Profile
Blog
Photos
Videos
Selvom jeg lavede en opdatering i går, følte jeg, at denne cykeltur var sååååå god, at den blev nødt til at have sin helt egen opdatering! 5 timer på en cykel gennem Bangkok og junglen på den anden side af floden. Det har klart været højdepunktet i Bangkok. Sammen med to hollændere og en guide, cyklede jeg ind i Bangkoks slum. En utrolig interessant tur ind i små gader, hvor folk betaler 9.000 Baht (1.600 kr.) om måneden for en lille lejlighed. Faktisk betaler de kun omkring 3.000, da de oftest er tre familier der deler lejligheden. Interessant nok, tjener de fleste som bor i slummen omkring 3.000 baht om dagen, hvilket er meget højere end en person som arbejder i en virksomhed. De tjener deres penge ved at sælge frugt og suppe på gaden. Videre gennem slummen til et lokalt marked, hvor man ikke finder en eneste turist! Kæmpe kæmpe marked. Vores guide købte nogle clementiner, som vi delte i en park lidt uden for markedet. Så gik turen til Bangkoks største havn. Her bor folk i træhytter helt op til togskinner. Tror ikke at de har meget mere end 25 kvm!! Vi læssede cyklerne på en båd, og tog over på den anden side af floden. Her mødte et helt andet Bangkok os. Jungle. Man cyklede på betonstier hævet ca. 1 meter over sump. Ud af ingenting kommer 90 graders sving, og modkørende scootere. Fantastisk område. Folk var utroligt venlige, og en fantastisk luftforandring. Naturen virkede helt uspoleret, selvom folk boede i træhytter i sumpen. Tilbage gennem Bangkok, hvilket er ekstremt hektisk, da man for det første kører i den anden side af vejen, men der kommer biler fra alle sider. Det føler man i hvert fald. Dejligt at komme tilbage uden en skramme, hvilket er et mirakel efter den tur vi var på ;)
Lille indskydelse: Fik også booket flybillet til Ho Chi Minh, Vietnam i dag. Blot 2.200 Baht (400 kr.). Så nu er jeg også klar til at indtage Vietnam, fra d. 15 december :D
100% EXPLORDINARY!
- comments
Annette Hansen Du får rigtig oplevet noget. Fortsat god tur. Hilsen fra Verner og Annette
Andreas Ja, der sker noget hele tiden! Tak skal i have :D