Torsdag d. 14-05-15, overskyet, lidt regn og 17 grader

Vi havde aftalt at spise morgenmad kl. 8, så der mødtes vi og hentede morgenmaden, ligesom dagen før, og spiste det på Britt og mit værelse.

Da klokken var ved at være 9 tjekkede vi ud og satte kursen mod Los Angeles.

Vi lavede det første pit stop en time efter, i den dansker by der er i USA, den hed Solvang. Her gik vi rundt og kiggede og fik lige at drikke inde på et bagerri som hed 'Olsen'.

Vi kiggede videre på byen, og vi kom til et 'Jule Hus', her kunne man få julesager i lange baner, hele året rundt.

Jeg faldt over en gave sok til børn, og spurgte om de havde den i lyserød, damen i butikken kiggede, men desværre var den udsolgt. Hun fortalte at når der blev født flest pigebørn betød det at der var fred på vej. Jeg små grinede, kiggede på hende og sagde at lige for tiden var det flest drenge der blev født i Danmark. Hun kiggede på mig, med et lidt alvorligt blik og sagde så 'Ohh, then Denmark will get problems' hun grinede så, og klappede mig på skulderen.

Jeg blev mere og mere overrasket over hvor venlige folk i USA var! Jeg mente at det kunne vi danskere godt lære noget af, for vi er da egnetlig ikke et særlig sødt folkefærd!

Vi gik om mod bilen, og på vejen fik jeg øje på en forretning med hundeting, jeg kiggede lige hurtigt på mor og far med et blik så de vidste at nu forsvandt jeg, og så løb jeg over vejen og ind i butikken. Der var egentlig ikke så meget at komme efter der, rigtig mange amrikanere har rigtig tøj til deres hunde, så som kjoler med tyltskørt, hættetrøjer osv. Det er ikke lige det jeg er så stor fan af! Jeg gik ud af butikken og vi gik hen til bilen, uden nogle fandt noget de liiige skulle se, og satte kursen videre mod Los Angeles.

Vi lavede endnu et lille pitstop på vejen, et sted med rigtig fin udsigt! De andre tog lidt at spise og jeg hoppede lidt rundt med kameraet og tog billeder af diverse ting og natur.

Da de andre var færdige med at spise, ville far lige have et billede med ham, Britt og mig, foran bilen som han kunne sende om på værkstedet, og det fik han da så.

Vi kørte videre og omkring kl. 15 var vi på hotellet 'Qualiety Inn' vi fik parkeret bilen og tjekket ind, fundet vores værelser, lige komme til rette og så gik vi ned for at se gaden 'the walk of fame'. Jeg troede den gade var en stor bred 'gå-gade' med stjerner over det hele, men der tog jeg fejl. Det var 'bare' en almmindelig gå-gade hvor der var stjerner med navne på, i jorden. Det kunne have været hvilken som helst gade!

Vi kom til H&M, jeg manglede nogle langærmet trøjer, for jeg havde jo troet der var varmt alle dage. Far og Britt gik udenfor fordi der var for varmt i H&M, så mor og jeg kiggede efter tøj. Britt kom ind og sagde at de havde fået en 'rund-tur i bus' til halv pris. Det var jeg egentlig ikke særlig begejstret for, da jeg har den vane med bare at falde i søvn, men nu havde de billetterne, så selvfølgelig tog jeg med! Men der var ikke risiko for man ville falde i søvn i den bus! Det var nemlig en åben bus, kun med tag, så det var p*sse koldt! Men når det nu skulle være, så var det også lidt spændende!

Vi kom først forbi Hollywood High School, det var en af de mest berømte skoler, fordi 200 af dem der har gået på skolen er meget kendte mennesker i dag!

Vi kom videre ud i det fine og dyre kvarter, hvor alle de kendte boede! Vi kom bla. forbi der hvor Elvis Presley boede, overfor ham boede og døde Michael Jackson. Vi så hvor David Bechamm og Victoria boede, eller så og så, vi så porten og de store buske der stod så man ikke kunne kigge ind! Men vi var der!

Vi kørte videre op for at se det store Hollywood skilt, vi kom ikke så tæt på som vi håbede, men vi kunne da se det!

Derefter kørte vi ned og der var næsten gået 1½ time.

Da vi kom tilbage, gik mor og jeg ind i H&M, og Britt og far over på den anden side af gaden for at købe en parfume til Birtt.

De kom over i H&M da da var færdige, og vi gik alle sammen hjem til hotellet igen.

Da vi lige havde haft fødderne oppe 20 min. gik Britt og jeg over til mor og far, vi skulle finde ud af hvad vi ville gøre med aftensmaden. Det skulle bare være noget nemt. Vi gik på SunSet, men da vi kom derind mødte vi en kæmpe stank af, jeg ved ikke hvad. Mor, far og Britt fik noget at spise, men min appetit var forsvundet da stanken ramte os!

Jeg hapsede Burger King på vej hjem, og spiste det oppe på mor og fars værelse.

Da klokken var 21.30 begyndte det at styrte ned, jeg gik tilbage til vores værelse og hoppede i nattøjet og igang med computeren. Britt kom omkring kl. 22.10 og kravlede også i seng.