Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom sent om aftenen til Rockhampton fra Airlie Beach. Vi havde selvfølgelig snakket og aftalt med Sørens familie om at blive hentet, så da vi stod af bussen kiggede vi spændt rundt for at se om der var nogen der reagerede, for Søren havde kun set dem en gang i sit liv, hvilket gjorde det lidt svært! Heldigvis var der en mand som henvendte sig, og det var sandelig også den rigtige mand vi skulle have fat i, Henrik. Vi kom ud på lidt af en køretur, da deres farm lå ca. 55 km. fra Rockhampton, så vi var meget glade for vi ikke skulle gå. :) Da vi ankom til farmen, blev vi mødt arme af husets kone, Karen, som selvfølgelig havde sørget for en god traditionel dansk aftensmad - FLÆSKESTEG!!!! Så førstehåndsindtrykket var som en dyb dyb dyb forelskelse. Der kom øl og vin på bordet, snakken flød, og den danske råhygge var på toppen. I det hele taget, så var vores besøg på landet, en tur tilbage til Danmark, når man ser på hvad vi fik at spise. Hver frokost stod den på rugbrød og en kold én til at skylle ned med, samt frikadeller den ene af aftenerne. Inden vi gik i seng, fik vi afvide, at vilde kænguruer højst sandsynligt ville være i haven om morgenen, og ganske rigtigt, næste morgen hoppede en flok på 6-8 stykker rundt i haven, hvilket var helt fantastisk!! Det er jo ikke lige noget man oplever hver evig eneste dag. Samme dag tog vi to på en lille køretur os selv, nemlig ud i Karen og Henriks marker, på deres firehjulscrosser, hvilket var meget sjovt, og fedt endelig at lave noget rigtig mandigt igen(som om vi ikke gør det hver dag)! Resten af dagen kørte vi rundt og hyggede, og om aftenen smuttede vi tidligt i seng, da vi skulle ud og besøge Henrik, som arbejder på en mine 2,5 time fra farmen, så han var kun hjemme torsdag-søndag. Tidligt næste morgen kørte vi alle tre ud til hans mine, og sikke en på opleveren. Det er i hvert fald noget som en hver backpacker ser på deres rejse i Australien. Vi så sprængning, én af verdens største gravkoer(800.000 tons og 16 m. høj), lastbiler som får vores familiers lastbiler til at ligne legetøjsbiler, hvor vi selvfølgelig fik en køretur og kørte med 125.000 tons kul. Det var en rigtig god dag, vi har en masse facts og billeder som vi glæder os til at vise jer. :p Dagen efter var det endnu en tidlig start, da vi tog med Karen ind til Rockhampton, fordi hun skulle spille golf. Vi brugte derfor tiden til at se på Rockhampton "zoo", som havde de sidste af de Australske dyr som man skal se her nede, Koalaer og Wombatter. Derefter tog vi ind i byen, hvor vi bare kiggede rundt i butikkerne, men det var ret kedeligt, så vi tog hurtigt tilbage til golfklubben hvor vi ventede på Karen skulle blive færdig. Karen og resten af pigeflokken kom op i cafeteriet da de var færdige til bid middagsmad, og samtidig sad vi og fik en bitte øl, hvilket fik flere af de andre ældre golfspillere til at tro, at vi var professionelle golfspillere, der skulle ud og kigge på banen, da der skulle være stævne i weekenden for unge talenter. Vi har dog hørt meget i vores lange liv, men den havde vi ikke hørt før, og blev desværre nødt til at skuffe de ellers opsatte og søde ældre damer. Det var også vores sidste aften i Rockie, og meget meget sent/tidligt, nemlig 02.20(lokal tid), tog vi bussen fra stationen, mod vores næste destination, Rainbow Beach og Fraser Island.
