Dette er skrevet i toget - absolut autentisk og troværdigt!
----------------------------------------------------------------------------

at rejse med tog i Kina

Man regner med at 10.000.000 kinesere p[ ethert tidspunkt er i gang med en togrejse! Kan det nu passe?
10.000.000/1.500.000.000= 1/150 = 0,7% jow såmen nok!

Jeg sidder nu i tog K466 i vogn 15 plads 016. Der er 18 vogne og i min vogn er der 140 pladser - toget er udsolgt. Da jeg købte billet i forgårs var der ikke plads i noget tog i går - der er ca 15 tig til min destination om dagen og jeg købte billet til det tog der var bedst plads på!
Afgang 8:35 - altså op tids nok til at kunne nå det ved at gå eller med metro. Taxi koster 15Y, men er ikke nemt at få til at holde for sådan en som mig, det er måske for besværligt - det er det også sommetider, chaufføren forstår ikke det vi tror er internationale ord. Ord som train og bus giver ingen mening. I dag forsøgte jeg at vise chaufføren min togbillet og blev kørt til busstationen - det er lige i nærheden af banegården - jeg betalte de 13,5Y og gik de sidste 200m. Jeg fik altså straks en taxi til at holde kl. 7, men han smed mig ud igen, da han vis ikke kunne læse billette,
Så stod jeg der altså igen. Kort tid efter lykkedes det.
 
Billetten havde jeg jo som tidligere beskrevet hentet på stationen, der er 28 salgsluger og mellem 10 og 20 kinesere i hver kø. Jeg tog den kø der var færrest i, der stor også noget andet over lugen. Igen gik pigen med den fine uniform og vinklerne helt i baglås - jeg ahvde skrevet alt ned til hende. Men da hun skulle bede om passet måtte hun hente sin overordne, som tydeligvis irriteret overtog resten - det vil sige betalingen og pasnummeret. Som også tidligere beskrevet, var der nu en meget lank kø bag mig af stemansigter, men kun en enkelt frisk bemærkning fra en i en anden kø - dog ingen smil.

Igen på banegården i morges, skulle jeg finde indgangen til stationen. Ikke så let, men 2 meget lange køer, jeg gik med i den ene og ganske rigtig
 det baar billetkontrollen. Så skanning og
kropsvisitation af to søde piger - det var deres ikke så søde ko
llegaer i Lhasa, der tog min deodorant og baberskum!!! Her opdagede de dog ikke min myggespray og kakkelakspray til hotelværelser!
Nå så langt så godt, det viste sig at der er venteområder til alle tog som en gate i lufthavnen - der var ca 2.000 i mit område. Toget var en halv time forsinket, det er vist usædvanligt. Der var lang ned til vogn 15 og plads 016 Hard Seat mar i midten ad 2 modsatrettede sofaer omkring et bord - ikke meget plads.

Nu kan jeg alligevel sende venlige tanker til piger i Lhasa. Om der var min manglende deorat eller folks venlighed eller modvilje mog blegansigter ved jeg ikke. Men i løbet af de første 10 minutter skred de 3 og der var nu kum mig og 2 andre. Perfekt! Hand Seat skal ikke tages så bogstaveligt. Der er faste sæder, men dog polstrede.

3 damer går konstant frem og tilbage med varmt mad, kinesisk nuddelmad med smag i bøtter, som man så selv fylder varmt vand på fra en dertil indrettet beholder.
 En går med en frugtvogn og n med drikkevarer. Bakken med den varme ret koster 15Y.
Klokken er nu snart 12 og vi har ikke holdt endnu, heller ikke pga af signalfejl. Vi kører i det smukkeste bjergområde - det meste af tiden dog i tunler. Grønne bjerge med små triste landsbyer i alle dalene. Hver dag sin flod og motorvej!

Min togtur er på 865 km og slutter kl. 21:49 i YiChangDong - 14 stop i.fl. køreplanen. YiChang er interessant på grund af verdens største hydroelektriske anlæg, det stod færdig til brug i 2009

4 etaper - en hver anden dag - og jeg er ved grænsen til Macau og mit fly til Manila d. 1. november.

Jeg glæder mig til Philipinerne og lover at holde mig væk fra de farlige øer i syd og vest.

