Her er det knapt blevet lyst kl ½8 og jeg er på vej ud efter bilen og kører over Golden Gate Bridge nordpå om lidt - det er gratis nordpå eller 6$ og kører ad Interstate 5 mod Canada - jeg har 3 dages forsikring tilbage til små 2.000 km.
Der ventes regn og uvejr. Regnen forventes at fortsætte de næste 14 dage og så er jeg jo ikke længere i denne vendensdel!
'I går var jeg i et museum for videnskab -med alt fra aquarium til tropisk regnskov også med slanger - der er ingen billeder af slanger af hensyn til eventuelle Ophidiofobi-ere.

det mest spændende var en jordskælvssimulator, der kunne gengive de 2 altødelæggende skælv her i 1906 og 1986 - det var spændende og lærerrigt - også om hvordan man beskytter sig bedst muligt i alle situationer!

------------------------------------------------

 og her følger Ediths sidste beretning - venligst udlånt:

7Kære venner. 
Efter turen tilbage fra Panama gennem Costa Rica, Nicaragua, Honduras, El Salvador, Guatemala kom vi til Mexico. Mexico er et fantastisk land med rigtig skønne mennesker. Det tog 8 dage og 4.000 km at køre gennem Mexico. Vi kørte videre til Californien, hvor vi i øverste hjørne krydsede ind over Arizona, Nevada og Yton. Vi kørte rundt om Grand Canyon, en tur på 3 dage. Nordpå var flere veje lukkede p.g.a. der havde været uvejr, og der var faldet en del sne. Ude i ørkenen omkring Grand Canyon levede vilde heste, som vi blev advaret imod. Vi så dog kun deres fodspor i mudderet - kunne godt se, det var nye spor.Grand Canyon er så ubeskrivelig flot - skal opleves, kan ikke beskrives.Efter Grand Canyon kørte vi videre til Las Vegas, hvorfra jeg skulle flyve hjem. Vi var 3 dage i Las Vegas, som er en by opstået ude midt i ørkenen. Der er så meger bladguld og glimmer, at også det skal opleves. Kan ikke beskrives. Alt her er stort. Vi forsøgte at komme op i verdens højeste pariserhjul. Den var færdig, men skulle først indvies lige før påske, så det kom vi ikke. Til gengæld så vi Cæsars Palads. Det var så stort, at når man gik inde i det med den kunstige himmel, vidste man ikke, om man var indenfor eller udenfor. Og der var så mange modeforretninger i 3 etager, at man ikke kunne finde ud igen. Til sidst lykkedes det dog. Og et springvand så stort og flot og med musik og lys på. Helt fantastisk. Og så mange casinoer. Hvert hotel havde sit eget casino. Vi så en ung pige på omkring 20 år, som fik jackpot. Det var god til hende og hendes uddannelse. Maskinen talte op i mere end en halv time, hvor vi stod og talte med hendr, så vi ved ikke engang, hvor meget det blev til i alt. Vi forsøgte os også. Spillede for 50 dollar, og fik faktisk meget tid til at gå med det, men millionen udeblev. Det var ikke lige vores dag.
Flyveturen hjem blev på kun 16 timer og med et enkelt skift i Frankfurt. I flyveren fra Las Vegas sagde stewardessen i højtaleren, hvilken gate man skulle gå til i Frankfurt, når man landede der, så man kunne komme videre med det rigtige fly. Frankfurt lufthavn er stor, skal jeg hilse og sige. Jeg skulle gå til gate A15. Da jeg steg ud af den store maskine, var jeg den eneste, der gik efter A15, så jeg blev godt nok lidt betænkelig. Kunne det nu passe? Jeg fortsatte dog min enesomme vandring og kom til et stort tog med 2 vogne, som jeg steg ind i. Det kørte afsted med mig som eneste passager. Da det holdt, og jeg steg ud, fortsatte jeg min ensomme vandring, indtil jeg kom til A15, og på skiltet stod BILLUND. Ja det viste sig faktisk, at jeg var eneste passager, som kom fra Las Vegas, der skulle til Billund. 
I Billund blev jeg afhentet af Stella og Helle kl 18.30 fredag aften. Jeg havde aftalt med Stella, at jeg skulle blive i Vridsted og få vasket tøj, for jeg skulle videre sammen med Gunhild til Tyrkiet søndag morgen kl. 5, 45 og Stella ville køre os til Billund igen. Da vi kom til Hagebro fortsatte hun til Lånum med os. Hos Aase og Georg var der surprice party for mig. Mine søstre og svogre var der og Lone og Poul samt Stella og Helle. Det var en dejlig oplevelse. Tak for det til jer alle sammen. 
Også turen til Tyrkiet var en fantastisk oplevelse. Det var ene søde mennesker, som var med. Og da turen var en rundtur til Kappadokien,Tyrkiets svar på Grand Canyon, og vi sad i bussen mange timer sammen hver dag, var det en vigtig ting.I kappadokien var jeg ude at flyve i luftballon. En fantastisk oplevelse. Solen var lige stået op. Der var blikstille, og fuglene var under os. Vi var oppe i 850 meters højde, og at svæve ud over Kappadokien var så smuk, så smuk. Kan ikke beskrives. Skal opleves mindst een gang her i livet.
Efter hjemkomsten fra Tyrkiet skulle jeg have hentet Fuzzy. Jeg glædede mig meget til at se den, men Laila havde forberedt mig på, at den havde haft det så godt, at den nok ikke ville med mig hjem. Og ganske rigtigt. Den vendte bare ryggen til mig, og var tøsefornærmet. Den ville ikke med ind, da vi kom til Vile, så først efter flere timer lykkedes det at få familien samlet.
Dejligt at være hjemme igen. Solen skinner, selv om her et koldt. Jeg skal i gang med haven, men nu hvor jeg er stoppet med arbejde - 1. dag i går, jeg prøver det, , har jeg jo også masse af tid til det..
Kærlig hilsen
Edith
"e.ja"