Turen siden sidste blog fra Oceanside har budt på fantastiske og uafbrudte naturoplevelser.
Vi kørte østpå mod Death Valey, Bryce Canyon og Grand Canyon for at kunne være i Vegas d. 13. marts, hvor Edith skal flyve hjem.

Som vistnok tidligere omtalt, havde det været uvejr i 3 dage før vi kom til Californien og det fik indflydelse på vores tur - mange veje var lukkede efter skader fra regn, blæst og sne i bjergene.

Efter en hurtig tur med Interstate 15 begyndte bjergene at tage form og sceneriet blev vildere og vildere og ikke til at se sig mæt på.

Før Death Valey kørte vi en lang strækning ad en brusvej langs dalens bund med en lige så lang saltsø mest bare fugtighed men også med åbent vand. Vi talte med en vejmand, som spurgte om vi havde set vilde heste -det havde vi ikke og holdt skarpt udkig, uden dog at se andet end spor efter hove i mudderet.

I Death Valey fandt vien fantastisk dejligcampingplads med mange gæster og teltcampister som os. Der blev straks tændt bål og pølser og ribs blev spist med velbehag sammen med kartoffelsalat og en californisk vin.

På western saloonen senere mødte vi nogle gode mennesker fra Oregon - de inviterede på besøg, hvis turen nogensinde gik Chiloquin, hun var og er sikkert stadig chef for statens vejnet.

Der var meget mørkt da vi skulle hjem og vejen var noget bulet!

Det skulle efter lokale rygter være verdens varmeste sted, det ligget 200 fod under havets overflade og der er målt 136 F - tror jeg de sagde. Området er befolket med brune bjørne, pumaer og cayoter, de vover sig dog ikke ned i dalen til saltet og tørheden - absolut ingen vegetation - rigtige sandklitter som i Sahara.

Vi blev på pladsen advaret mod Bryce, det ligger højt og vejen derop er sikkert lukket og under alle omstændigheder farlig om vinteren - undervejs dertil opgav vi da også og lagde kursen om mod Grand Canyon. 

Vi besøgte Glen Canyon undervejs - kan det mon blive flottere, flot er ikke det rigtige ord - det rigtige ord kender jeg ikke!

Vi besøgte også et sted med et fort, som senere blev overtaget af mormonerne, som er vist har deres højborg her i Utah.

 Der ligger statig meget sne og turen til Grand Canyons nordside måtte opgives -. vejen var lukket. Det var og er rigtig koldt her over 2.000 moh.

Vi fortsatte til Flagstaff af veje flankeret af de mest fantastiske bjergformationer.

I dag lørdag bruges til et besøg i Grand Canyons South Rim og måske også i morgen - vi bliver på The Snow Peak Inn i Flagstaff.