Ankomst til Borneo

Vi ankom til Borneo, Kota Kinabulu ved en 12 tiden, og var ioovrigt de eneste hvide med flyet hvor der var "free seating" hvilket vil sige man bare kunne saette sig hvor man ville...ja ja smaa oplevelser af Asien paa vejen;o) herefter tog vi en taxa ud til moodestedet for turen. Her sad sooreme en dansk pige, der ogsaa skulle med paa turen! En sood pige ved navn Charlotte, der har rejst i hele verden alene. Vi fik vores vaerelser og en kort introduktion af vores turguide Han, en lille sjov fyr og moodtes saa senere med de andre trekkere for at holde en velkomstmiddag i byen og laere hinanden at kende.

Moodet med trekkinggruppen og info om turen der venter os

Meget usaedvanligt var vi alle sammen piger! 12 ialt, jeg jokede lidt med at fyrene nok var bange for bjerget, det maette vaere derfor;0) Gruppen af piger var enormt soode, alle mellem 20 og 30 aar, nogle paa ferie, andre rejste rundt. Vi var tre fra Danmark, en fra Italien, 2 fra Norge og resten fra forskellige dele af Australien. Det var en hyggelig aften, og jeg var enormt spaendt paa den store tur der skulle begynde morgenen efter..For dem der ikke ved det har vi booket turen hjemmefra, NordBorneo rundt paa trekking, de anbefalede den hoojt som en helt speciel tur i rejsebureauet, der skulle byde paa noget af det bedste fra Borneo. Saa vi bookede den 13 dages tur, som vi har vaeret enormt spaendt paa, isaer fordi den var ret dyr i forhold til andre ture i Asien, og fordi vi har opdaget senere at den kraevede en del udstyr og aabenbart bood paa en helt speciel og meget haard bjergbestigning op af en af Asiens hoojeste bjerge paa 4000 m - udover turene i junglen, orangutang reservatet, turtle island, hot springs osv...bjergbestigningen snakkede rejsekonsulenten ikke meget om, saa vi fik et chok da vi saa papirerne med alt det vis kulle have med, og vi havde udsigt til at blive endnu mere forblooffede over hvilket eventyr vi skulle ud paa...

Besoog i Dusun village ved foden af bjerget

Om morgenen checkede vi ud og koorte afsted mod Dusun village som er en lokal landsby paa ved foden af bjerget, her skulle vi overnatte inden turen op af bjerget startede dagen efter. Dusun folket bood os velkommen med musik, hvor de trommede paa en slag staalpander/bjaelder, meget specielt og hyggeligt. Herefter bood boornene i landsbyen os velkommen med dans, og vi blev da ogsae selv budt op og dansede med, meget sjovt. Efter velkomsten vandrede vi langs bjergene for at se flotte udsigter, og se deres rismarker - de saekaldte bjergris der voksede som korn paa bjergsiderne. Det var en utrolig flot tur. Herefter havde vores bjergguide Sippingis kone lavet enormt laekker mad til os, som vi spiste paa gulvet i deres stue. Sippingi var en aeldre mand i halvtredserne der havde arbejdet som bjerguide i 32 aar, havde 10 boorn og som elskede sit job. Efter maden bood han paa hjemmelavet risvin der var specielle regler omkring - drak man og spildte en draabe naar man vendte baegeret skulle man drikke igen, det skulle jeg selvfoolgelig…;0) Jeg tror dog han havde faet lidt for meget af den risvin de foorste par dage! Eller rooget et eller andt sjovt paa bjerget, for han gentog sig selv 100 gange hele tiden…hvilket vi naesten ikke kunne holde ud..."thanky for travelling with intrepid travel" og "don't think about the mountain" var hans yndlingssaetning. Han fortalte os selvfoolgelig meget om bjerget, og om at vi ikke skulle taenke paa de teller bekymre os om det, men bare tage en dag af gangen og et trin af gangen. Selvfoolgelig ogsae om rekordholdere og hans egne erfaringer fra bjerget der ventede os...Naa men bagefter var det hjem I moorket og I seng. Vi sov fire I et vaerelse med koojesenge, hyggeligt, men jeg sov maaske kun en time pga. Den daerlige seng.

