Profile
Blog
Photos
Videos
Og naturligvis skinner solen her på dette dejlige sted - det nyeste inden for camping nemlig satelit-baderum rund på pladsen - man har sit eget badeværelse, dog kun så længe man opholder sig - der :( og alt er velholdt og velordnet - også lidt dyr 21$ med el og Wi-FI - 3 bunter brænde for 5$ leveret. Jeg bliver her lidt og skal ud at kigge på denne spændende by ved Mississippi.
www.visitcape.com.
Et ærligt forsøg på at gå ind til centrum mislykkedes - efter en halv time kunne jeg se at der var mindst en time mere og klokken nærmede sig 5 og så hjem igen? Jeg vendte om og spændte for mekanikken og kørte til staden, der var 6 km - lidt mere end de 2mil jeg var blevet lovet.
Turen gik først til et udsigtspunkt - det er den cape byen er opkaldt efter og på vej langs floden mod centrum, så jeg en parkeringsplads fyldt med hundredevis af biler - tilbage og se hvad det mon var for noget? Kæmpe byggeri med baldakiner, søjler og masser af lys. På skiltet stod Isle.
www.cape-girardeau.isleofcapricasinos.com Jeg måtte jo se hvordan det fungerede og troede en overgang at jeg var blevet transformeret til Vegas, det var jeg ikke. Til at drive et bord, hvor det slås med 2 terninger for at få 7 -tror jeg - skal der bruges 4 ansatte. Eller sad i hundredevis af indfødte og spillede uden en mine og formodentligt i timevis - jeg forlystede mig med gratis cola og fik en snak med ham der holdt øje med pokerbordene - han fortalte, at hvis han havde været direktør, så havde meget set anderledes ud, han mente der var halvtomt og forøvrigt var direktøren blevet udskiftet 3 gange i det år etablissementer havde eksisteret.
Spændende at se, hvordan også denne by har beskyttet sig med en mur mellem byen og floden - beskyttelsen går til 50 fod. Når det løber over vil jeg nødig være her. Den såkaldte historiske by er smuk og restaureret, det historiske skal tages måske mere bogstaveligt end de selv går og regner med. En stor del at butikkkerne er lukkede og ikke kun efter sæsonen - resten er spillebutikker og antique-tingeltangel. Aftenturen forbi spillebutikkerne som også er værtshuse var forøvrigt ikke særlig behagelig - råben og skrigen - utryghed.
Hjem til et trygt bål. Det blev brugt til lidt godter da det var brændt ned til gløder - på vej tilbage fra The Restroom (pænere ord for lokum) begyndte det at regne voldsomt - perfekt
- comments