Profile
Blog
Photos
Videos
Første blogindlæg! 10 dage inden 6 måneder i Asien og Sydamerika venter :) Bliver mere og mere spændt som dagene går, vil bare gerne afsted nu! Tasken er klar og 100% explordinary. Jeg vil lige prøve at fortælle "kort" om min rute:
Jeg starter ud med 25 dage i Kina, fra Beijing til Hong Kong med G-adventures. Det er en grupperejse med indlagte aktiviteter, transport og overnatning. Glæder mig meget, til at møde gruppen som jeg skal tilbringe 3 uger med.
Fra Hong Kong går turen til Bangkok. Et par dage i Bangkok bliver krydret med 1 uges trekking ved Chiang Mai, inden en lille uge med Full Moon Party på Koh Phang Ngan. Så har jeg to uger som er helt åbne. Det eneste jeg ved er, at jeg skal være i Bangkok to uger senere.
Fra Bangkok springer jeg på en ny tur med G-adventures og en ny gruppe. Denne gang skal Cambodia og Laos udforskes i 15 dage.
Tilbage i Bangkok hvorfra jeg tager til Ho Chi Minh City, Vietnam! Her har jeg allerede fået arrangeret en sofa at sove på! Det bliver min første gang hvor jeg skal "Couchsurfe". Jeg har indtil videre fået lov til at sove på en vietnamesisk studerendes sofa i 3 dage. Jeg har 3 uger til at komme fra Ho Chi Minh City til Hanoi hvor jeg skal videre til Buenos Aires, Argentina. Hvad der sker i de tre uger er ikke planlagt, men der bliver et eventyr! Vietnam er også et af de steder jeg glæder mig mest til, måske også fordi jeg har så meget frihed her..
Så bliver det tid til at indtage Sydamerika! På ca. 2 måneder skal jeg fra Buenos Aires, Argentina til Lima, Peru. Det bliver gjort med et buspas fra BAMBA! Der er planlagt en rute, som i kan tjekke ud her: http://www.bambaexperience.com/LibertadorWays-n298.html Jeg behøver dog ikke at følge den præcist i forhold til dage brugt de forskellige steder. Hvis jeg nu elsker Buenos Aires kunne jeg bruge en måned hvis jeg lyster. Men turen tager mig igennem Argentina, Chile, Bolivia og Peru.
Når jeg når frem til Lima i Peru, så er 5 måneders eventyr desværre slut :( og jeg vender næsen hjem til Danmark igen.
Jeg vil prøve, at holde bloggen opdateret undervejs både skriftligt, men også med billeder :D
- comments
Annette Det lyder rigtig spændende. Jeg håber, du får en rigtig god tur fuld af oplevelser. Kh. Annette