Kære venner
Det er snart længe siden, jeg har skrevet til jer. Men som I måske husker, kom jeg og Erik fra Antarktis med lungebetændelse.  
Vi ankom planmæssigt til Ushuaia og kunne bo hos vores tidligere værtsfamilie, til vi var klar til at fortsætte ud på landevejen. Det tog næsten 14 dage, før vi var helt på mærkerne igen og klar til nye oplevelse.
Efter Ushuaia kørte vi til Puerto Arenas, som også er en utrolig smuk by, for derefter at fortsætte til Puerto Natalis.
Vores 4-dags sejltur fra Puerto Natalis op gennem skærgården var en stor oplevelse. Her var så smuk natur - helt ubeskrivelig. Vil nok kunne sidestilles med turen til Antarktis naturmæssigt. Og vi så delfiner, sæler, søløver og blåhvaler. Og rigtig mange smukke fugle. Dog ikke Albatrossen, som vi til gengæld så på Antarktis. 
Og så havde vi mange køer med om bord, som stod på vogne - tætpakkede, så de ikke kunne ligge ned, men stod oprejst på hele vores 5 dags sejlads. Skibet havde en fodermester om bord, som sørgede for hø til dem.Og så så vi noget, som sikkert ikke mange har set. Et skib kom sejlende imod os kort efter, vi havde forladt Puerto Natalis. Det var det sidst tilbageværende af 3 skibe fra Green Peace. De to andre ligger på havets bund. Frankrig sænkede et af dem i det Polynesiske farvand. 
Vi var omkring 100 personer om bord, og nogle havde deres bil med, som vi også havde. Her mødte vi en del europæer, især tyskere, som på samme måde som Erik og jeg ville opleve den barske natur gennem fjordene på Chiles vestkyst. Vi var heldige med vejret. Fuld solskin fra morgen til aften. Vores tur kom til at vare en ekstra dag, fordi båden blev en dag forsinket på grund af blæsten, og derfor måtte vi ligge stille, til vinden havde lagt sig. Men allerede før vi kom om bord, var båden 1 dag forsinket, så det blev til 2 dage, vi kom senere i land i Puerto Montt.
Her havde vi bestilt overnatning hos vores veninde Carmen, som vi også overnattede hos, da vi var her i Maj. Den gang ville vi have besøgt øen Chiloè, men på grund af fiskeristrejke var alle veje og færgehavne blokkerede, så politiet anbefalede os den gang at fortsætte vores tur på små veje og ind i Argentina. Strejken i Puerto Montt varede en månedstid, så det var godt, vi fulgte politiets råd.
Men nu efter 3 dage hos Carmen fortsætter vi turen til øen Chiloè. En ø på størrelse med Jylland. Her er fantastisk smuk. Vores rejseplan her er at besøge de 16 stavkirker, som Unesco har anbefalet beskyttet som verdens naturarv.Vi bor igen i en airbnb lejlighed i 5 dage, så vi har tid til at komme rundt på øen. Vi besøger fra Chiloè flere småøer. De var så smukke - men alle var omkranset af store østers- og muslingedamme ligesom også Chiloè var. Her havde der lige været noget for Green Peace at komme efter.Og så en sjov oplevelse. Erik og jeg sad på en restaurant for at få lidt frokost. Klokken var omkring 14,00, og skolebørnene fik fri fra skole. De gik alle mod havnen, hvor 9 passagerskibe lå. De forskellige skoleelever gik ombord på de forskellige skibe, og kort tid efter sejlede alle skibene ud fra havnen i hver sin retning til mindre øer, som lå omkring Chiloè. Ingen biler på de små øer - kun både. Vi så også en far hente sine 3 børn i en lille motorbåd. Ja sådan kan livet jo også leves.
