Profile
Blog
Photos
Videos
Chiang Mai og Bangkok.
Vi ankom som sagt til Chiang Mai efter en forfærdelig bustur fra Vang Vieng. Da vi endelig ankom, så var Søren N syg, og Anders' fod var blevet dobbelt så stor, så han tog på sygehuset. Søren han brugte en dag i sengen, og Anders blev opereret, så han brugte alle dagene i Chiang Mai på sygehuset, han havde åbenbart fået en infektion i et sår efter en vild og voldsom fodboldkamp ved floden i Vang Vieng.
Men det skulle jo selvfølgelig ikke sætte en stopper for os to. Den første dag tog vi lidt stille og roligt, men dag nr. 2, der tog vi på treking i Chiang Mai's skønne naturområder. Vi startede med 45 min. elefantridning, som var noget af en oplevelse, i og med det var op og ned, fra side til side, og det eneste vi sad på var en træplade, dejligt sikkert!! Efter elefantridning tog vi ud til et vandfald, hvor man kunne bade. Så det gjorde vi jo, det skal dog lige siges, at det vandfald ikke var lige så imponerende som Vic Falls i Afrika. ;) Vi fik badet, og kom på en ordentlig junglevandring, hvilket var pisse kedeligt og varmt. Vi kom til en lille by, hvor vi fik lidt at spise, og efter der skulle vi ud og bamboorafte ned af den lille flod som lå ved siden af. Bamboorafting er bare nogle halvstore bambuspinde de binder sammen, og så flyder man ned af floden på dem. Når man levede sig lidt mere ind i det, var det okay sjovt, men nok ikke noget vi ville gøre en gang til. Efter der tog vi "hjem" til hotellet, hvor vi aftalte med Søren N, som havde fået det godt igen, at vi ville tage i biografen om aftenen og se "Pirates of the Caribbean". Vi vendte selvfølgelig også lige forbi sygehuset for at høre om Arne var okay, og om han evt. ville og måtte komme med os i biografen. Arne ville meget gerne, men de søde sygeplejsker ville desværre ikke lade ham gå! :o Så det blev os tre som smuttede afsted, hvilket blev en meget hyggelig og speciel oplevelse. Vi købte vores billet rimelig tidligt, og fik derfor mulighed for at gå rundt i det center som biografen lå i, fik lidt mad og bare chille rundt. Da vi kom tilbage fik Søren det største chok af alle. Filmen skulle starte 21.00 lokal tid, den sidste film skulle efter planen køre kl. 21.30, og vi mødte jo op ca. 20.45, så der lige var tid til et stop i slikbutikken, men nej nej, slikbutikken var jo lukket da vi kom tilbage, så ingen sodavand eller popcorn til os - hvilket jo trækker rigtig meget ned i Søren's karakterbog!! Han ville ønske det havde været Scala i det øjeblik. :D Det skulle blive endnu værre, da vi går ind i salen og skal til at sætte os på vores nøje udvalgte pladser, så ser vi tre rækker længere nede, en rotte løbe på gulvet ned igennem salen. Så spørg lige om det gav ekstra stjerne i Søren karakterbog, det tror vi næppe!! Så det resulterede i at alle seks fødder var plantet på ryglænet på stolen foran os hele filmen, og blev først sat ned igen da lyset tændte og man kunne se hvad der evt. kunne være på gulvet! - Filmen var forresten rigtig god, og vi fortyder ikke at have set den - overhovedet! :D Søren dom over biografen, ½ stjerne ud af 6, hvilket er en del under gennemsnit.