Klokken er nu 20:42 - vi mangler kun at standse ved en station inden vi er fremme - personalet har fejet og vasket gulv 3 gange og vi kører til tiden og på minuttet. Toget har virket som intercity tog - folk ind og ud ved hvert stop. Ingen er det lykkedes at komme i kontakt med. Spisevanerne og affaldet er mildest talt meget kinesik - larmen ligeså - fra noget der for mig lyder som uvenlig råben og desuden har alle en lille højtaler til deres smart eller tablet. Men ingen har lidt overlast og forplejningen har været upæklageligt!

Tågen har lagt over bjergene og de mange store floder - det har givet et lidt dystert billede af landet og ikke gode billeder!

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg har med vilje ikke udtrykt min bekymring om at ankomme til en banegård kl. 22 og især ikke en ny banegård som er anlagt 30 km uden for byen og beregnet til Bullittog.

Det lykkedes mig at finde en i toget, der i det mindste kunne bekræfte, at jeg kommer ud på den rigtige station - togpersonalet kan ikke hjælpe. Han kan også sige taxi. Jeg har dog ingen lyst til at tage en taxi 30 km, selv om det er billigt - noget under min værdighed som Globetrotter - ja det måtte jo frem!

Ca. 1.000 stor af på denne station. Jeg fulgte strømmen og kæmpede mod taxichauffører hele vejen og køen gik lige mod busstationen.

Jeg tog samme bus som alle de andre og strgte chaufføren om han kørte til Yichang og han nikke, nu kan man altså ikke bruge et nik til noget som helst. Det koste en dong at køre med bussen, det suntes jeg nok var mistænkeligt lidt i betragtning af af der er 30 km. Nå det må briste eller bære - det kan aldrig gå værre end at jeg står af og tager en taxi. Når jeg påstår at bussen var stopfyldt yder det ikke tilstanden retfærdighed. I DK vil man sige at bussen er stopfyldt med halv så mange mennesker. Heldigvis bruger ingen her deodorant eller parfumer, det kunne have givet en slem hørm........! De mener jeg faktisk!
Kinesernes privatsfære er meget anderledes den danske - det er fx helt almindeligt at man ikke kan få armened, når man har holdt fast i bussen eller i toget - og det er ikke pga malpalceret høj stemning, men fordi der simpelthen ikke er plads til armene nede!

Nå, jeg anede jo ikke, hvor jeg skulle af - jeg holdt øje med kilometertælleren på bussen og omgivelserne. Så stod jeg af og det er slet ikke nemt med rygsæk og andet skrammel!

Jeg stod så på gaden i YiChang og prajede en taxi - vel vidende at chaufføren ikke kunne læse min adresse på hotellet - jeg havde lært at udtale vejnavnet og ved hvad gade hedder på det lokale sprog, som altså er det mest talte spro i verden - der findes ingen undskyldning for at jeg ikke i det mindste kan forklare en taximand hvad jeg vil!

Der var ledige taxier nok og jeg blev afvist af de første 3. Ved den fjerde vogn, smed jeg bagagen ind bag i og satte mig selv på forsædet. Ved fagter og tænders grislen virkede han som om han forstod at jeg skulle Shengen street (lu) og til et sted hvor man kunne sove - hotel er ikke et ord man kender, hvis man er taxichauffør.

Han startede med at køre en diametralt modsatte vej af hvad jeg troede. Så kørte han gennem en flere kilometer land tunnet - til venstre og 200 meter og der var mit hotel Home Inn - Yichang! Tak for det - uret stor på 8,80Y og jeg var i godt humør og rundede op til 10Y og han var stolt over at jeg roste ham for at være en dygtig taxchauffør - it takes one to know one!

Modtaelsen på hotellet var derimod katastrofalt, men det ordner jeg i morgen - jeg har kontrakt med hotel.info om et værelese med morgenmad i tre døgn for 276Y - jeg blev afkrævet 300Y for et døgn. Værelser er fint og bedre end nogen i Helgolandsgade. Jeg har de næste steder også bestil i denne kinesiske kæde. Men hvad kan forlange af en natportier? I hver fald ikke et ord på andet en mandarinsk!