Solen skinnede og pigen på Visitor Center fortalte levende om seværdigheder bl.a. at det er den mindste hovedstad i USA. En rundtur til fods var hyggelig og afslappende - vendens største jorddæmning måtte jeg jo se: http://en.wikipedia.org/wiki/Oahe_Dam

Som jeg forstod det yder vandkraftværket 700 MW og startede pga af 2. verdenskrig - åbnet af JFK ham selv.

Turen gik så over stepperne ad hovedvej 14 mod Brookings - undervejs måtte der skiftes tidzone, midt i South Dakota, det må da være upraktisk?

Det er landbrug af dimensioner - maskinerne er så store at de også må kunne bruges i krig. Næsten hele staten var givet til Sioux-indianerne i fredsforhandlingerne vist nok med Sitting Bull og Crayzy Horse andre høvdinge som jo forinden havde udsletter general Custer hær til sidste mand ved Little Bighorn - drabelig historie. Det gik grueligt galt, altså for besætterne!
http://da.wikipedia.org/wiki/Slaget_ved_Little_Bighorn
Nå men så fandt en ekspedition ind i siouxernes område guld og så røg denne aftale i luften.
Dagen gik med at kigge på landbrugsmaskiner, nogle havde jeg ingen anelse om, hvad skulle bruges til.
Brookings viste sig fra sin bedste side og på Visitor Center fik jeg mange gode råd, bl.a. fik jeg en primitiv bynær campingplads. Den slags jeg holder mest af. Ingen personale, selvbetaling og registrereing i en boks - her var endog en toiletbygning med bruser og varmt vand. Det blev fejret med en tur til slagteren efter en bøf mm
Det lykkedes at tænde grillkul på flad mark - steak under stjernevrimlen - hvor poetisk. Det er jo også sidste aften før en ny måned begyndes.