Beretningen fra den sidste store sejltur mangler endnu - en stor oplevelse - once in a lifetime - kræver lidt tid til at falde til bunds og meget RAM. Turen var på 5 dage og konstant gennem skærgård og fjorde - fantastiske med globetrotter og 2 dages forsinkelse pga af vejrgudernes selvrådighed.

Lørdag ankom vi i tåge til Puerto Montt - det vil sige vi ankom midnat, så færgepersonalet måtte køre bilen fra borde, vi stod op til normal tid og fik serveret morgenmad og var klar til at forlade Edén klokken otte - vi blev så kørt til et lukket område og fik nøglen til bilen - alt var i god behold - imens var skibet personale i gang med at flytte hundreder af trailere i land og erstatte dem med nye der ventede på at komme den anden vej og til Natales - også trailerne med levende oksekød blev flyttet i land, jeg tror de længtes efter slagteriet efter en lilille uge i en trailer - og - uden mulighed for at ligge ned - færgeriet havde en fodermester ombord - dyrplageri? - på turen passerede vi Green Peaces Rainbow Warrier III - de har jo dog nok større ting at tage sig af!!!

http://www.greenpeace.org/chile/es/noticias/Rainbow-Warrior-navega-hacia-Magallanes/

Læg mærke til billederne fra markedet i Puerto Montt - det er Sønormader - de har landeri med alt hvad dertil hører, men alt foregår fra et skib og markedet er forbeholdt dette folk. Vi havde meget lyst til nogle flotte oksestege, men valgte en fisk, som blev ovnklaret af sælgeren på under et minut, jo han havde prøvet det før og havde alle fingrene i behold. Mange specialiteter, vi købte fx røgede muslinger på strå og mange fine grøntsager, som vi ikke have kunnet få sydpå - jo - dårlige og dyre!

Så til supermarkedet og få fyldt op - nu er tiden forbi, hvor alt bliver serveret og fint nok med det! Klimaet er meget bedre, men tillader endnu ikke camping, så det bliver ieg en AirBnB og vi skal bo hos Carmen i Llanquihue og nej - jeg kan ikke udtale det :) Carmen boede vi også hos i maj sidste år og vi blev modtaget som længe savnede af hende og hendes mor. Jeg blev genforenet med min trøje og lommelampe :(( fra sidste år. Hyggeligt at være i huset igen - tændt op i brændeovnen og den mest fantastiske udsigt i Verden - så er det sagt - Vulkanen www.volcanosorno.com - lige på den anden side søen, men alligevel 55 km væk - den har 40 kratere og er ikke til at stole på! Vi ser tydeligt en andet bjergmasiv - det ligger 100 km væk på den argentinske grænse - Monte Tronador ca. 3.500 moh. http://www.champaqui.com.ar/tronador.htm

Søndag skulle vi som sædvanlig have is med 3 kugler - og kørte til Puerto Vagas, som er et turiststed 10 km sydlige ved søen. Vi kørte først langt ad den gamle vej - nu har man bygget motorvej og så er den gamle vej naturligvis spærret midt på !!! medv lidt besværlighed lykkedes at få kareten vendt og så var der brombær - uhm - og Vilde Fresiaer, som Edith rykkede op med rode, ( de er sikker totalfredede) men Edith ville plante dem i Carmens have ved siden af nogle flotte geoginer - de kom dog først med på turen til Vagas - byen er som en mindre midttysk provinsby arkitekttonisk og mange indbyggere bruger stadig tysk i dagligdagen. Hele oplandet er et veludviklet landbrugsområde.

På vejen hjem kørte vi ad en grusvej langs motorvejen - ikke kun for at spare en femmer, med der er mange flere oplevelser uden for alfarvej! Om om det støvede? Pludselig så jeg et lille hjemmelavet skilt, hvorpå der stor Cervezeria og Edith råbte holdt. Der stod også Chesters Brewery og jeg var klar til at køre videre, men Edith insistere og vi trillede nogle kilometer langt ud i ingenting og jo, her var det, det lignede et lager og vi var klar til at køre igen - ud kom en mand for se til vasketøjet - det viste sig at han var canadier og ejede bryggeriet, som han selv havde opbygget gennem 13 år - dog kun de 6 som bryggeri. Topmorderne men med håndkraft, han laver 4 typer Ale, vi smagte og snakkede, han viste os hele processen og var tydeligvis meget stolt af stedet - det kunne han også være - øllet var absolut ud over det sædvanlige og vi fik lov til at købe en kasse, den tog vi med hjem til hakkebøfferne. Mens jeg kokkerede plantede Carmen og Edith bedet til med vilde Fuksia.

Det var så søndag d. 19. marts 2017

Planerne er at vi tirsdag kører til Chiloe - en stor ø her sydfor - kendt for mange trækirker der et beskyttet som Verdensarv af Unesco. I nærheden af hovedbyen Castro har vi igen lejet et hus gennem AirBnB for 5 dage - jeg glæder mig til øens historie og især madkulturen, som påståes at være influeret af indonesisk køkken fra meget gammel tid - ingen kan dog gøre rede for sammenhænget.

Derefter til Valdivia og senere til Pucòn.