Profile
Blog
Photos
Videos
Så er turen gået til Cameron Highlands efter tre super dage i Taman Negara. Første dag stod på transport fra Kuala Lumpur til nationalparken og en nightwalk i junglen. Desværre var Daniel blevet syg, så han måtte blive hjemme. Vi fandt en lommelygte og tog så ind i junglen. Vores guide Mr. Herman ledte vejen. Han var utrolig skarp til at finde dyr og insekter, hvilket betød at vi både fik set vandrende pinde, kæmpe cikader, hjorte og endda også et dovendyr. Desværre fik vi ikke set nogen slanger eller elefanter (og heldigvis ingen løver). Næste dag havde Daniel det stadig dårligt og måtte igen springe aktiviteterne over. Vi andre startede dagen med at gå på hængebroer i 40 meters højde og derefter en guidet tur i junglen. Senere skulle vi så på rapid shooting, hvilket var en slags river rafting. Plask våde gik vi i land hos et stammefolk der viste os hvordan man laver ild på gammeldags maner og hvordan de lavede pile til pusterør. Bagefter fik vi lov til at prøve pusterøret, hvilket var overraskende let at bruge. Dagen efter stod på transport til Cameron Highlands. Daniel havde fået det bedre, men nu var det Alexanders tur til at blive syg. Aftenen i Cameron Highlands stod på kortspil og snak med en pige vi mødte i Taman Negara, mens Alexander sov på værelset. I dag har vi alle været nede og spise morgenmad sammen. Derefter gik Alexander tilbage på hotellet og de andre tog ud og se teplantager og et vandfald.
Udover sygdom har vi det godt.
Med venlig hilsen os alle 6.
- comments
Gerdt Det lyder som om I får nogle store oplevelser og det er rigtig spændende at følge jer. Synd med sygdom hos Daniel og Alexander, men det kommer I forhåbentlig hurtigt over. Fortsat god og oplevelsesrig tur...
Bente (Mads' mor) Det lyder fantastisk - bortset fra sygdommen - er næsten ikke misundelig ;-)
Flemming (Mortens far) Dejligt at høre fra jer - det lyder som om i har haft en meget spændende tur i junglen, hvor oplevelserne nærmest har stået i kø. Håber de unge mænd snart er ovenpå igen.