Profile
Blog
Photos
Videos
Ude i den store verden!
Det er så imponerende at man rejser ud i den store verden, og ved at der under vejs er flere mennesker man kende der har bosat sig der. Elias & jeg besøgte Rødby-pigen Kathrine, hendes mand Michael og deres to børn i Brisbane. Kathrine og jeg havde mange snakke for små otte år siden inden jeg skulle rejse til New York og være au pair, og Kathrine skulle bo sammen med Michael Down under i to år. I dag ser det anderledes ud, hun er der stadig!
Vi blev mødt med åbne arme, og der blev hygget, sådan dansk hygge. Senere på aften fandt jeg både stearinlys og et tæppe, ikke fordi det var koldt - men jeg elsker mine aftner derhjemme, hvor jeg putter på sofaen med en god bog eller film, det er for mig "dansk" og "hygge".
Timerne gik og der blev sludret om gamle dage, nutiden og fremtiden. Vi fik vasket tøj og sov indenfor på en sovesofa. Det var som at blive forvandlet til en prinsesse derefter. For pokker hvor sov vi godt. Det er en af de mange ting man ikke værdsætter i hverdagen; en rigtig seng, en god seng. Trods mange vil sige at man ikke sover godt på en sovesofa, her bliver jeg uenig. Til daglig (mens vi var i New Zealand og her i Australien) sover vi på de hynder som man sidder på i vores "daglig stue" i camperen, og det laves om til en slå ud seng. De er ikke så tykke hynderne, så denne nat var fantastisk! Næsten som et 5 stjernede.
Som sagt, tusind tak Kathrine for jeres store gæstfri, vaskning af tøj, fif til videre rejsemål og oplevelser, måltiderne og jeres samvær. Den store verden er slet ikke så stor!
- comments