At være i Fiji kan ikke undgå at ændre et hvert menneske - ingen kan være upåvirket af dette folkefærd og landets overdådige natur i midten af Stillehavet.
Landet har en spændende historie og guidebogen beskriver levende missionær Bakers sidste måltid d. 21 juli 1867 - han havde glemt at høvdingens høved betragtedes som hellig og at man altid skal holde sit hoved lavere end høvdingens - det var fornærmende adfærd og han blev bagt i en jordovn og fortæret af landsbyens indbyggere - museet opbevarer endnu remedier brugt til dette festmåltid - kanibalerne beskrev den menneskelige føde som ´lange grise´ Man åd sine fjender og nogle gange levende parteret og vidne til at ens ben eller arme blev spist med velbehag! Selv den dag i dag skal man ikke betræde en landsby med såkaldte hovedbeklædninger - det betragtes som manglende respekt - ligesom man stadig skal have gaver med til høvdingen - det er som regel nogle kava-rødder.
En hollænder så første gang øerne i 1643 - han beskrev farvandene som farlige og revfyldete og de indfødte som yderst fjentlige. Ingen prøvede igen de næste over 100 år.Captain Cook passerede i 1774 men vovede ikke at gå i land. i 1779 var Captian Bleigh blev smidt af Bounty efter mytteri, han og 18 søm.nd passerede og blev forfulgt af kannibaler. Der kom dog gang i noget handel med sandaltræ i begyndelse af 1800-tallet. Landet blev aldrig forsøgt erobret - handel med landets resourcer mog våben og krudt førte til at landet efter eget ønske blev en britisk kronkoloni i 1874.
Landet er knap halv så stor som Danmark og består af 330 øer. Der bor ca. 800.000 Fijianere, de fleste bor på de 2 stårste øer nemlig Viti Levu og Vanua Levu - jeg har adopteret en tredie ø nemlig Taveuni ca. dobbelt så stort som Mors og med ca. 20.000 indbyggere.
Landet lider under at have 2 lige store befolkningsgrupper nemlig de indfødte Fijier, som er polynesere som andre øgrupper i Stillehavet. Den anden halvdel er Indere - kaldet Fiji-hinduer og de er lige så meget fijier i dag. De taler hvert sit sprog og har hvert sit skriftsprog. Det er nødvendigt at bruge engelsk for at kommunikere og det er da også det officielle sprog i landet. Mange hinduer taler ikke et andet sprog.
Dette skyldes det engelske kolonisystem - selv om man næppe kan bebrejde britterne at de koloniserede landet for små 150 år siden. Høvdingen på den lille ø Bau inviterede/solgte Fiji til britterne, som så koloniserede øerne og for at tækkes den indfødte befolkning, som heller ikke da var så meget for at arbejde, importerede de 2.000 indiske arbejde pr. år til at stå for den indbringende sukkerrørshøst - arbejder havde en 5 årig kontrakt til at betale for transporten og husly. I stedet for at rejse hjem hentede de deres familier og udgør nu i 2014 halvdelen af landet befolkning. De er stadig hårdtarbejdende og er at finde i alle brancher, taxichaufføren, butiksejeren og landmanden er Indofijian. 
Der er ikke lighed for de to befolkningsgrupper og kun fijier kan eje jord og den har de bortforpagtet på 59 årige kontrakter til inderne. Mange af disse kontrakter er ikke blevet fornyet, det har drevet mange indere ud i yderst fattigdom mange er emigreret til Indien, hvilket måske også har været hensigten.
Landet er 2 gange smidt ud af commelwealth og en gang af det syd-pacifisiske-samarbejde. Grunden er manglende demokratiske valg. I korte træk og uden at gå i detaljer, har de sidste valg resulteret i et indisk flertal og regering. Resultatet er hver gang et fredelig militærkup og den nuværende PMer er selvudnævnt og chef for de væbnede styrker. Jeg vil ikke her skrive hans navn - efter eget udsagn er han nødvendigt for landet for at bringe orden i al ting. Han er nu så stærk og også vellidt, at han har udskrevet valg til d. 17. september 2014, hvor alle tror, at han vil blive valgt til ny PMer. Hvis ikke frygter mange for fremtidens usikkerhed.
Samtidig læser jeg i gårsdagens The Fiji Times at tidligere PM og labor leder gennem 22 år er blevet idømt en bøde på $2m eller 18 månedes fængsel - den 72-årige ex ligner en nedbrudt mand og efterlader et labor party med store problemer.