Efter endt besøg på Chiloè og efter at have besøgt nok omkring 50 små trækirker går turen forbi Carmen igen, da vores plan er at aflægge det lokale bryghus et besøg igen. Inden turen gik til Chiloè, var vi omkring og smage på øllet. Det var et enmandsfirma - indehaveren var canadier. Og han kunne fabrikere øl. Og det smagte !!! Øllet Chester beer havde et logo med et forparti af en gammel folkevognsrugbrød, og samme forparti stod i haven, hvor han også havde sit udskænkningssted. Og han var ikke nærig med sine smagsprøver. To store fadøl fik vi hver, og han tilbød os at smage mere, da han laver 4 forskellige slags, men det går ikke, når vi skulle ud at køre ca 4 kilometer til Carmen. Han tilbød os også, at vi kunne slå vore telte op i haven. Han viste os, at her var både bruser og toilet, og det skulle ikke koste noget at bo her. Andre havde gjort det tidligere, og han havde selv boet på dette sted på denne måde de første to år, han boede her, inden han fik bygget et stuehus. Al hans tid og penge gik jo med at lave øl. Ja vi så hele fremstillingsmåden. Her var ingen hemmeligheder. Og kontoret så vi også. Var selvfølgelig en gammel folkevognsrugbrød, hvor han havde taget al indmad ud og ombygget det til et kontor med hylder, bordplads og kontorstol. Vi havde selvfølgelig forsynet os med en kasse til Chiloè, men nu var den tom, så den skulle byttes. Desværre var vores ølmand ikke hjemme, da vi kom forbi. Det var jo søndag, så han havde taget sig en fridag. Ærgerligt. Men vi afleverede vores tomme kasse med flaskerne og en hilsen med et dannebrogsflag, så han kunne se, vi havde været omkring ham.
Vores tur fortsatte til Valdivia, hvor der også var et berømt øl bryggeri ved navn Kunstmann. Et stort et - så vi tog bussen ud til bryggeriet, som vi havde forventet os en masse af. MEN efter vi havde smagt Chester Beer, kunne øllet fra Kunstmann ikke dupere os. Han havde ellers også forpartiet af et par folkevognsrugbrød stående som en slags logo, men det var også det eneste, der kunne sammenlignes med Chester beer. Så her var ingen køb af øl, vi skulle have med hjem. Men til gengæld havde de et godt marked her i byen. Her lå bådene tæt op ad hinanden, så man gik fra båd til båd ud for at besigtige varerne, "sø-normaderne" havde med. Selvfølgelig forskellige former for fisk, men også oksekød i store mængder, som de selv havde slagtet. Vi kunne godt have tænkt os et stykke, men det var alt for stort til os. Det var ellers så fint.
Nu var vores plan herefter at komme videre til vinfestival i Isla de Maipo. Og vejret var efterhånden blevet til camping, så endelig kunne vi få kigget til vores campingudstyr igen. Vi havde heldet med os. En dejlig campingplads lå ned til en sø og kun 4 kilometer fra byen, hvor vi skulle til vinfestival. Og her gik bus forbi for hver 2. - 3. minut og ligedan tilbage igen, så det kunne ikke være nemmere.
Vinfestivalen var både lørdag og søndag, så selvfølgelig var vi med begge dage. Der skulle jo nødig være noget, som gik vores næse forbi. Ud over en masse god vin var her også så meget god mad. Åh hvor vi smovsede i det.Og her var musik og konkurrence om, hvilket hold kunne trampe flest liter vin ud ved at hoppe rundt i et vinkar. Og da vi gik rundt på standen, opfangede et navn pludselig vores blik. Poul Kruuse. Han sad og tegnede store kunstværker, som var til salg. Et kæmpe billede forestillede en ung dansk pige, som sad og spillede på cello. Det var dog ikke til salg. Han var blevet budt mange penge for det - men intet kunne få ham til at skille sig af med det. Et andet billede var heller ikke til salg. Det var et billede af Elton John. Han kommer til Santiago for at spille mandag den 10. april, og da skal han have billedet overrakt som gave fra Poul Kruuse.
Da vi hørte om, at Elton John kommer til Santiago, var der selvfølgelig ingen tvivl. Vi skulle til Santiago for at se ham spille. Vi lejede en airbnb lejlighed i nærheden af arenaen i O Hidgens Park, hvor netop Elton John ville komme på scenen. 
Og vi havde også et andet ønske, nu vi var her i Santiago. Vi ville besøge museet for den verdenskendte forfatter Gabriela Mistral. Som I måske husker, besøgte vi sidst vi var på denne egn i Mistraldalen hendes barndomshjem og hendes første skole, hvor hun underviste børn. Hun fik i 1945 overrakt nobelprisen i litteratur. 
