Dette er skrevet torsdag d. 5. marts 2015. For snart 2 timer siden startede tog 007 fra endestationen på den transsibirske jernbane med kurs mod Moskva. Afgang på minuttet.

Gårsdagen himmel og helvede, nej jord i et er nu afløst af hel klar vejr med dejlig solskin. Morgenmaden sammen med mine nye venner fra Vejle og Dublin. De bor i Irland og er Danske Bank folk. Som sædvanlig ingen navne her.

En ny sluttede sig til os - han var også fra Dublin og de havde hver bestilt en taxi samme tid til lufthavnen - de fik hurtigt afbestilt den ene. De skulle alle med samme fly til Tokyo. Han skulle videre til N. Z. og de andre til Korea. Jeg fik det de havde til overs fra togrejsen - instant nudler og rom. Jeg smed sækken på nakken og gik til købmand for at supplere med brød og pålæg.

Jeg har ingen billet til toget kun en mail og lidt spændt på det. Scanning på banegården - og jeg faldt igen i snak med kontroløren og det endte med at han sang hjemlandets vemodige sange også Kalinka, men han ville ikke danse til. Imens kunne alle gå uhindret ind på banegården!

Eller ingen kontrol - Hende der passer vogn 11, havde en liste, hvor mit navn stod og det var så det!! Plads 17 viste sig at være forneden og i rigtig køreretning. Jeg var der først og havde tid til at indrette mig lidt og få stuvet sækken af vejen.

Så kom der 2 unge mennesker, de skulle til Krasnopolst - en dag længere end jeg.

Intermezo: De fortæller mig at her hvor vi nu holder, lever der Ussuriysk tiger - til senere tjek - vi er i Ussurijsk - to timer nord for Vladivostok.

Se videoen - lånt på nettet:    https://www.youtube.com/watch?v=vRyGm9uRIVM


Næste tur skal ikke været en cykeltur - de lokale havde alle set en i virkeligheden   

De livede vældig op, da de forsigtig havde fundet ud af om jeg var til vodtka. det er vist forbudt i toget, så de fandt straks en 2 liter Pepsi - indholdet var dog skiftet ud til russisk cognac. Nu er flasken næsten tom!

Olga kom med sengetøj og alle var lidt benovet over at min billet var på computeren.

En ny passager indtog sin plads - alle kan mindre engelsk en jeg kan russisk! Så det går rigtig fint. Vores nye ven er en mand i sin bedste alder. Alle smider nogle lag tøj når de tager plads og rejser i shorts eller joggingtøj - sådan havde jeg også forberedt mig!

Olga har glemt at vaske vinduer, så det skal jeg have gjort for at kunne fotografere.

Dagen gik med obligatorisk drikkeri og en enkelt gang en diskussion, hvor min sidemand blev lidt for højrøstet og vognens uniformerede politimand vr der øjeblikkeligt. Alkohol er forbudt i toget og stor opfindsomhed i m[der at kamuflere cognacken og vodkaen.

Alle havde noget spiseligt og det meste var instant mad, der kun krævede varmt vand fra samovaren. Vi passere 9.000 km mærket og natten faldt å med fuldmånen der lyste hele natten fra bagbord. Olga havde leveret en stor pakke sengetøj og håndklæde.

Fredag morgen startede med lidt gråvejr og meget koldt, selv om vi endnu ikke er i Sibirien. Vi fik ryddet lidt op i et syndigt rod og smidt dugen væk, den var gennem ulækker af diverce fluidums og deres traditionelle flæsk på mange måder.

Jeg nåede lige at få morgenmad - medbragt brød og ost og pølse. Rigtig godt kaffe fra Seoul - før nogen kom i tanke om min flaske kognac, den kom frem og marinesoldaten havde mødt sin mor på perronen i sin hjemby og fået en pakke med alt godt fra hjemmets køkken - så fest var i gang og inden middag var også den flaske tømt - de hjemmebaget boller fortæret med masser af spæk!

Stadig kan der ikke tages billeder ud ad vinduet pga af skidt, men ikke nemt at fotografere hvide landskaber uden konturer. Det må nethinden klare og nej, den har ikke været sløret! Jeg springer ikke over - kylling? Det lykkes mig dog altid at bide over, det er eller ikke måden. Et krus med lidt vodka til hver og et krus med saft eller cola, den følger med rundt og efter et formalt nastrovia drikker man efter tur og har saften i den anden hånd, så van øjeblikkeligt kan skylle efter.

Vi passerede lige nu 7.770 km - så det var da Et godt ryk på 24 timer!

Mine medpassagerere: Ingeniøren en på min alder og 2 togførere og marinesoldaten. Vi har lige diskuteret min alder og soldaten på 26 var højstbydende med 55 - dog ingen under 50!!! Og vi har optalt mit russiske ordforråd - god tid ombord - og kom til små 200 aktive ord og der er også en del passive - noget med at forstå sammenhænget. Det er vist mit største sprog udenfor de sprog jeg direkte kan tale - dvs formulere sætninger i en kommunikation. De passive sprog, som russisk, kommer typisk frem ved at være i landet og ved at være nysgerrig og kontaktsøgende. Respekt for landet og forståelse for kulturen er absolutte nødvendigheder!

Russerne er meget følsomme over for kritik og godt klar over verdens anderledes forståelse for landet. Præcis det samme oplever man i USA.