Overnatning i 1500 meter inden opstigningen

Dagen efter var vi afsted videre op af bjerget. Vi overnattede I nogle fede hytter I 1500 meter hvor vi kunne slappe af, pakke og forberede os paa bjergbestigningen. Vi var selvfoolgelig ude og spise havde lidt tid for os selv I omraadet. Jeg blev mere og mere spaendt paa den store bjrgbestigning. 4000 m er meget! Og det havde jeg egentlig aldrig forestillet mig at skulle goore! Men det lood som en fed udfordring, noget helt specielt, og jeg glaede mig faktisk rigtig meget, selvom det var lidt utrygt naar man kiggede op paa bjerget og slet ikke kunne se toppen bag skyerne...

Opstigningen af Mount Kinabulu til 3200 meter

Saa kom dagen hvor vi skulle starte bestigningen. Inden havde vi koobt vandbeholder og vandrestave af Dusun folket, og vi havde efter anvisning faet pakket det vi havde brug for til overnatningen og bestigningen af toppen den naeste nat, hvor vi skulle det sidste stykke klokken 2 om natten, for at vaere paa toppen til at se solnedgangen klokken 6. Meget spaendende. Vi kunne vaelge at koobe en porter til at baere alt vores udstyr, saa vi ikke selv skulle slaebe det ogsae de 6 km op og ned af bjerget til hytterne naer toppen, hvor den svaere bestigning startede. Det valgte jeg altsaa! Jeg ville gerne myde turen op, og efter at have brugt saa mange penge paa denne tur, gad jeg ikke spare 75 kr. Paa selv at slaebe min 8 kg. Tunge rygsaek op i de mange timer der ventede os. Saa en gammel mand bar altsae min bagage op...hehe, men mod betaling jo;0) og saa ville han blive naer mig hvis jeg skulle bruge noget saa det var jo luksus! Maaske er det lidt tooset af kickboxeren, meeen jeg ville gerne nyde turen mest muligt som sagt;0)8.30 var vi ved indgangen. Foran os ventede ca. 6 timers gang opad. Jeg forventede stier hele vejen op, men jeg skulle snart blive klogere...vi startede i 1900 meter og skulle op til 3200 meter ad 6 km. rundt og op af bjerget, hvor vi som sagt skulle overnatte for at bestige de sidste 800 meter om natten for at se solopgangen om morgenen. Jeg var meget spaendt paa det her jeg havde tilmeldt mig til…normalt er jeg jo ikke lige just en glad traver, men som jeg er blevet aeldre har jeg laert at vaerdsaette naruren mere, og ja jeg glaede mig faktisk til det hele og var glad og spaendt og klar! Der skulle vaere utrolig smukt paa bjerget, saa det var interessant det her. Jeg kunne allerede maerke hoojden, og havde svaert ved at ryge mere end end halv smoog, og havde egentlig planlagt ikke at skulle ryge paa bjerget...meen ja det ku man altsaa godt..hehe;0)Naa men vi vandrede derud af og opad, de foorste 500 meter var roode grusstier med smaasten og naturtrapper indimellem - saa jeg udbrood, naarh det er da ik saa slemt det her, det kan vi da godt klare! Og det jo kun 6 km! Charlotte sagde jeg nok liiige skulle se hvordan det blev laengere oppe..og der blev jeg sooreme igen klogere! Efter 1000 meter startede den svaere klatring eller opstigning...der var ingen ligeudstier mere, det var bare op og op op af store sten, naturtrapper, rooder og svaert terraen. Det syntes ingen ende at tage...hver gang man kom op af en 20 trapper eller store stentrapper var der 20 mere...det kan slet ikke beskrives hvor det var, alle udbrood hele tiden „does it never end?" men der var jo kun en vej...det var dog ikke saa haardt som jeg havde troet, benene syrede ikke, for vi gik langsomt, ogsae pga. Hoojden. Vi svedte selvfoolgelig og prustede helt vildt og holdt mange pauser, haardt var det, megasejt...men vi er jo nogle seje tooser, saa vi sku nok naa toppen! Indimellem var der checkpoints ced hver km. Hvor man kunne slappe af, og her kom bjergegern hoppende og delte energibarer med os:0) Omgivelserne paa bjerget var skov og stille fugtig taage, faktisk ret hyggeligt. Indimellem stoodte vi paa blomster og flotte udsigter, men ellers bare trin og fantastiske traer...ooverst var skoven omkring os helt fantastisk! Som en trylleskov i et eventyr! Der var stille og taaget og de fantasifulde traer boojede ind over os og ned over de roode stenbelagte smaastoer, helt fantastisk! Jeg foolte virkelig jeg gik op af smaa eventyrveje, helt ubeskriveligt! De sidste kilometer var meget haarde, vi kunne naesten ikke mere, og det fortsatte bare op og op og op af haardere og haardere terraen. Paa vejen moodte vi en masse portere/baerere..restauranten i 3200 meter og de tilhoorende guesthouses fik aabenbart baaret alting op! Det jo sindssygt! De havde ingen lift og helikoptere var for dyrt, saa lokale baerere bar alting 6 km op af bjerget! Og til 5 kr. Kiloet…det jo helt langt ude…det maa vaere verdens vaerste job! Det doobte vi det til ihvertfald! De ku have op til 50 kg. Paa ryggen eller skulderen, tasker, braedder, gasbeholdere...ej men det er ik til at forstae, isaer ik hvis man ved hvor haard og svaer vejen op er...gamle maend, koner og boorn var ogsae baerere...jamen jeg er maelloos!

