Kære venner.
Lørdag, den 25. juni 2016. Vi forlader i dag grænsebyen Livramento mellem Uruguay og Brasilien. Vores næste mål er Santa Maria i Brasilien. En køretur på omkring 575 kilometer med en grænse, som skal passeres. Det volder dog ingen problemer, da al papirarbejdet blev udført inde i grænsebyen Livramento. Ved 18-tiden når vi frem til Anelise - en ung pige, hos hvem vi har booket et par dage. Anelise og hendes ven, som er sergent ved jæger/faldskærmstropperne, venter os og foreslår, vi sammen alle 4 tager på en beef restaurant i aften. Det blev en stor oplevelse. Er svær at beskrive, men jeg prøver alligevel. Buffeen består af alt mulig i salat, og tjenerne kommer uafbrudt med kød på et spyd, hvorfra de skærer et stykke kød. Ind imellem står en tjener på hver side af èn og skærer kød. Det er et ædeorgiè, som jeg aldrig har set magen til. Ædedolkenes klub i Gustav Wieds bog "Livsens Ondskab" kunne ikke hamle op med det og ville blive gule af misundelse, hvis de så al den gode mad, vi oplevede her. Men dejligt var det, og sjov at prøve. Og pris for 4 personer inkl. øl 350- kr.
Søndag, den 26. juni 2016. Efter morgenmad og et par spil skak tager vi ind til byen for at opleve Santa Maria. Vi besøger det gamle teater og ser til vores glæde, at netop i aften opføres "Tryllefløjten" med musik af Mozart. Vi prøver, om vi kan få billetter til forestillingen, men forgæves. Billetterne er gratis, så derfor er alt revet væk - selvfølgelig. Vi går rundt på torvet, og her holder en stor kampagnebus. Vi går ind i den, og her er en udstilling om alle olympiaderne gennem tiden, og hvor mange medaljer, Brasilien hvert år har vundet. Her er også en kopi af faklen - den olympiske ild - som skal med til Rio. Erik og jeg blev fotograferet sammen med den, og det er lidt sjovt, når vi nu selv skal til "de olympiske lege" for at heppe på herre håndboldspillerne, når de spiller kamp. 
Mandag, den 27. juni 2016. Vi forlader meget tidlig Santa Maria her til morgen. Vores plan er at nå Iguazu vandfaldet på grænsen mellem Brasilien - Argentina - Paraguay. Vi har en køretur på 600 kilometer og en grænse, som skal passeres ind til Argentina foran os sammen med en sejltur over floden Uruguay. Vi har egentlig først booket en lejlighed fra i morgen, for vi aner ikke, om vi når helt frem til Iguazu i aften. Vi tager chancen og kører til vores lejlighed, vi har de næste dage. Ingen problem. Vi bliver taget vel imod. Carlos - en ung gut på 23 år- har lejligheden klar til os.
Tirsdag, den 28. juni 2016. I dag holder vi hviledag. Nå, nej ikke helt. Vi går en tur ned til byens torv og finder en fantastisk plads, hvorfra vi har udsigt ud over floden Uruguay. Floden her grænser op til de 3 lande - Argentina - Paraguay og Brasilien. Og lige her befinder vi os foran trekantsområdet, så de tre landes flag er synlige for os. Det er så flot, og på torvet er en vandskulptur lig den, vi har på Posthustorvet hjemme i Skive. Og desuden er der 4 høje stål/aluminiumstårne, som pludselig begynder at spille musik. Vi får lige et stykke af Mozart. Det var godt nok en fantastisk plads.
Onsdag, den 29. juni 2016. Erik og Carlos er i dag kørt til Toyota i nabobyen Eldorado 90 kilometer væk. Kuglelejerne på forhjulene på vores ellers så gode bil skal udskiftes. Vi kører over så mange bump og på dårlig vej her, så det er forståeligt, at der skal nye til. Og vi skal have det gjort, inden vi forlader Argentina, da der, hvis I ellers husker tilbage, kun findes reservedele til vores specielle Toyota i Peru og Argentina.Det skulle dog vise sig ikke at holde stik. Vi får den besked, at kun Paraguay har de reservedele til vores model. Ingen problem. Der skal vi jo til i overmorgen.Medens Erik og Carlos er væk, sidder jeg og nyder udsigten fra vores altan. Her er så mange smukke fugle, og de smukkeste og sjoveste er kolibrierne, og dem er der mange af. Der findes 300 forskellige arter kolibrier. På altanen hænger 4 beholdere med store plastikblomster på. I disse beholdere er der sukkervand, og kolibrien stikker sin lange snabel ind i blomsten og drikker sukkervandet alt imedens den holder sig i bevægelse i luften med mellem 15 - 80 vingeslag i sekundet. De drikker 4 fyldte beholdere hver dag. En hun kolibri vejer 2 gram, og hanen vejer 1,6 gram. De spiser hver dag lige så meget, som de selv vejer. Deres hjerte slår om dagen 1250 slag i minuttet, men kun få gange om natten, da den næsten går i dvale.
Torsdag, den 30. juni 2016. I dag besøger vi vandfaldet Iguazu. Det er et af UNESCO 7 vidundere. Og det er forståeligt. Det er så flot og spændende. Vi bruger en hel dag inde i nationalparken. Kører noget af strækningen med et "åben tog" og fra togbanen går vi ind til vandfaldene. Opad trapper og nedad trapper og rundt og rundt. Alt ialt går vi omkring 8 kilometer på denne måde - op og ned. Så ser vi vandfaldene fra et udsigtspunkt og så fra et andet punkt. Og det er så fascinerende, og det kan simpelthen ikke beskrives. Da vi til aften kommer hjem, føler vi os godt brugt. I nationalparken findes også dyr. Her findes pumaer og geparder, men de er meget sky, så dem ser vi ikke. Her findes også aber, men heller ikke dem ser vi. Til gengæld vrimler her med næsebjørne. Hele tiden skal man se sig omkring, for de er overalt. En dame havde stillet sin taske på en stol, og straks var der vel 10, som væltede tasken og tog hendes madpakke ud af tasken. Det lo vi da meget af, for det så sjov ud. Men vi lo ikke, da vi havde været inde i kiosken og købt lidt frokost. I det øjeblik vi kommer ud af butikken og sætter os ned, sætter Erik lige kassen med vores mad mellem os, så vi kan tage maden. I samme øjeblik hoppede 4 næsebjørne op på bordet og tog kassen. Det var bare med at holde fingrene langt væk. De har nogle forfærdelige kløer, og de bruger dem, så vi på plakaterne, som var hængt op. Dybe sår i en hånd, som havde været i vejen for en næsebjørn. Og de har nogle skarpe tænder, som de bider med. Når de bed hinanden, skreg de vældig op. Så hellere lade næsebjørnene løbe med vores mad - og ja, man skal jo være god mod dyrene.
Ikke mere for den gang. I morgen fortsætter vi ind i Paraguay. 
Kærlig hilsen
Edith