Profile
Blog
Photos
Videos
NU kommer der endelig langt om længe en opdatering! Vi undskylder for den lange ventetid, det er utrolig svært når man rejser at huske at sætte tid af, til at skrive opdateringer, så vi beklager.
Vi ankom til Cairns D.3 april efter at have tilbragt alt for mange timer i Singapore lufthavn. Vi fandt hurtigt et backpackers hostel 10 min fra centrum, en meget charmerende lille oase med en hyggelig have, hængekøjer, telte og en pool. Vi tilbragte en uge i Cairns, og ramte tilfældigvis 7 dage med regn, men intet skulle stoppe os fra at komme ud og få oplevelser. Vi lavede vores første bungy jump sammen, 50 feet højt, vi hoppede nemlig tandem. Vi var også ude at river rafte på Tully river, det var en utrolig sjov dag, men hårdt for armene dagen efter. Vi lejede en bil med nogle tyske venner, og tog på dags tur ud til forskellige vandfald og søer. Penge pungen kan mærke at vi er i Australien, alting er dyre og man nedprioriterer tit maden. I mission beach regnede det hele dagen, vi så derfor film en hele dag, og besluttede at tage videre til Magnetic Island ved Townsville. Vi havde en weekend på øen, hvor vi boede i små hytter i en naturpark. Det var en rigtig hyggeligt ø hvor vi gik ture til stranden, deltage i fullmoonparty, så på vild dyre liv og bare koblede lidt af. Vi tog færgen tilbage til townsville, og hoppede endnu engang på greyhound bussen nu til Airlie beach. Vi havde en tre dags tur fra airlie beach rundt til nogle små øer, hvor vi sov på resorts, og nød godt af lidt luksus. Vi fik på turen lov at opleve den smukke whiteheaven beach, som er kendt for dens lange lange kridt hvide strand, næsten lig så godt som de filippinske stande. Fra airlie beach til hervey Bay tog bus turen 12 timer, men vi havde heldigvis to sæder hver, og en masse stop undervejs. I hervey Bay havde vi booket en tre dag tur til Fraser Island, som er den eneste og den største sand ø. Vi lavede med vores gruppe og guide ture ud til smukke søer, gik ture i terrænget med vilde dingoer og spiste frokost med firben. Der var alt fra beach volley til hotsprings og champagne pool. Vores transport rundt på øen var en stor bus, som er speciel designet, til at kunne transportere folk rundt i sandet, det var tre dage med utrolig bumpede turer. Fraser Island var en utrolig smuk ø, og specielt når vi racede rundt i bussen nede på stranden. Turen gik nu videre til Brisbane og vores veninde Becky fra Vietnam. Vi boede i hendes hjem i en lille forstad til Brisbane. Det var dejligt at have et sted at slappe af, få vasket tøj og set en masse tv. I brisbane tilbragte vi tid med Becky, hvor vi var i Steven Owen zoo, på bridie strand, ude at spise med damerne i familien fredag, og havde tid til at opleve byen på egen hånd. Brisbane var en del større end hvad vi havde forventet, men vi elskede byen allerede.
Lørdag kørte vi alle tre i Beckys bil, til surfers paradis for at runde det hele ordenligt af med Becky, ved at tilbringe to dage sammen. Surfers paradis er en stor by hvor folk nyder livet, om det så er på stranden ved at surfe eller i nattelivet! Vi boede på et rigtig fint hostel med pool, fælles områder og bedst af alt, vi havde et værelse for os selv. Det er ikke meget privat liv man har som backpacker, så man lærer hurtigt at sætte pris på det. Vi tog på bytur med en masse andre rejsende, og havde en fantastisk sjov nat. Dette kunne også mærkes dagen efter, men det er jo konsekvensen man må tage. Det blev en rolig dag ved stranden, før det var tid til at sige farvel til Becky, og igen var på egen hånd.
Imorgen tager vi mod Byron Bay, hvor vi bla. skal lave faldskærmsudspring og sejle kajak og forhåbentlig se delfiner.
Vi beklager de manglende detaljer, men i skal nok få alle detaljerne og se alle billederne når vi kommer hjem, der er jo ikke længe til nu, desværre.
Håber alt er vel i Danmark, vi nyder det og har det fantastisk!
# Camilla & Cecilie
- comments
birthe krogh jørgensen Hej Cille.har lige læst jeres sidste oplevelser. jeg er dybt imponeret af dig og selvfølgelig camilla.dælme seje tøser....det må være pragtfuldt,men også grænse overskridene,med alle de dyr :):)glæder os til gensyn .kys mormor
Helle Ja I oplever meget spændende,håber ikke det bliver for kedeligt at komme til lille Danmark.vi glæder os ihvertfald til at se jer igen.
Carsten Krogh Jørgensen Det lyder for vildt! Jeg skal love for at I får prøvet og set en masse. No wonder at pengene fosser ud af "statskassen". Nyd Sydney. . Det er jo min hjemby i Australien. Jeg boede i Kings Cross :-) hilsen Carsten