3200 meter

Endelig naede vi dog toppen klokken 14, 5,5 timers undervejs! Folk klappede da vi kom op, og jeg var helt rundt paa gulvet, virkelig svimmel pga. Hoojden, jeg havde nok gaet for staerkt. Men det fooltes bare saa godt at have naet derop! Det tog dog et par timer og lidt mad at komme ovenpaa igen, jeg var ret nervoos, da jeg ved hoojdesyge er farligt, men det gik…samtidig havde jeg daarlig mave fra spisningen dagen foor, og kunne slet ikke forestille mig at skulle fungere I den hoojde, og jeg havde det saa daerligt ved at vide at jeg skulle 800 m hoojere op, og var ikke sicker paa jeg kunne det, men det maette natten vise. Vi spiste, slappede af og forberedte os paa at skulle moodes igen klokken 2 om natten for at bestige toppen.

Sidste opstigning til 4000 meter igennem natten for at se solopgangen paa toppen

Klokken 2.30 var vi saa klar og packet ind I flere lag too jog med pandelygter for at bestige de sidste 800 meter inden solnedgangen. Denne tur skulle vise sig at vaere endnu haardere! Men alligevel supergod. Vi gik langsomt, og maette stoppe ved hver 10 ende trin for at traekke vejret pga. Hoojden. Op gik det I moorke ad endnu store sten, og saa af store tove langs bjergskraenterne og videre op af stenvaeggene. En maette vende om pga. Hoojdeskraek og hoojdesyge. Tina, Amanda og jeg fulgtes naesten hele vejen. Vi hjalp hinanden, det var haardt, men skoont og saa fed og hardcore en oplevelse. Vi stoppede som sagt for at faa vejret hver 5 eller 10 ende skridt eller klatring og kiggede bare gispende paa hinanden I moorket og saa videre op. Vi var de sidste I gruppen og naede ikke solnedgangen fra toppen, men kunne ikke gaa hurtigere da vi havde saa svaert ved at faa vejret. Jeg havde isaer problemer pga, min astma, men det gik, trods lidt kvalme og forvirring. Klokken 7, 4,5 timer senere naaede vi endelig toppen og skiltet der markerede det! Vi var ikke til at slaa ud! Det var saa vildt en foolelse! Jeg hoorte elektronisk musik den sidste halve time op for et ekstra kick, det var for veldt at kigge ud over bjergene med psychedelisk musik bragende I oorerne og en helt fantastisk udsigt. Jeg kunne daarligt rumme det hele…men det var stort! Vi havde besteget Mount Kinabulu paa 4000 meter, ikke bare en bnormal bjergbestigning af sti, men af teknisk svaer karakter og svaert terraen, trods hoojden og naesten ingen udstyr...for vildt!

