Profile
Blog
Photos
Videos
Hej (:
Så kom jeg endelig til Melbourne! Eller... Har nu været her i lige knap en uge. Jeg ankom lørdag morgen til Melbourne og blev hentet af skolen i lufthavnen. Havde en okay flyvetur her ned. Selvom jeg synes at jeg sov meget i flyveren, sov jeg egentlig det meste af dagen lørdag... Ups. Allerede om aftenen ville pigerne jeg boede på værelse med have mig med i byen. Ja, hvorfor ikke. Jeg var jo i hvert fald ikke træt længere. Søndag var hangover dag, så vi sov længe! Senere tog på Victoria Market, hvor de har alt lige fra tøj til alt mulig forskelligt mad! Det er lækkert (: Jeg fik ordnet et abonnement til min telefon, så har fået nyt nummer. +61 411673756, hvis i skulle få lyst til at smide en besked. (:
Mandag stod den på lidt shopping med en græsk pige, der hedder Melina, som også var med i byen. Hun skulle desværre videre igen onsdag. Vi gik lidt rundt for at se byen og endte på Federation Square, som er meget centralt og der "det hele" sker. Melbourne er en lækker by! Skide hyggeligt og nem at finde rundt i. Selve byen (centrum) er faktisk ikke så stor. Jeg har ikke været i nogle af forstæderne endnu, men har fået af vide at de er fantastiske og meget forskellige. Så der er nok at se. Melbourne er meget international og her er ALLE slags mennesker! Og alt muligt forskelligt mad, bortset fra rugbrød. (Info til Mormor og Morfar: De har Lurpak her... Så i kan godt komme på besøg) Haha... Nå. Jeg startede i skole tirsdag, til orientation day, som var for alle udvekslingsstudenterne. Vi er ca. 300 elever fra stort set hele verden, hvoraf der er mindst 20 fra Danmark! Det er helt vildt så mange danskere der er... Onsdag skulle jeg allerede til en time omkring forskellige projekter vi kunne vælge at arbejde med. Jeg har valgt det, der hedder eco motors, hvor vi skal designe en motorcykel/scooter, der kører på scuba tanks, altså iltflasker, brugt til dykining. Dette bliver mit hovedprojekt og udover det, skal jeg have to andre fag, som jeg ikke er helt sikre på endnu. Vi skulle vælge fag senest i går. Jeg har bare tre jeg gerne vil have, udover hovedprojektet, så jeg starter ud med alle tre. Skal så vælge et af dem fra, fordi jeg ellers får for mange creditpoints/ECTS. I går torsdag, var der fest for udvekslingsstudenterne. Det var nu en meget hyggelig aften, men alt for lidt mad... De skriver i invitationen at der vil være lidt "forfriskninger". Der var også få helt bitte små tærter til at starte med. Så troede man det var det, men nej, de annoncerede at der kom pizza inden længe, så folk jublede. Jeg tror alle var sultne. Det var ca. halv 9, festen startede kl. 18... Men der kom så nok omkring 10 alm. pizzaer til måske 150 mennesker... De var så væk i løbet af 30 sekunder. :p
Nå. I dag har været store flyttedag. Jeg har endelig fundet et sted at bo. :) På 24. etage, med udsigt over denne del af byen. Det er en ret fed bygning, med både fitness center og pool. Man skal tilmed har sin egen adgangsnøgle/chip, for at komme ind i bygningen og for at bruge elevatoren. Føler mig lidt VIP… :p Det er dog ca. 2km. fra skolen, som faktisk er et godt stykke at gå her… Det er heldigvis nemt at komme rundt med den offentlige transport. Der er en togstation næsten lige nedenfor lejligheden, hvor der både kører tog og sporvogn, som er meget brugt her, til Central Station, som er lige ved siden af skolen. Lige nu er vi to piger og to drenge i lejligheden, parret, der ejer den, er her ca. 2 dage i ugen. Jeg deler værelse med Sophie fra Kina, som jeg så kun har kendt i dag, men umiddelbart virker hun til at være meget sød.
Vejret her nede kunne dog godt have været lidt bedre. Det er lige holdt op med at regne, men det kan vist begynde igen når som helst. Der bliver allerede mørkt lidt efter kl. 17, hvilket var lidt deprimerende i starten, men det bliver heldigvis bedre og bedre. Det er selvfølgelig vinter her nede og der er ikke meget mere end 5 grader om natten. På en god dag når solen er fremme kan vi vist godt snige os op på en 17-18 grader. Men vejret skifter ret hurtigt her, så det kan lige pludselig begynde at regne og storme helt vildt... Det er nu ellers hyggeligt når solen skinner og man kan gå ude om aftenen og vejret er helt stille. Det har været meget skiftende og forskelligt her i løbet af den sidste uge.
Jeg har min første lektion i skolen på mandag kl. 9. Det bliver spændende eftersom jeg jo ikke har lavet så meget studierelateret det sidste års tid... Men jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang igen! Nu trænger jeg til at lave noget.
Det er vist alt for nu. Nu kan jeg endelig slappe af, efter jeg har fået mine fag, nogenlunde på plads og fundet et sted at bo! Så skal jeg nok prøve at holde jer opdateret derhjemme. Jeg har det godt!
Kæmpe knus og masser af glade tanker fra Marlene. (:
- comments
Kisser Kjær Dejligt at læse du har fået en god start,glæder os til du skriver igen Kram fra MOR
Gert Skaarup Du er bare en hammer dygtig tøs,,,, dejligt, at du falder til, og dejligt at høre nyt fra 'Down Under' :-) love Dad