Profile
Blog
Photos
Videos
Så nyder vi det dejlige kør-selv liv her i Californien og har faktisk allerede været godt omkring i Los Angeles.
Vi kørte fra Queen Mary mod Venice Beach og brugte lidt timer her. Det er en rigtig flot strand, ingen tvivl om det, men selve området var en smule suspekt. Generelt er vores indtryk af USA at det er enormt slidt, og bygningerne ligner noget der burde have været revet ned for 10 år siden.
Vi købte en pizza til at dele i et lille pizzaria. De køber ofte bare "slides" her i USA, men vi købte altså en hel pizza til deling. Da vi får den, stikker pizzamanden samtidig 20 paptallerkner i hånden på Sandra. Øhh.. Havde du tænkt at jeg skulle dele den med 19 andre eller hvad? Nå, men vi beholder alle tallerknerne, de er jo meget rare at have, når man nu kører rundt på må og få.
Vi satte os på græsset og så på livet i Venice Beach. De fleste kører rundt på skateboard og er super gode til det, så det var hyggeligt at sidde at kigge på.
Da vi er færdige går Sandra ned for at smide pizzabakken ud, og der er en der råber efter Emil: "Bro' are there any leftovers??" Emil svarer, at vi har spist det hele, hvorefter han bare siger "oh man Duuuude". Haha :)
Vi lagde os herefter ned på stranden og solede og fik en lille lur i den dejlige sol.
Vi kørte herefter videre mod Santa Monica, der er kendt for deres mole med et lille tivoli. Det så rigtig hyggeligt ud, men det kostede 15$ at parkere, -der blev vi altså lidt nærige. Det skal lige siges, at de fleste steder, hvis ikke alle steder, koster det min. 10$ at parkere, så det løber hurtigt op i løbet af kort tid. Nå, men vi fik set molen fra bilen, så er det da krydset af :)
Vi fandt en McD (de har gratis wi-fi) og købte en is og sad og søgte lidt på, hvor vi skulle sove om natten. Vi fandt en lille inn, i en by der hedder Tarzana, nord for LA. Det tog en halv times tid at køre derop. Vi kørte igennem bjergene, det var SÅ flot. Naturen skifter rigtig hurtigt, fra slum til rigmandskvarter til flot natur.
Vi nåede vores inn og tjekkede ind på et rigtig hyggeligt værelse for en enkelt nat. Vi fandt samtidig ud af, at vi havde glemt Emils hovedpude ned på Queen Mary.. Gøg og Gokke!
I dag, tirsdag, startede vi dagen med at køre til Hollywood. Der er bestemt INGEN glamour over Hollywood. Vi gik en lang tur op ad Hollywood Boulevard, Walk of Fame. Gaden hvor mange kendte har fået deres navn, skrevet på en stjerne på en sten. Vi fandt både en Emil og en Sandra.
Vi kørte herefter op til Hollywood skiltet. Vi har en Hertz Neverlost GPS i bilen, som er enormt god, men den havde valgt en noget uautoriseret rute, så vi kom op i bjergene af MEGET små snoede villaveje, men det var rigtig hyggeligt. Vi nåede Hollywood skiltet og fik taget nogen gode billeder.
Vejen ned, tog vi sammen med alle de andre biler ;)
Nå, tilbage til Emils hovedpude. Vi havde skrevet en mail til hotellet, som de ikke havde svaret på endnu, så vi kørte bare ned til Queen Mary igen. Efter en halv times tid, hvor de havde søgt alle steder, fandt de ikke hans hovedpude. Imponerende alligevel, hvor svært kan de være?
Nå, men vi kørte så i Sears og købte en ny hovedpude til ham. Selvfølgelig falder han da lige over en par vintersko, som han er nødt til at have. Han er den der har shoppet mest efterhånden! (Men han trænger vist også mest) ;)
Vi kørte herefter ned til Manhatten Beach. En RIGTIG fed strand, desværre var der blevet lidt overskyet, så vi kunne ikke rigtig nyde solen, for det var faktisk lidt halvkoldt. Her skal vi helt sikkert tilbage en anden dag.
Nu har vi så besluttet at køre til Las Vegas her til aften. Det var egentlig meningen at vi først skulle køre i morgen formiddag, men vi har hørt at det er flottest at ankomme om aftenen, da man kan se lyset fra byen, som det eneste i ørkenen, mange kilometer inden man når Las Vegas. Det er en 4-timers køretur, så der er et stykke vej.
Vi har læst at der er ca. 29 mio. biler i Californien, umiddelbart kører SAMTLIGE biler foran os nu. Der er bare mega kø.
Vi glæder os til at cheke ind på Trump International Hotel, i en suite med udsigt til "The Strip". Vi ses i Vegas, baby!
- comments