Profile
Blog
Photos
Videos
Så er Laos også et overstået kapitel for denne gang. Laos var fantastisk! Ligger nok øverst på listen lige nu, efter fem besøgte lande :) Alle steder var folk utroligt venlige og smilende. Børnene har slet ingen bekymringer og nyder bare livet. Det er ikke kun befolkningen der har taget mig med storm. Naturen i Laos er utrolig. Det er vidt forskelligt fra det sydlige Laos, med de mange øer på Mekongfloden, til det nordlige med bølgene bakker, og nærmest jungletilstand. Efter besøget på skolen midt på Mekongfloden gik turen videre til det nordlige Laos, hvor første stop var Luang Prabang. Fantastisk hyggelig by, med vanvittigt mange templer, små gader og franske bagerier. Der blev brugt meget tid med at smage kager ;) Vi besøgte de flotte vandfald 1 times kørsel nord for byen, og fik os en lille vandretur op til toppen af vandfaldene. Det blev også til en dag i sengen i Luang Prabang. Desværre var det ikke kun mig der blev ramt. 3 andre brugte også en dag på værelset med dårlig mave :( Vi besøgte hver aften det enorme natmarked, hvor vi også fik billig og meget aftensmad fra boderne. Videre til Vang Vieng, som på mange måder minder om Yangshou i det sydlige Kina, med kalkstensbjergene rundt om byen, som er fyldt med barer! Så der havde vi en god aften med pool, et par øl og så Friends på fjernsynet :D Den efterfølgende dag blev for mit vedkommende brugt på en cykeltur rundt om byen, og selvfølgelig, kunne man fristes til at sige, en tur på et bageri ;) Videre gik turen til hovedstaden Vientiane. Igen en flot by, og rare mennesker. Her blev det bare til et kort besøg på natarked, ikke lige så imponerende som det i Luang Prabang, og så ellers afslapning dagen efter.
Sidder med en på en møde ærgelig følelse og måske en lille undren, over den megen tid jeg bruger på ingenting. Har spekuleret meget over det i dag. Man tager så langt væk, for at opleve nye kulture og landskaber, og så bruger man alligevel næsten en hel dag på.. Ingenting. Men man er helt udmattet hver dag. Man har virkelig brug for de her dage eller bare halve dage, hvor man ikke laver noget, og bearbejder alle de indtryk man har fået. Man bliver nødt til at tanke energi, før man virkelig kan nyde det næste man skal opleve. Tror ikke at jeg ville få det samme ud af oplevelserne, hvis jeg ikke får sat mig ned og laver ingenting en gang i mellem.
Men nu står den på Vietnam de næste 19 dage. Glæder mig utroligt meget. Må være ærlig og sige, at Vietnam og Sydamerika, altså den sidste halvdel af turen, har været de steder jeg har glædet mig mest til. Laos overraskede meget, så det kan kun blive godt!
100% EXPLORDINARY!
- comments