Dagen stod i Elvises tegn.
Jeg var med og så det hele, men havde ikke rigtig hjertet med - respekt for hans talent og måden at udnytte det på - og datteren forstår at lade klejnerne rulle ind. Dygtig gjort!
Jeg havde svært ved at glemme dagen i går og den skærende kontrast og alligevel vil nogen sige at de begge har bidraget stærkt til det moderne USA vi ser i dag.

At komme til og Memphis og en sydstat er som at starte på et helt nyt Amerika. Sproget er anderledes, hudfarven er anderledes, bylivet er sydlandsk og for første gang ser jeg politi og meget i gaderne, de generer ikke noget, men er meget synlige. For første gang har jeg vist legitimation og det var da jeg skulle betale med kort til Graceland-set-uppet. Alle synlige medarbejdere i det offentlige rum er afro-american, mon det hedder sådan? De hvide kaldes kaukasiere.
Fælles for alle farver er, at de ikke forstår engelsk....;)
I morgen går det sydpå mod NOLA, men ikke i et stræk, jeg tager den idyleriske flodvej.