Det bliver spændende at følge valget.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
De små 14 dage på Taveuni vil jeg beskrive under ét, dagene forsvandt uden at nogen lagte mærke til det og enhver planlægning blev til Fiji-time. Fijitid er ikke bare en lidt morsom beskrivelse af upræcished. Det er sådan det er. Jeg skulle hjem med færgen en onsdag kl. 16:00 og havde taget bussen om tirsdag for at prøve at finde en ny strømforsyner til min laptop - jeg var ved vejen tre kvarter for bussen skulle komme - jeg regnede med at den nok kom for tidligt, da skolerne holder 2 ugers ferie lige nu. Bussen ko lige efter og vi kørte mod hovedbyen Somosomo. På vej i bussen, så jeg i det fjerne et stort skib med kurs mod Taveuni. Tænkte ikke mere på det - færgen skulle vel blive på øen et døgn inden afgangen onsdag. I byen mødte jeg en mand jeg tidligere havde snakket med i Matei. Han var chef for øens busforsyning og fortalte, han havde problem med en busmotor, som skulle til reparation i Suva - hvad var problemet? Han havde lige opdaget at færgen kom en dag for tidlig og ville afgå igen i dag tirsdag kl. 16. Busdirektøren fortalte, at han netop denne morgen havde haft et møde med alle chauufoerne - 65 i alt - om vigtighed i at overholde køreplaner - jeg spurgte til arbejdsbetingelserne og han fortalte bl. a. at lønnen var og er 3,50 FJD$ pr. time - 10,50 DKK!
Jeg blev hed om ørene, skulle til jazzfestival og kunne ikke vente en uge til næste færge. Han skaffede mig en sort taxi og jeg blev placeret i familiens køkken og konen beordret til at fodre mig og bedstemoderen med en velsmagende kyllinge-carry og saftevand. Bil og chauffør kom og vi kørte nordpå, han ventede ved campingpladsen, mens jeg pakkede, betalte og tog afsted med alle vennerne - de var heldigvis alle til stede. Jeg betalte 119$ for en uge i lejet telt - mit eget blev ødelagt at tidevandet.....!!! På vej til færgen fik jeg købt et par long-necks og nogle bananer. Øen har ingen havn - færgen Prince Rupert ´bakker´ ind til en rampe for anker - en delikat manøvre for så stort et skib med 8 dæk. Taxaen kører ombord på vogndækket med passagererne og vender og kører ud igen. Billetten købes ved en luge ved rampen til passagerområderne. 75$ for en tur der varerede til kl. 9 næste dags formiddag.
Bagagen i salonen, som var så kold, at det ikke var til at være der (vi klagede over kulden til natten og fik temperaturen målt til 26 grader - lidt flovt)
Jeg placerede mig strategis i stævnen, hvor jeg kunne holde øje med ankeret. Kun en time for sent blev skibet lukket og 6 mand gik i gang med at trække skibet ud med ankerkæden - det tog en halv time indet ankeret var bjerget og surret.
Mens jeg læste lidt og nør min long-neck på en af kasserne med redningsveste fik jeg besøg af en amerikaner, som præsenterede sig og ville vide hvad en sweizer som jeg lavede her! Vi måtte først lige ordre flaggeografien - jeg har et Danebrog på min rygsæk (dog har ingen endnu kunnet forbinde det med DK) Han var pilot i et privat flyselskab og fløj turister til de forskellige øer. Vi snakkede til til sengetid (gratis gulvplads mellem bordene) han havde taget hele turen med fra Suva og tilbage for turens skyld. Han viste mig alt det jeg ikke selv kunne få øge på - fantastiske flyvefisk, en gruppe små hvaler, en dræberhval og masser af springende delfiner alt medens solen gik ned og mørket sænkede sig til tropisk mørke, hvor ingen horisont og kun stjernene kan ses over det blikstille Stillehav.
På skibets cafeteria valgte jeg igen det uundgåelige chickencurry, som jeg fik anbefalet som det bedste - kun er jeg så glad for at jeg ikke valgte noget andet! Saftevandet smagte godt.
Morgenstunden var utrolig flot, som vi sejlede mellem øerne langs Viti Levu mod landets hovedstad Suva. Havnen var fuld af tomme Mærskcontainere, som var kommet med importerede goder, men ikke kunne fyldes igen! Jeg fulgtes med min amerikanske pilot, han skulle til rutebilstationen og med en bus til Nadi - det viste sig at vi var naboer og han bor i huset lige på den anden side af vejen, hvor mit hostel er - vi aftalte at mødes det senere. Jeg tog rygsækken på nakken og fandt det sted jeg havde udsøgt mig i Lonely Planet - det er lejligheder som ejes af Fijis olympiske komite - nok beregnet til sportsudøvere der læser på en af byens universiteter. Dejligt at have rindende vand, en seng, et bort og terrasse med udsigt til naboens pool - ja misundelse er en grim ting! Lige i nærheden ligger Flagstaff - ikke at forveksle med den skønne by i Arizona. Kineser-take-away-mandes sælger fisk and chips for 3,20$ for 5 stykker fisk og chips og købmanden på den anden side har både vin og long-necks.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------