Jeg forlod hotellet med en ide om at tage til Hong Kong.
Ved Metroen søgte jeg alligevel en cafe, hvor jeg kunne bruge indernettet - det virkede stor set ikke på mit hotel. Og det er altså en nødvendighed i 2014!

En rigtig expresso og i den rigtige størrele - et fingerbøl - og en bolle med smør. Det fik fornuften til at sejre. Troede jeg.
Jeg søgte meget og vejede Hong Kongs priser op mod at jeg ikke er færdig med Kina. Det bliver jeg heller ikke, men inæste gang vil jeg kunne et minimum af sproget - alsolut ingen taler andet en kinesisk på gaden og knap nok på hotellerne.

Resultatet blev at jeg via booking.com bestilte et værelse til 120Y. Lige i nærheden, men jeg kunne ikke finde det på  kortet og ingen kunne hjælpe.
En Taxi måtte der til - han endte heller ikke adressen, men ringede til hotellet og spurgte hvor det var. Han nikke og sagte OK og så var hans ordforråd opbrugt - jeg kan ikke engang sige OK på kinesisk - hvor flovt!

Han skiftede til høj gear, bad mig tage seler pæå og kørte så  i alle baner på engang ud ad motorvejen. Jeg blev en smule bekymret og indtastede hotellet koordinater på GPS og s¨at der var 14 km endnu. Nå, det er der jo så ikke noget at gøre ved. Vi nåede frem og det kostede 46Y
Jeg var kommet til den nye by med en fantastik skyline. Ikke som i Europa, hvor det ville være byens finanscentrum som London og Frankfurt. Men steder, hvor folk bor.

Mit hotel er en lejlighed, hvor det unge par udlejer 3 værelser og kalder det hotel. Det er bestemt et backpacker sted og rigtig hyggeligt.

Dagen gik med at gå  rund i byen med højhuse og gågader. Kigge på menneskeliv. Her opleves ikke fattigdom som i europæiske storbyer eller endnu værre i Canada og USA. Byens forretningslin, butikker og transport overgår langt, hvad der findes noget steds i den verden jeg har set. Kineserne er smarte, velklædte og alle ser ud til at have deres at passe. Foræædrene prommenerer med deres eneste barn - det er meget tydeligt. Man mærker allerede en generation af forkælede børn og unge - mange tykke unge og aldrig overvægtige voksne! Jeg er naturligvis efter min lange tur gennem landet, klar over at der er kæmpe forskel mellem by og land. Men på landet ses heller ikke ekstrem fattigdom som i mellemamerika og noget af det gamle Indokina. De to lande, der ser ud til at klare sig bedst, er Vietnam og Kina - begge med kommunistiske etpartisystemer. Stof til eftertanke og slet ikke som jeg havde forventet.

I morgen lørdag, går turen til Hong Kong, det bliver spændende, hvad denne nye del af Kina, kan tilbyde! Jeg må se at finde et sted at bo - det er noget dyrere end det jeg er vandt til.