I starten af oktober ankom vi til La Paz. Vi havde vores tvivl om hvorvidt vi skulle tage hertil eller ej. Men, efter kontakt med ambassaden og en dansk guide vi moedte blev vi enige om at tage afsted. Problemet i Bolivia i denne omgang er at deres praesident, Evo Morales, vil lave en omfattende landreform som tilgodeser de fattige (og dermed ogsaa original befolkningen). Den befolknings andel med spansk afstamning der bor i den oestlige del af landet er dem der hovedsageligt sidder paa olie, gas osv. og dermed pengene var staerkt utilfreds med dette og derfor har der vaeret mange demonstrationer, vej blokader og lign. Konflikten var kompliceret med mange aspekter...

Vi boede i Calle Linares, heksegaden. Her var der boder fyldt med guf som lama fostre- lamaerne er ret store, med haar og det hele. De bringer held hvis man begraver det ned foran ens hoveddoer. Hele gaden lugtede lidt sjovt af mystiske toerrede ting...

Vi fandt La Paz spaendede og foelte os sikre. Vi var paa museer (bla. koka-museet), juicebarer og fik mangen en lama-steak, uhmm. Udenfor byen ligger Valle de la Luna, maanedalen. Masser af stenformationer formet af vand efter en soe der engang daekkede store dele af landet. Ellers var tiden i La Paz praeget af afslapning, shopping og venten paa at flyet til regnskoven ville lette. Vi endte med at vente 3 dage paa flyet pga. regnvejr. Problemet er at landingsbanen ikke er asfalteret i Rurrenabaque (regnskoven). Praesidenten vil gerne betale for landingsbanen for at fremme turismen, men den lokale regering vil ikke modtage pengene da de ikke oensker at naturreservatet skal blive en succes, idet opretholdelsen forhindrer udvinding af de store maengder olie, gas og trae der er i parken. Der er ogsaa tale om at bygge en kaempe daemning i parken der vil oedelaegge meget af naturen...tsk tsk.

Tilsidst blev vi traette af at vente og hyrede en jeep- istedet for 37 min. i fly tog det os 20 timer.............men vi var glade for endelig at vaere afsted mod regnskoven.