Farvel Thailand

Jeg siger nu farvel til Thailand for sidste gang på denne rejse. De sidste 4 dage har jeg brugt på Koh Phi Phi ved den Thailandske vestkyst. Det har alt i alt været en god oplevelse, dog med en lidt hård start. Det er altid svært at komme til et nyt sted, da man påny bevæger sig ud af sin comfort zone, men denne gang alene for første gang. Jeg følte mig pludselig utrolig alene i den store verden, men allerede den første aften på Phi Phi mødte jeg to drenge, engelske Ryan og danske Alexander, som jeg kom til at bruge en masse tid sammen med. Jeg havde tjekket ind på et lille backpacker hostel i et dormitory room, hvilket svarer til en sovesal med 13 køjesenge og fælles toilet. Indtil nu havde jeg været vant til et privat hotelværelse, så endnu en omvæltning. Det gode ved et dorm room er, at det er nemt at møde andre backpackere, så det var essentielt. Man falder hurtigt i snak med en fra værelset og pludselig virker det hele mere trygt.
Phi Phi er to små øer samlet af en smal stribe land, hvorpå havnen og det meste af byen ligger. Gaderne er smalle og fyldt med turister, mest unge mennesker der kommer for at feste. Øen er for lille til biler, og scootere så man sjældent, så transport foregik til fods. Hver aften er der fest i gaderne og langs hele stranden ligger barer og diskoteker på stribe. Det endte da også med at Ryan, Alex og jeg tog i byen med de andre fra værelset de fleste aftener. En liter strawberry daiquiri bucket for 25 kr, så er man godt kørende ;)
Efter et stykke tid uden motion, tog Ryan og jeg løbeskoene på og løb op til et udkigspunkt med udsigt over hele øen. Det var en fantastisk udsigt og vi fik også pulsen op med intervaltræning op og ned ad de stejle trapper. Senere besøgte vi Long Beach for at slappe af.
En anden dag tog Ryan og jeg på en heldags bådtur. Vi blev sejlet rundt til imponerende bugter omringet af klipper og kridhvide sandstrande. Prøv at Google Maya Bay!
Desværre trak store sorte skyer henover os til middagstid, så resten af turen foregik i skygge, blæst og høje bølger. Det var første gang i 2 måneder, jeg havde mærket en smule kulde, selvom det dog stadig var 25 grader.
Senere besøgte vi monkey Beach, hvor små aber løber rundt og tager imod kiks, brød og frugt. En gruppe unge englændere havde efterladt nogle drikkevarer i deres kajak på stranden, så der gik ikke længe før et par modige aber løb derfra med en ice tea og og en stor flaske vand. De løb i sikkerhed, skruede låget af og tømte det hele. Vi var flade af grin!
Der er mange af de lokale, der har aber som kæledyr og opfostrer dem som deres egen baby. Giver dem tøj og accessories. Man så tit en mand på en cykel med sin abe på ryggen, og man kunne da også få taget et billede med Peter Pedal for en lille sum penge.

Jeg har desuden besluttet at tage til Filippinerne, hvor jeg skal mødes med to drenge Emma og jeg mødte i Vietnam. Så jeg flyver fra Kuala Lumpur til Boracay og derefter med indrigsfly til øen Cebu. Min plan var at tage færgen fra Phi Phi til Krabi på fastlandet og derefter bus til Kuala Lumpur. Umiddelbart antog jeg at 24 timer ville være nok, men da jeg ankom til Krabi, fik jeg at vide, at bussen var gået, og jeg kunne tage den dagen efter, hvilket ikke passede med min flybillet. Pludselig pumper adrenalinen i kroppen og man må tænke hurtigt. Det endte med at jeg måtte skynde mig til lufthavnen og booke en flybillet til Kuala Lumpur, og det nåede jeg heldigvis.

I morgen flyver jeg til Fillippinerne og det bliver fedt! Tror bl.a. programmet byder på dykning med hvalhajer og skydiving.

10 uger er næsten gået, jeg lever endnu og har det godt!

Mange hilsner

Andreas