Jeg blev igen inviteret til personalefrokost, de var i gang med en stor spand selvfanget fisk og der var rejer og rogn. Mest for ikke at trænge mig på og jeg kunne se at det passede ejeren godt, selvom han også nødte mig. Vi fik skruet min forreste nummerplade af, den var jo blevet sat på med envejsskruer oppe i Canada, men nu skal bilen gøres neutral til turen sydpå.

Han spurgte om jeg ville sælge bilen - jeg turde ikke sige et beløb, var vist bange for at han ville slå til! 

Jeg købte en dagsbillet til bus og sporvogn og kørte til Garden District, hvor de oprindelige magthavere boede og sikkert gør det endnu. En tur på La Fayette kirkegården og så en lang gåtur fra Loyola universitet gennem Audubon Park, hvor golfkuglerne sprang om ørene på en. Ind ad Magazine St. som nok er noget af det mest originale der er tilbage af byen uden turisme. Bus 11 til havnen, hvor Spanish Square og River Walk var spændende. Ny Street Car langs Mississippi til Frenchmen St., hvor der er masser af musik, og ikke så mange hotelturister! En Bourbon Sour kostede på Bourbon St. 8,50, her betalte jeg 4,50 - jeg nåede 3 steder og havde besluttet at jeg måtte prøve på restaurantog spise den lokale nation nationalret - nemlig en Oyster Poo-Boy.
De stakkels uskyldige østers var rullet i pandekagedej og friteret - serveret i et hotdogbrød med et glas hvid Zinfandel og blev overtalt til den lokale kagedessert af den smukke servetrice - se billedet, hus var en trediedel af min alder og vejede 3 gange så meget. Alle ansatte var henne hos mig med et: How are you my man? Hende jeg mødte på vejen hjem, hvade en lettere omskrivning: How are you my babe?
Jeg fandt bussen hjem og fandt ud af hvorfor jeg ikke kunne finde stoppestedet på den anden side gaden for at køre hjemad. Det stoppested jeg stod af på var endestationen og jeg skulle på samme sted for at komme hjem + jowjow!