Vi ankom til Rainbow Beach omkring 9.40, men vi kunne desværre ikke tjekke ind før 11.00, så selvom vi var trætte, måtte vi pænt vente på at klokken blev 11.00. Tilmed havde vi fået afvide to dage før, at vi ikke kunne komme med ud på Fraser om fredagen, så vi var blevet sat på standby til lørdag og det var kun torsdag den dag vi ankom. Men heldigvis gik alt godt og vi kom med i gruppen til lørdag og vi mødtte op kl. 7.45 til morgenbrefing. Vi faldt hurtigt ind i gruppen, som blandt andet indholdte et kærestepar, hvilket det ikke gjorde da vi kom hjem! ;) - Det skal lige siges at hverken Rene eller Søren har haft noget med det at gøre. Når, klokken 9.00 satte vi os i bilen og kørte mod Fraser Island. Fraser er en af de største turistattraktioner i Australien, som består af en kæmpe ø, kun ad sand, regnskov og bounti søer. Første dag regnede det hele dagen, så den fik vi ikke det store ud af, men humøret var højt og goon'en(goon er en blanding af alt muligt vin, men samtidig også kan indeholde rester af kød og æg) blev bragt frem om aftenen, hvor der var fest blandt alle backpackerne som havde taget turen til ø'en de dage. Det var også den aften/nat de gik grueligt galt for det kære kærestepar vi havde i gruppen. Drengen dummede sig ved at være utro, hun blev ked af det, og det resulterede i at vi dagen efter kun var 7 i gruppen. Stemningen havde fået et tvist, men Rene'og'Søren humør bliver bestemt ikke ødelagt af at andre ikke kan have det sjovt. Den dag var vi rundt og se lidt mere end vi var dagen før, da det var klaret lidt op, dog stadig med overskyet vejr. Vi var i søer som vi badet i(som var f***ING koldt!!!), kørte rundt i terrainet i vores 4-hjulstrækker, hvilket var AWESOME!! Om aftenen var der underligt nok fest igen, vi fik lidt mere af det fantastiske goon indenbords, og endte op på stranden, hvor en af guidernes ven havde været så flink at sætte et mobildiskotek op. Søren lavede en aftale med 3 piger, om at han skulle få nogle drenge til at smide alt deres tøj og løbe i vandet, så pigerne kunne tage deres tøj. Hvilket han selvfølgelig gjorde til perfektion! :D Som dagen forinden, skulle vi jo selvfølgelig i seng. Vores "fantastiske" seng, bestod af et telt og en sovepose, that's it! Teltet stod tilfældigvis også oven på, hvad vi ville kalde, lorte sten og pis jord, men med goon i blodet, ligger man ikke mærke til det, før vi efter to dage kom hjem, hvor vores kroppe føltes gennembanket! Se der kunne man godt have brugt en omgang massage af de søde massøre fra Thailand, men i stedet måtte vi nøjes med en omgang massage af en fra vores søde familie når vi engang kommer hjem. ;D Sidste dag tog vi ud til højdepunktet på turen, Lake Mekenzie. Hvilket er en kæmpe sø, bestående kun af ferskvand, og som er det mest klare vand vi nogensinde har set. Vejret var helt igennem udsøgt godt, så vi nød stranden, og det kolde vand endnu engang. Efter stranden var det bare kurs mod den færge, som skulle brige os til Rainbow Beach. Når man køre rundt på Fraser gælder normale færdselsregler, og da det hopper op og ned hele tiden, så er det begrænset hvor hurtigt man kunne køre, men det var i hvert fald mega sjovt. Så nu har vi været på de to must-do øer, Whitsundays og Fraser, hvilket vi bestemt ikke har fortrudt. Det har været nogle helt igennem fantastiske ture, og vi glæder os til at fortælle jer meget mere om det når vi kommer hjem. Næste stop på turen - Surfers Paradise. Så nu er vi halvvejs, men har dog kun to uger tilbage i den store verden, så begynder turen tilbage til DK! ;)
- comments