Profile
Blog
Photos
Videos
D. 30/04 til d. 02.05
Washington DC
Dagen var kommet til at vi skulle forlade New York. Øv, hvor ville vi gerne have haft en uge mere.. :) Vi kom op til tiden - som altid :) Skyndte os ned til metroen og kom med vores Greyhound-bus til Washington. Vi fik om morgenen lige bestilt et hostel/hotel-værelse i Washington. Da vi kom af bussen for vi vild i jagten på en metro-station. Så vi tog en taxa, men havde 2 adresser til vores hotel, så kørte først forgæves - til sidst kom vi dog frem. Aldrig har vi boet på finere sovesale. Der var så fint og rent og dejligt. Uhm :D Dog skulle vi sove på seperate sovesale, men mindre end 5 meter fra hinanden - så det var så fint. Der var fladskærms-tv på værelserne og gratis morgenmad. Den første aften i Washington hyggede vi bare. Gik ud og fik lidt aftensmad og så i seng.
Næste dag skulle der ske noget. Vi tog på ægte turist-tur i Washington. Det var et rigtig hyggeligt kvarter vi boede i med mange gamle huse og hyggelige gader. Lige overfor vores hotel lå der godt nok et kæmpe Hilton-hotel, hvilket vi fik at mærke et par dage efter. Men inde i byen så vi "The Mall", som er et kæmpe område midt i byen med en masse Memorials. Vi så bl.a. US Capitol og The Reflecting Pools, Smithsonian Castle, Washington Monument, WWII Memorial, Lincoln Memorial og Vietnam Veterans Memorial. Pyh :D Det var en meget varm dag, men en rigtig god gåtur. Vi nød at spankulere rundt og beundre de imponerende bygningsværker. Denne dag var vi også på Museum of Crime and Punishment. Det var spændende! Der var både om historisk kriminalitet, en stor CSI afdeling og om hvordan man løser en kriminalsag. Vi brugte mange timer herinde, da vi begge var fascinerede af alt fra planlægningen, personerne bag, ofrene og opklaringen af diverse sager. Vi så også hvor mange kendte, der egentlig er blevet taget for både spritkørsel, vold og snyd med pengesager. Vi kom også forbi den kæmpe store FBI-bygning. Vi tog hjem om aftenen og fik rester fra dagen før.
Så kom dagen hvor vi ville ud til Arlington Cemetery og Pentagon. På kirkegården så vi bl.a. J. F. Kennedys grav og De Ukendte Soldaters Grav. Vi overværede en vagtskifte-ceremoni - meget omstændig procedure. Det tog nærmest 20 min. Kirkegården var et meget overvældende sted. Der er så mange hvide kors - overalt. Bagefter tog vi kort ud til Pentagon Memorial. Da vi kom hjem om aftenen kunne vi se en nyheds-helicopter cirkulere over vores kvarter. Gaderne var lukket af og folk holdt i kilometer-lange køer og dyttede. Det viste sig, at der var fest på Hilton. Forbi os kom rigtig mange fint og fornemt klædte mennesker! Der var virkelig ikke sparet på noget. Sjovt, men sådan er det vist altid når Hilton holder fester. Den aften blev det til et pizza-slice for os. Hmm. Vi gik ind på vores værelser og snakkede hver især med folk til over midnat. Dumt :D
- comments