler i en bunke og klipse noget af den ind i passet. Igen kunne vi være gået lige igennem uden at blive antastet.
Men hvor var bagagen? Vi fandt den dog, som tidligere nævnt, sammen med damerne ved fortovskanten nogle hundrede meter efter grænsen. Og om det regnede!
Busbossen var meget afvisende og han fik fyldt minibussen op uden at der blev plads til os. Vi kunne ikke få besked om noget. Endelig fortalte han os at vi ikke kunne komme med for billetten var forkert og endelig at vi ikke kunne komme med fordi vi ikke havde givet drikkepenge til de to damer og at jeg havde fotograferet dem! Vi kunne komme med den næste bus, hvis jeg slettede billedet, hvilket jeg gjorde - et af dem!
Minibussen var fuld til bristepunktet - de flest var backpackere og bagagen er der ikke plads til i en 14 personers bus, så det var trangt.
Efter et par timer blev vi læsset af og skulle vente på en tredie bus til Pattaya. Den kom klokken 16:30, der var nu lidt bedre plads og vi dampede mod Pattaya. Chaufføren tilbød at køre os til vort lejede hus for 300 bath, vi vidste at taxiprisen var mellem 200 og 300, så vi blev enige om 250 - 6 bath til en krone.
Under turen havde vi smset med husejeren, så han vidste når vi kom. Vi blev da også mødt på gaden, adresserne er ikke nemme at finde i Thailand.
Huset har vi lejet til onsdag, hvor vi tagen en enkelt overnatning i nærheden af lufthavnen, da vi skal flyve tidligt torsdag - Edith til Billund og jeg til Kathmandu.
Fredagen sluttede med en indkøbstur til lidt sen aftensmad og en flaske Tai-rødvin.
- comments