Profile
Blog
Photos
Videos
De forventede tre uger med afslapning på stranden, en bog i hånden og musik i ørerne, blev forkortet med 1 uge efter ca. 20 på Koh Pha-Ngan. På Koh Pha-Ngan brugte jeg 6 dage i forbindelse med det famøse Full-Moon Party! Jeg havde tilmeldt mig en pakke med 5 overnatninger, 2 dagsture samt 3 gange aftensmad. Første dag brugte jeg dog alene på stranden, og fik en god solforbrænding på ryggen. Så der lærte jeg ikke at sidde og læse i solen... Det var nu ellers meget rart med høj sol, hvide strande og en masse fulde mennesker :D Dag 2 var vi alle ved at dø. De fleste havde tømmermænd (ikke mig, da jeg af en eller anden grund ikke får dem :D) og et først tæmmeligt dødt vandfald, efterfulgt af en kinesisk tempel der bestod af røde mursten og plastikmøbler, en tur til det mærkeligste sted på jorden, hvor vi skulle opleve krokodilleshow, slangeshow, elefantridning og vrede aber inden for 1 timer, gjorde ikke denne dag mindeværdig. Her fra begyndte vejret at blive fantastisk DÅRLIGT! Hele byen var oversvømmet og nettet røg pga. af tordenvejr. Det gjorde dog ikke noget da vi på vores anden dagstur tog på Wipeoutbane (billeder kan ses på facebook: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.474987219284427.1073742068.243687402414411&type=1 , jeg kan ses i ternede shorts), hvor vi alligevel skulle blive våde! Utrolig sjov dag, der endte med endnu en god fest på hostlet. Dagen efter stod den på full moon om aftenen, så dagen gik med at snakke med alle de andre danskere, finnere og hvad der ellers kunne støves op på Same Same, som hostelet hed, og ellers bare at slappe af, inden festen startede på hostlet kl. 19. UV-maling på kroppen, hvor man ellers ikke troede det var muligt at få det (finder det stadig her 3 dage senere) og dans på borderne, var sådan vi skød festen i gang på Same Same, inden vi omkring midnat tog på stranden, med en del andre der havde fået samme ide. Når jeg siger en del, er det omkring 15.000 andre ;) Vildt og sjovt! Så den stod selvfølgelig på afslapning, i regnen, dagen efter.
Har siden forladt Koh Pha-Ngan og er taget til en strand kaldet Railay, som kun kan nås med båd fra Krabi eller Ao Nang. Først var planen at blive i Krabi, men på busturen dertil, endte jeg alligevel op med først at tage til Ao Nang, og de nogle skulle videre til Railay, gjorde jeg det også bare. Den ene side af stranden, som er delt op i øst og vest, er der hvide bountystrande og bungalows helt ned til vandet. Den anden side domineres af tidevand, hvilket gør at man om morgenen har et fantastisk flot syn, hvor trærødder kun lige stikker op af vandet. Om eftermiddagen er vandet trukket tilbage, og det hele ligner en halvt indtørret sump. Her regner det desværre også lidt, heldigvis ikke i de mængder som det var tilældet på Koh Pha-Ngan. Planen er at blive her et par dage inden jeg tager videre til Phi-Phi og derefter Patong Beach :D
100% EXPLORDINARY!
- comments