Kære venner
Chile, den 12. april 2017. Så forlader vi i dag min elskede by Santiago efter i aftes at have været inde i Santiagos fine Operahus. Her overværede vi en ballet EL MESÍAS. Fantastisk opsat. Og til lige så fantastisk musik af Händel. Der var 30 dansere og ca. 50 mands stort orkester. Og vi nød det. Modsat Elton John koncerten, hvor folk vadede ind og ud af koncertsalen under hele koncerten, blev dørene her i Operahuset lukket klokken 19.00, da balletten startede, og ingen kom ind derefter. Billetdamen havde også pointeret, da vi købte billetterne, at var man ikke på sin plads klokken 19,00 kom man ikke ind.
Vores mål i dag er byen Coquimbo, som faktisk er vokset sammen med byen La Serena. I alt bor her 120.000 mennesker, så ikke helt lille.Byerne ligger helt ud til kysten, og i september 2015 indtraf her et jordskælv med efterfølgende tsunamier, hvor mange omkom efter voldsomme ødelæggelser. Jordskælvet, der ramte, var det andet indenfor 15 år, som viste udsving på over 9 på Richter-skalaen.Vi har lejet en lejlighed i et højhus på 26 etager, som er opført på stranden. Da vi ankommer ser vi tydeligt, at hele underetagen er igang med restaurering efter tsunamien. Vi oplever da også allerede 1. nat lidt rystelser. Et lille jordskælv på 4,6 på Richter-skalaen, men det er ikke noget at regne, og vi har prøvet det før. Vi bor på 21. etage i en hjørnelejlighed og med 2 altaner. Èn fra stuen og ud, og èn fra soveværelset og ud, og sidstnævnte er en hjørneterasse, så vi har fuld overblik til to sider- Stillehavet til den ene side og til den anden side byen med højen, hvorpå den nye kirke "Cruz del Tercer Milenio" er bygget. Byggeriet påbegyndtes i 1998, og blev indviet 6. maj 2000. Netop derfor kaldes den det tredie århundredes kors. Om aftenen tændes lysene i korset, og det er et fantastisk syn. Her er så smukt, at jeg næsten ikke nænner at lukke øjnene for at sove, men lister ud på altanen for at indsnuse atmosfæren her. Jeg sidder og nyder, når tidlig om morgenen de små enmandsfiskebåde glider ud fra havnen for at røgte deres garn. Ja er jeg ikke heldig - byen foran mig og til siden mindst 100 små fiskebåde. Og også meget dyreliv. Når jeg kigger ned boltrer søløverne sig i enten vandet eller ligger og dovner på kysten. En død sæl er skyllet i land lige neden for vores højhus - og pelikaner suser forbi ørerne på mig eller sidder nede på stranden og venter på føde, når fiskerne smider deres fiskeaffald til dem. Og kæmpemåger. Og store rovfugle. Ja er det sært, at jeg kan sidde i timevis og beundre livet omkring mig.Og ud over tonsvis af fisk, som landes her, bliver her også samlet tang. Mange mænd går ved lavvande ud efter tang, som de slæber i land - renser og ruller det til store bolde, som de kører væk. Hver dag indsamler de to tons tang til videresalg. 
Og selvfølgelig skal vi op og kigge på korset. En travetur opad på ca 40 minutter uden pause, så også i dag fik vi lige trænet vore benmuskler. Overraskelsen var stor, da vi nåede op. Det viste sig at være en flot moderne kirke bygget i grå beton og udsmykket med skulpturer i bronze. Den bestod af 3 søjler, som skulle symbolisere treenigheden. Og tårnet kunne vi komme op i og med udgang til begge sider, som danner armene på korset, men elevatoren tog os også med helt op i toppen af korset. Sikke en udsigt, vi havde herfra. Korset er verdens højeste kristne monument - 93 meter høj og 40 meter fra vingespids til vingespids. 9 klokker, der vejer 5 ton, spiller et smukt klokkespil for hver time. 40 forskellige melodier. " Unica en del mundo", kaldes monumentet. 
Og så bor vi tæt på markedet. Både fiskemarkedet og grøntsagsmarkedet. Og her bugner af varer - i rigelig mængde - og det koster næsten ingenting. Vi smovser i fisk og krabbekød og de dejligste friske grøntsager og frugt såsom fine druer, jordbær og friske figner, som jeg aldrig har smagt magen til.Og ikke at forglemme ligger byens torv også ganske tæt på, så vi har heller ikke mange meter til en lille pub, som skænker det dejligste fadøl.,I byen La Serena besøger vi turistkontoret. Her får vi en oplysning, vi ikke tidligere er stødt på - og dog. På vores vej op gennem Chile har vi da tit set et vejskilt, hvorpå det stod 19. april 2017 og så en hel masse med mindre skrift, som vi aldrig nåede at læse. Det viste sig at have stor betydning. Netop 19. april 2017 skal der være folketælling her i Chile. Det betyder, alle chilenere skal blive hjemme. Så kommer en mand og tæller beboerne i husstanden. Alle butikker er lukkede - også servicestationer. Vores plan havde ellers været at fortsætte vores rejse ca. 700 kilometer nordpå 19. april, men det droppede vi. Uden brændstof går det ikke. - mon ikke chilenerne er glade for, det ikke sker hvert år. Det er 15 år siden, det skete sidst. 
Jeg håber, I alle har det godt. For som I kan se, har vi det.
Kærlig hilsen
Edith