Søndag, den 9. april 2017. Efter at have været med turistforeningen på rundvisning på fæstningen, som ligger på en af de tre grønne høje -  Santa Lucia her i Santiago, gik vi tilbage og kom forbi museet. Her var i forhallen dækket op ved langborde og mange mennesker sad allerede bænket ved bordene. Kun få pladser var der tilbage. En ung pige bad os tage plads og være med til at fejre museets 45 års fødselsdag. Tilfældigt kom vi til at sidde over for en smuk gammel dame. Hun havde øjne fulde af liv og var meget snaksalig. Og da formanden havde holdt åbningstalen og rost Gabriela Mistral for sit gode forfatterskab (Gabriela fik i 1945 som den første latinamerikanske kvindelige forfatter nobelprisen i Litteratur) bad hun Marta komme på scenen. Marta var vores "gamle" dame på 93 år. Og nu var det hendes tur til at holde tale over Gabriela. Og DET kunne hun. Uden manuskript og uden tøven men med høj røst talte hun i et kvarters tid om sin tid sammen med Gabriela. Hun havde nemlig som ung pige været sekretær for Gabriela. Det var helt fantastisk, som hun klar i mælet bare kunne stå op og holde tale. Det viste sig, at Marta havde været formand for den internationale kvindebevægelse her i Chile. Så tror I ikke, at vi var kommet i fint selskab. Nå ja - jeg har heller ikke fortalt, at Marta til trods for sin høje alder stadig underviser/holder forelæsninger dagligt på universitet her i Santiago. ALTSÅ - jamen hvad hyler vi for i Danmark, når man tænker på at sætte pensionsalderen op. I øvrigt sluttede selvsamme livsglade Marta af med at danse en slags folkedans, som danses meget her i Chile. En dans, hvori indgår et bestemt silketørklæde, som man svinger rundt med. JA - JA, jeg var da så heldig at få et sådan tørklæde af Marta.
Efter endt besøg på museet, hvor vi forresten da blev bespist med tre retter mad. Først en rigtig dejlig salat. Dernæst Chiles nationalret - en suppe bestående af store hvide bønner og pølse. Og til dessert - syltede pærer i rødvin og med chololadeovertræk. Og selvfølgelig rødvin - Santa Rita 120 og alt det, vi havde lyst til. Og altsammen helt gratis pga fødselsdagen - ja så gik vi videre til Bellavista - Santiagos latinerkvarter.Her kom vi til at sidde sammen med 2 unge fyre, som drak Austral øl - vores favorit øl, når vi nu ikke kan få Chester beer. Austral øl fås kun i Chile og kun ganske få steder, så vi måtte selvfølgelig have vores favorit øl. Tilfældigt nævner Erik, om de kender en jazzklub her i Santiago. Ja da - for den ene spillede netop jazz, så vi fik god orientering om, hvor de forskellige lå. Men desværre skal vi her fra Santiago på onsdag, så vi når ikke at komme i jazzklubben.
Men 10. april 2017 spiller Elton John her i Movistar Arena i O Hugins Park - i gå afstand fra, hvor vi bor. Og det lykkedes os lige netop at få 2 billetter til koncerten. Ud over Elton John afholder James Taylor også koncert her, så vi får to koncerter lige efter hinanden. Det blev til 4 timer i alt. En mærkelig ting her i Chile. Koncerten startede klokken 20, og et kvarter før er Erik og jeg selvfølgelig på plads. Men salen er kun halv fuld, da koncerten med James Taylor starter. Og under hele koncerten kom folk bare vadende og satte sig. Først efter en times tid var salen fyldt op - 15.000 mennesker var der i alt. Og det samme gentog sig, da Elton John spillede, men med modsat fortegn. Folk begyndte længe før koncerten var færdig at forlade arenaen. Jeg forstår det ikke. Billetprisen var trods alt 1.035 $ - eller ca 1100 kroner pr mand.Og det VAR pengene værd. Det var en forrygende koncert. Den ældre engelske herre (en god årgang 1947) Sir ELTON JOHN kunne stadig spille og underholde. Han er en fremragende pianist - sanger og sangskriver. 
Tirsdag den 11. april 2017. Ja nu vi er i Santiago, skal vi selvfølgelig opleve så meget som muligt, inden vi i morgen fortsætter turen nordpå, så i aften skal vi ind i koncertsalen og se en ballet. Musikken er El Mesias. Også denne koncert venter vi os meget af, men det må I høre mere om i mit næste brev.
Kærlig hilsen
Edith