(駅前ホテルニューレスト)

En søndag på Hokkaido efter en lørdag med lange gåture i en sneklædt by, hvor alt er i orden og fungerer. Min første oplevelse var turen gennem en lang og smal park som går på tværs af hele byen. Her var der livlig aktivitet af børn og forældre i alle vintersportsaktiviteter. Byen havde kørt sne fra gaderne hertil og maskiner halve lavet baner til alt fra almindelig kælkebaner til langrend og skisskydning, jeg går ud fra at det så var de enkelte sportsorganisationer der stod for aktiviteterne - absolut en ide der kunne bruges i DK, hvor aktiviteterne begrænser sig til en skøjtebane hist og her.
Så en tur op i TV-tårnet for at tage nogle billeder og til sidst efter Miso-Ramen en flaske vin til hjemmebrug og tidlig på rummet - heldigvis er der et lille lavt telefonbord der kan bruges som stol! - nå det var så en anden måde at beskrive dagen på.
Søndagen startede sent med morgenmad kl. 9 - sidste chance - i dag var jeg ikke rigtig til fisk og suppe, så det blev til æg, stor var min overraskelse, da det viste sig at det var råt - og at pille et råt æg, går altså ikke godt! Så det blev til kaffe, rosinbrød og marmelade. Udtjekning med mange buk og 10 minutters gang til stationen. Fik pladsbilletter til Hirosaki og fandt den rigtige perron. Første strækning var uden pladsbillet, der var udsolgt og det var bare med at komme ind i en af de to vogne til passagerer uden reservation - jeg snuppede den sidste plads i vogn 7 og ca 50 måtte stå op de første par timer, nu hvor vi har kørt snart 3 timer mod Hokidate er der ikke længere nogen der står op og kun en plads ledig - den ved siden af mig - jeg må vist prøve med en anden deodorant?
Nej jeg ser for mærkelig ud, alle andre ser formelle ud, folk i min alder er i sorte jakkesæt med slips og hvid skjorte også de yngre er i sorte sko og pæne skjorter. De er alle kopier af et system, hvor initiativ ikke tæller eller ønskes. Heller ingen taler højt eller griner. I aftes var der en fest på hotellet for enden af min gang og meget tilrøget. Jeg rynkede vist lidt på næsen da jeg mødte en personale og tænkte så ikke mere over det og tog elevatoren ned. Da elevatordørene åbnedes blev jeg mødt af direktøren som bukke og undskyldte og forklarede at det var et firma, som havde afsluttet en periode med økonomisk gevinst og nu fejrede med deltagelse af direktør og om hotellet ikke måtte byde på en drink som kompensation. Jo det måtte de godt og da jeg snakkede med sidemanden i lobbyen/restauranten endte det med at der blev uddelt øl til alle. Da selskabet gik var firmaet damer klar til at bukke for de ældre mænd og alle virkede en smule anløbne - til sidst gik to damer som sikker var firmaet lavest placerede med papirer og andet.

Nu er vi i Hokodate / så pause.

Der var 2 minutter til at skifte tod, det holdt heldigvis p[ samme perron, men jeg n[ede ikke hen i vogn 4 og kom tige ind i vogn 7 og så kørte toget. Kørslen var på meget dårlige spor, så jeg turde ikke gå genne 3 vogne med min bagage. Blev så i gangen, fint nok, en meget smuk tur langs havet.
en livets skrøbelighed viste sig, da toget blev kastet til siden af dårlige spor og jeg faldt uden at kunne nå at flytte fødderne og mit eller faste greb i håndtag holdt ikke. Heldigvis var det gode japanske konstruktører, der havde lavet toget, jeg ramte ikke noget og hovedet blev slået ned i et blødt gummi gulv - så kun forskrækkelse og lidt hovedpine en halvtimes tid! Det kunne lige så nemt have været enden på den tur! Da toget spoppede lidt efter, nåede jeg at komme ud og ind i min egen vogn og finde plads 9b. Togstewardessen var der lige netop med en shandwich og en kold øl!

Noget af dette er skrevet i 240 metes dybde i tunnelleen under Tsugaru Strædet. Tunnellen er boret 100 meter under havbunden. Sneen ligger stadig højt og vi ankommer til Aomori om lidt, det er næste skift og her er der 3 minutter til toget til Hirosaki.

I morgen mandag starter turen med:

• 09:13 med TSUGARU 1 til Aomori 09:39
• 09:52 med HAYABUSA 14 til Tokyo 13:04
• 13:33 med HIKARI 515 til Kyoto 16:11