Slut med Xela efter et par dejlige og spændende måneder. Edith var klar til nye eventyr.

Afrejsen er udsat til mandag pga maver der ikke helt er klar til strabadserne. turen gik til San Marcos som har en fantastisk beliggenhed ved Lago Atitlán. Undervejs overhalede vi Mathias fra skolen, han havde også brudt med Xela og hoppet på cykten på vej til det sydlige Argentina og Chile, han regner med at være i Panamá i april. God tur!

¨Vi fandt San Marcus og forlod det straks igen, det var et samlingssted for ældre og yngre hippier.
Så samme vej tilbage mod Panachel, hvor vi så havde bestemt os for. Vi boede på et dejligt sted - motelagtig og med udsigt over søen med alle vulkanerne - der blev vi 2 dage - kiggede på byen og besøgte en mayalandsby, hvor vi fandt offepladsen og mødte en flog kvinder fra Kuntucky, de var frivillige nødhjælpere i medicinske anliggender og gik fra hus til hus i et meget fattigt område - vi fik lov til at gå med. 

Byen er noget turisted, men vi kan jo ikke have det hele for os selv.

Onsdag videre mod havet - vi kørte 2 gange ad stikveje til havet, men fandt ingen overnatningssteder, kun fattige fiskerlejer. Ved grænsen til El Salvador var der mange kilometers kø, det var lastbiler i et sandt kaos - så vi vendte om og kørte langs grænsen nordpå på jagt efter overnatning og det fandt vi! Et vidunderlig nybygget motelagtig hotel, hvor hele familien var beskæftiget og hvor de byggede på fjerde år - lidt efter lidt. Vi tog 2 overnatninger og oplevede en spændende landsby i bjergene og med flot udsigt mod havet i det fjerne og en kulsort himmel.

Næste morgen gik det så mod grænsen til El Salvador. Jeg vil ikke beskrive proceduren nøje - det er det samme for alle lande bare med forskellige forretningsgange - absolut deprimerende og det tager mellem 1½ time og 4 timer - bare med absolut intetsigende parirer og formaliteter - det meste koster noget og en uafbrudt renden til fotokopimanden - et sted efter 5 kopier af alle dokumenter fra kørekort til forsikringspapirer. Vi prøver at være klar ved grænserne sidst på formiddagen og mødes overalt af en hoben hajer, der håber at tjene en skilling ved at ´hjælpe´
Efter en overnatning i Union El Salvador - kiggede vi lidt på byen og havnen, som var tørlagt - det var hele landet i 3 dage pga af præsidentvalget søndag. Så da vi var blevet tørstige nok kørte vi mod grænsen til Honduras. Vi forsøgte igen med et sted ved havet og uden helt, men vi så nogle spændende mangroveskove og fandt så et sted med hovedvejen, hvor vi grillede ved poolen til en karton rødvin af ringeste kvalitet - det er det eneste der findes i Honduras.
Om natten blev vi underholdt af råbende mænd med lygter og timers skududvekslinger på og ved hotellet - vi led dog ingen overlast.
Mandag igen en grænse til Nicaragua og samme cirkus. det er nu tirsdag kl. 10 og vi kører ud for at kigge på et naturområde ved vandfald og noget arkæologi. Derefter mod hovedstaden Managua og Granada.