Profile
Blog
Photos
Videos
Og så gik turen videre til Bryce National Park. Og her var der en helt utrolig natur! Bryce Canyon er fuldkommen ulig de andre to nationalparker vi har besøgt. I Bryce er der såkaldte Hoodooer(nogle rækker af stensøjler), og det er dem, der er med til er gøre stedet så bemærkelsesværdigt.
Bryce National Park ligger i ca. 9100 fods højde, så vi valgte at vi ikke havde lyst til at fryse om natten, hvilket betød at vi igen sov på motel. Senere fandt vi så også ud af at stort set alle campingpladser var lukkede, fordi de normalt allerede havde fået deres første sne på dette tidspunkt.
Den dag vi ankom, kørte vi ud til Bryce for at se solnedgangen, som var utroligt flot. Dagen efter fandt vi os endnu en vandretur, som gik nede bland disse Hoodoos, fra én side af Bryce Canyon til en anden side. Dette var igen en meget flot tur, men vi fik det problem at vores bil holdt et helt andet sted end hvor vi ankom, og shuttle-busserne kørte ikke længere. Så vi besluttede os for at gå hele vejen tilbage til bilen igen. Dog valgte mig og far at tage på en lille guidet tur først, hvor vi hørte om planterne og generelt om Bryce Canyon. Herefter hentede vi bilen.
Igen den aften besluttede vi os for at spise på restaurant, så vi fandt en lille Diner i den by vi boede i(Panguitch), hvor vi selvfølgelig fik os en god burger.
- comments