Nedstigning til 3200 meter

Turen ned, bood paa endnu flottere udsigt som solen steg op, og vi nood det hele vejen ned, glade som vi var. Dog var nedstigningen ned af den sidste vej langs klipperne og stentrapperne saa haard, at det naesten ikke var til at holde ud, nu ville jeg bare ned! Et par timer efter var vi igen i guesthouset i 3200 m, traette som bare f....jeg troede det var loogn, da vi fik at vide at vi om en halv time skulle de 6 km. Helt ned, da jeg daarligt kunne gaa, og var rimelig traet af atentrapper og bjergbestigning eller nedtigning nu:0) Men ned sku vi jo. Nedturen var naesten haardere end opturen. Knae og laar syrede og smertede, og ned var bestemt ikke hurtigere pga. Det svaere terraen. Vi besluttede vi bare maette tage det en km. Af gangen, vi vill bare ned nu...de sidste 3 km. Havde jeg faet nok! Mine ben rystede, og jeg kunne daerligt gaa, saa jeg gjorde som forrest gump og satte i loob alene! Jeg ku ikke klare det langsomme tempo ned, saa jeg hoppede fra sten til sten og loob og sprang af siderne som en gazelle. Det hjalp faktisk, trods jeg havde svaert ved at loobe fordi mine ben rystede saa meget...saa jeg loob som en spastiker mod maalet alene gennem skoven. Portere gloede efter den hoppende turist, det var jo ellers kun portere der kunne loobe...men jeg havde styr paa det og har god balance og maal for hvor jeg traeder, ellers havde jeg ikke gjort det, og det var faktisk ret fedt! Jeg susede gennem skoven, og var igennem de sidste 3 km. Paa kun en time. Jeg stoppede selvfoolgelig for at faa en smoog halvvejs...hehe0)

Nede igen i 1500 meter. Bjerget er besteget!

Endelig nede! Heldigvis som moonsonen bragede ned. Herefetr tog jeg bussen til moodestedet og herfra blev vi koort til guesthouset hvor vi saa er nu. Vi var alle stolte af at vi havde besteget bjerget og delte oplevelser, og jeg tog da ogsae det bedste bad jeg nogensinde har faet her paa hotellet. Og saa paa hovedet I seng med oomme ben og mange tanker om dagenes eventyr der virkede helt uvirkeligt. 15 timer op og ned ialt af 17,6 km's haardt terraen. Haardt, men saa fedt at det det haarde hurtigt blev glemt. Det var svaert at tro paa at jeg havde besteget det bjerg, proovet hoojder og al slags bestigning gennem fantastisk trylleskov og med saa mange oplevelser i rygsaekken, en hardcore og superfed oplevelse jeg aldrig vil glemme!

Rekreering dagen efter og helt taet paa en vild orangutang!

Dagen efter bestigningen vaagnede jeg til stive ben og oomme muskler jeg ikke har oplevet, selv ikke efter 30 timers traening paa traeningslejr! Jeg kan stadig saarligt gaa, og har naesten lyst til at tude hver gang jeg ser en trappe. Tina og jeg stod derfor op og fik massage som det foorste, jeg skreg da hun bankede paa mine laar..men lidt hjalp det da;0) Stemningen og sammenholdet med de andre piger er god, De er enormt fede, og vi griner meget og hygger os. Idag skulle vi til Hot Springs som bare var nogle haner med varmt vand fra bjerget, saa det var knap saa fedt. Men vi var dog en tur i en tropisk have hvor de havde en orangutang som vi fik lov at roore og tage billeder af, helt utroligt! Jeg nood hvert sekund af den fantastiske abe der kun lever her. Saa endnu en stor oplevelse fik vi igen idag. Ellers har vi bare slappet af, her er lidt forskelligt at se, men vi kan daarligt gaa og vi har jo masser i vente, saa vi slapper af og hygger med pigerne. Imorgen gaar turen saa videre ud i junglen til alle de dejlige igler og insekter hvor vi skal overnatte og opleve, det glaeder jeg mig meget til!. Ellers har jeg det pragtfuldt. Nyder hvert sekund, oplever og har det saa godt med gruppen. Man er dog meget traet pga. De mange indtryk, men det hele er bare saa fantastisk, det er virkelig min droomerejse!