Dag 3 i Chiang Mai er vores sidste dag inden vi tager tilbage til Bangkok. Arne havde fået lov til at smutte fra hospitalet den dag, så de to andre gutter kunne følges med os tilbage til hovedstaden. De to x Søren skulle dog i løbet af dagen lige på udflugt igen - Swing of the Jungle. Hvilket er en attraktion hvor man svinger sig fra træ til træ i regnskoven. Det var en mega fed oplevelse, og fantastisk smuk. Om aftenen tog vi bussen tilbage til Bangkok, hvor vi så landede tidligt om morgenen d. 26. Søren og Arne havde mødt nogle gutter fra Nyborg på deres rejse igennem New Zealand, så dem skulle vi mødes med her i Bangkok. Vi mødtes med dem, og alle 7 drenge tog til MBK og købte nogle forskellige ting, dog mest tøj. Barcelonatrøjerne blev selvfølgelig smidt i vores indkøbskurv, da der var Champions League finale den nat. I MBK købte vi også 2 kasser Chang øl, 12 stk. i hver, 640 cl. st. 6,4 % alc. pr. stk. = GOD AFTEN!!!! Vi startede med at drikke ved Nyborgdrengene, og stemningen røg hurtigt op, da fodboldsnakken blev bragt på banen og trøjerne taget på. Det mest specielle ved aftenen, var at kampen jo først blev spillet klokken 01.45 lokal tid, da tidsforskellen driller en smule. Derfor smuttede vi på Irsk Pub da klokken var omkring 01.00, og fik nogle pladser så vi kunne se drømmefinalen. Som alle ved, så var det forventet at det blev en tæt kamp, med masser af underholdning, og vi mindes endda at Sir Alex Fergurson udtalte at det var dette årtis finale. Underholdning var helt i top, Barcelona styrrede kampen fuldstændig, havde alle chancerne, og som ventet så vandt de jo EKSTREMT sikkert 3-1 over et meget meget skuffende Man Utd hold. Vi var rigtig glade, og os Barcefans hoppede rundt over alt, specielt stole og borde fik klø! Det skal dog lige siges, at da Utd udligner til 1-1, fandt vi hurtigt ud af hvor meget i undertal os Barcalona fans var. Vi fik nærmest blæst vores hovede ud af døren. Vi har aldrig oplevet noget lignende, og aldrig har vi set så mange Thai'er gå amok på et sted. :D
Dagen efter chillede vi bare rundt med Barcatrøjene på, nød sejrens sødme og det dejlig varme vejr. Der skete ikke så meget ud over at vi om aftenen efter Søren og Arne havde taget der bus mod lufthavenen, tog med Nyborgdrengene ud til Padpong nightmarket, hvor vi sad 5 personer i én Tuk Tuk - tre på sæddet, to på gulvet. Chaufføren kørte som 4 brækkede arme med 70-80 km/t - CRAZY!! Vi ankom til Padpong nightmarket, hvor vi fik købt lidt forskelligt ind - bl.a. gaver hjem til - så måske er der nogen der kan glæde sig en lille smule. ;)
Dagen i dag, 30/5, har vi været på den Royale Danske ambasade her i Bangkok, fordi vi har et lille problem med vores visa her i Thailand. Det er nemlig således, at det 30 dages visa vi fik ved ankomst, blev ophævet da vi tog til Laos, og da vi så igen tog ind i Thailand, kun fik et 15 dages visa. Så lige nu ser det ud til at vi i morgen smutter til Siem Reab i Cambodia - hvilket jo nok skal blive spændende!
Håber alt går godt i DK, og at sommervejret er på vej, for vi kan i hvert fald ikke klage over koldt vejr i Asien.
:D :D :D :D :D :D :D :D :D :D
- comments
FACE ;) Hold nu kaeft hvor i drikker hele tiden da - Tjek vores blog og se hvilke pragteksemplare vi er! Dog slutter det nok nu hvor vi er gamle nok igen. Haha :) Haaaa det bra.
Rene to face!!! Drikker? :D aner ikke hvad du snakker om :p .. Ja'ja så glemmer man lige at fortælle at man er i lande hvor man skal være 21 for at drikke, var Rie'face? :D.. - Glæder mig til OZ! Mon ikke der skulle ryge en enkelt eller to ned :p .. PS. vores blog er federe end jeres ;D