Profile
Blog
Photos
Videos
I min saga fra mødet med Mangyarerne - naturfolket på mindoro - nævnte jeg, at der ingen mænd var, tænkte de var på jagt med bue og pil, det viser sig at disse stenaldermennesker ikke har våben i den forstand men bruger fælder til at fange grise og aber - andet vildt vel også!
Da jeg til morgen sad de sædvanlige 2-3 timer og ventede på bussen, så jeg flere af mændene - 2 og 2 i byen, hvad de lavede, kunne jeg ikke fastslå. Men de bar den oprindelige beklædning med g-streng.
Dagen startede med varmt afsted med Gustav og hans filippinske kone Irena, jeg blev fulgt til floden og færget over og hentet af en tricykel til busstoppestedet for Dimple Star Bus. Betalte de 800 og ventede - det er med i prisen. kun en dagbus. Jeg var heldig at få plads i højre side, hvor sæderne er 1 meter brede og kun beregnet til 2 passagerer.
Efter en timestid fik jeg dog en nabo. En ung mand med en kæmpe rygsæk på skødet og en etårig baby ovenpå!
Heldigvis har jeg fået lært at læse elektroniske bøger, der var ikke plads til andet. Jeg har anskaffet et lille monstrum der kan sådan noget og henter bøger på biblioteket i Danmark! Mest let litteratur - lige nu er det Jakob Knudsen: Resten er tavshed.
Efter en god sejltur på 3 timer med en bilfærge, hvor bussen også var med, nåede vi Manila kl. 21 - sådan cirka 5 timer forsinket. Trafikken var som altid forfærdeligt og jeg så en lang taxitur til mit hotel i øjnene, da bussen ikke kørte til det bestemmelsessted de lovede, men stoppede længe før, den stakkels chauffør må også have været på reserverne.
Jeg fortalte busmedhjælperen, ham der hjælper med at læsse folks ejendele fx var der mange sække ris ombord, om mine problemer/ønsker! Han lyttede, men ingen kommentarer. Pludselig råber han ned i bussen at passagerer til Cubao skal stå af her. Jeg opfatter ikke at det er mig. Han banker så på ruden udefra og jeg fatter efterhånden, hvad det går ud på. De er kørt en omvej for min skyld, til en metrostation, hvorfra der er tog til Cubao. Tak for det! P14 og 7 stationer.
Mit Hotel 99 ligger nær det sted, hvor mit juletræ er og aftenen blev tilbragt (delvis) på juletræspladsen, hvor der også var masser af gadekøkkener og ølsteder. Man bliver hele tiden overrasket i dette land. De havde stillet et musikanlæg a la Orange Scene op omkring træeds fod og en DJ, der kunne alle de amerikanske julesange og mange andre. Musikken styrede lyset på træet, som et lysshow - ret fascinerende.
- comments