Og det uundgåelige spørgsmål: Hvorfor kører man i dagevis i tog gennem de russiske steppe, hvor der absolut intet er at se, bortset fra 4 rækker birketræer på begge sider af sporene? Jeg kan ikke besvare spårgsmålet med andre end Hillarys bemærkning, da han blev spurgt om hvorfor Everest - because it´s there!!! Og fordi det er muligt!

Intermezzo: Soldaten har skaffet en liter Sibirsk Vodka !! En af de tilløbne er dog nødt til at springe dagen over :((

Jeg er glad for at have valgt turen nogle vinterdage - der er plantet birketræer langs togbanen på begge sider, sikkert for at undgå snefygning, men her om vinteren generer det ikke udsynet nævneværdigt

Næste gang vil jeg køre turen i bil eller med offentlige transportmidler på veje og floder.

Det er nu blevet d. 7. marts 2015

Igen efter en lang måneklar nat gryr dag med en fantastisk lys. Og det bliver senere og senere. Hvilken tid skal man bruge? Det naturlige er Vladivostok tid. Det ændrer sig hver dag som vi kører mod øst - vi har lige passeret 6.300 km og der er stadig et stykke tilbage. Igen startede dagen langsomt og ved 10tiden var alle samlet til vodka og spæk. Holdet er fantastisk og der spises og drikkes efter landets ritualer. Til sidst blev jeg inviteret med i restaurant-vognen med gutterne. Det var grænse overskridende - både med vodka og med måden at omgås hinanden. Jeg er fuldt optaget i gruppen og på russisk facon drikkes og skændes. Virkelig en stor oplevelse, som ikke føles fremmed. Russerne er utrolig varme, men også utrolig fintfølende for den mindste kritik.

Der bliver taget hånd om hinanden - jeg hjalp ham der i aftes var kommet tïl skade - han havde fået en grim flænge over højre øje og jeg ydede førstehjælp også til en skade han havde fået på hånden.

Vi mødte en koreaner, som altså ikke drak vodka, det viste sig at grunden var at han i går havde drukket for meget. Alle havde tømmermænd fra morgenstunden, men for russerne varer det kun til midt på formiddagen. Jeg havde en halv flaske rom, som mine vennner i Seoul havde givet mig og lidt kognac -det holdt ikke længe.

6.450 km er lige passeret her lørdag d. 7, hvad klokken er, er umuligt at regne ud - vi regner med togtid, som er Moskva tid. Vladivostok tid og Ankomsttid til Irkutsk. Hvad klokken er lige nu kan ikke vides!!! med sikkerhed!!!

6.083 er lige passeret og klokken er nu 08.48 og det er vist Moskvatid. Skinnelegemet er blevet bedre og man mærker ikke længere overgangene, hastigheden er stadig ca 55 sekunder pr kilometer og solen er fremme men bag lidt dis. Alle de unge vovemodige er nu gået bagud af dansen og sover. Vi har i mange timer fulgt floden Ingada men ikke mere og det næste bliver Bajkal, men nok i mørke, heldigvis er det fuldmåne. Jeg tror ingeniøren er stået af i Citta, han trængte også lidt til at få skiftet tøj!!!

Ulan Ude 17:54!

Bajkal søen i måneskin.

Irkutsk 01:24 plus 5 for lokal tid.

Jeg blev vækket af Olga i god tid og heldigvis vognede de andre ikke, så jeg slap væk uden afskedsscener. Farvel til Olga og ud på Irkutsk Station, som er kæmpe mega. Mørkt og minus 18, jeg drak lidt kaffe på stationen og ventede på noget lys uden for.

En ligge sjov oplevelse: En dame kom med sin taske og stillede den ved siden af mig og jeg blev klar over at jeg skulle passe på den for hende, mens hun var på toilettet - her hedder det toalettet!

Også her var der en horde aaf taxichauffører, men jeg slap væk og fandt over broen over Angara - først i Novosibirsk bliver det rigtig store floder - OB.

Smugt at se solen stå op over floden og se dampudviklingen som danne skyer under broen. Jeg fandt det hostel jeg var gået efter, men det var ikke på adressen, måske lukket - også her dårlige tider for turismen - meget dårlige tider!

Det var en smuk søndag morgen, jeg besluttede bare at gå rundt i byen og så finde noget tilfældigt et sted. Ikke nemt i Irkutsk - jeg fandt kun et 4-stjernet og der gad jeg overhovedet ikke gå ind.

Byen ladede op til kvindernes kampdag, den eneste kamp jeg så, var med at holde alle blomsterne og mændene kæmpede med at få købt og betalt blomster i læssevis - igen en sag - som nok har været velment, men som nu rangerer på lige for med morsdag og den der dag med lys i græskarene! Ingen paroler eller andre festlige indslag. Der er jo heller ikke meget ved at fejre en dag, der ellers giver en fridag, når den falder på en søndag!!!

I et butikscenter fandt jeg noget længe søgt WiFi og fik bestilt en lejlighed ikke langt derfra og jeg var indkvarteret kl. 1.

Vaskemaskinen og badekaret kom i brug og det ikke uden grund. Så i Sparbutikken efter en bøf og en flaske rødvin fra Usbekistan! Mad er billig, vin som i Danmark og Vodka til 20 dkk for en halv liter - PS - jeg købte ikke noget. og glæder mig lidt over at de næste 3 togture kun hver er på godt et døgn!

Irkutsk er en meget smuk by -     se selv nogle andre billeder

Næste togtur er på tirsdag kl. 11 til Novosibirsk